Jeg lover at n\u00e5 m\u00e5let om 30 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 2015 og 40 procent i 2020 ved aktivt at rekruttere kvalificerede kvinder til at erstatte de mandlige bestyrelsesmedlemmer, der g\u00e5r af.”<\/p>\n
S\u00e5dan lyder, i al sin enkelthed, “Women on the Board Pledge for Europe”, eller “Europ\u00e6isk Ed om Kvinder i Bestyrelsen”, som EU kommiss\u00e6r for ligestilling og borgerrettigheder, Viviane Reding, vil have de europ\u00e6iske virksomheder til at skrive under p\u00e5.<\/p>\n
Dette er, siger Reding, en sidste chance for virksomhederne til at bevise, at de g\u00f8r en m\u00e5lrettet indsats for at \u00e6ndre p\u00e5 det, som kommiss\u00e6ren kalder “en mandskvote p\u00e5 97 procent.”<\/cite><\/p>\n De tal, som hun fremlagde p\u00e5 et m\u00f8de med erhvervsliv, fagbev\u00e6gelse og kvindeorganisationer i Bruxelles den 1. marts viser, at kun tre procent af bestyrelsesform\u00e6ndene og 12 procent af medlemmerne af bestyrelserne i de store b\u00f8rsnoterede virksomheder i EU er kvinder. Andelen svinger fra 26 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Finland til to procent i Malta. I Danmark er tallet ti procent.<\/p>\n “Jeg tror, at selvregulering kan g\u00f8re en forskel. Men den 8. marts 2012 vil jeg se p\u00e5 tallene igen. Og hvis problematikken ikke kan l\u00f8ses med selvregulering, er jeg parat til at tage yderligere skridt p\u00e5 EU-plan, herunder et direktiv med kvoter”, sagde Viviane Reding efter m\u00f8det.<\/p>\n Viviane Redings udspil er en opf\u00f8lgning p\u00e5 EU-Kommissionens Strategi for ligestilling mellem m\u00e6nd og kvinder fra september sidste \u00e5r, som er Kommissionens nye “k\u00f8replan for ligestilling” [ogs\u00e5 kaldet en Roadmap , red.] for de n\u00e6ste fem \u00e5r. Her n\u00e6vner Kommissionen muligheden for at gribe ind med direktivforslag om k\u00f8nskvotering til bestyrelserne i de store eurp\u00e6iske virksomheder, hvis de ikke selv skaffer kvinderne adgang til \u00f8konomiens og beslutningernes \u00f8verste luftlag.<\/p>\n Det er denne trussel, Viviane Reding nu rasler med i en gennempr\u00f8vet strategi, som hun tidligere har benyttet over for de europ\u00e6iske virksomheder. F\u00f8rst f\u00e5r de en frist til at l\u00f8se et givet problem selv. Lykkes det ikke, falder direktivhammeren.<\/p>\n Det var s\u00e5dan, hun gik til v\u00e6rks som kommiss\u00e6r for telekommunikation, for at f\u00e5 teleselskaberne til at s\u00e6nke deres tariffer p\u00e5 s\u00e5kaldt “roaming” eller brug af sin mobiltelefon i et andet EU-land. Reding gav teleselskaberne et \u00e5r til at s\u00e6nke deres tariffer. Da det ikke skete, lagde Kommissionen p\u00e5 hendes initiativ loft over priserne. Forel\u00f8big st\u00e5r virksomhederne ikke ligefrem i k\u00f8 for at komme til at s\u00e6tte deres underskrift p\u00e5 et l\u00f8fte om at n\u00e5 pr\u00e6cise procentsatser for andelen af kvinder i deres bestyrelser.<\/p>\n Men hvor de europ\u00e6iske brancheorganisationer i roaming-sagen ikke holdt sig tilbage med kritik af kommiss\u00e6ren, er kommentarerne til Viviane Redings “sidste chance” mildt sagt forsigtige.<\/p>\n Ingen kritiserer \u00e5bent kommiss\u00e6rens m\u00e5ls\u00e6tning om 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Men virksomhederne vil heller ikke sige hverken ja eller nej til at underskrive Redings “Pledge”. De vil faktisk helst ikke sige noget overhovedet.<\/p>\n For hvis de lover at skrive under, binder de sig mere eller mindre til at indf\u00f8re k\u00f8nskvotering at sig selv. Siger de nej, fremst\u00e5r de som fjender af ligestilling.<\/p>\n “Vi har ikke tid til at konsultere alle vore medlemsorganisationer om, hvorvidt de vil skrive under eller ej, og vi vil ikke kommentere kommiss\u00e6rens m\u00e5de at h\u00e5ndtere dette sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5”, lyder det fra Peter Vertessy, talsmand for BusinessEurope, der deltog i m\u00f8det med Viviane Reding den 1. marts som repr\u00e6sentant for 40 europ\u00e6iske industriorganisationer. Han henviser i stedet til en pressemeddelelse, hvor BusinessEurope erkl\u00e6rer, at: Blandt m\u00f8dedeltagerne var ogs\u00e5 Sten Scheibye, bestyrelsesformand i NovoNordisk. Her oplyser virksomheden, at “Women on the board Pledge er noget, Sten Scheibye vil tage op i bestyrelsen. Men han \u00f8nsker ikke at kommentere initiativet, f\u00f8r det er blevet forelagt bestyrelsen.” “Vi venter p\u00e5 et udspil fra Lykke Friis, for som underskriver af det danske Charter for flere kvinder i ledelse vil vi gerne h\u00f8re vores egen ministers mening, f\u00f8r vi udtaler os om Viviane Redings initiativ”, siger senior director Maria Aagaard Pejter, som har ansvaret for Maersks arbejde med kvinder i ledelse.<\/cite><\/p>\n KVINFO har ogs\u00e5 spurgt ligestillingsminister Lykke Friis, hvad hun mener om det europ\u00e6iske Pledge, men det har ikke v\u00e6ret muligt at f\u00e5 et svar fra ministeren.<\/p>\n A.P. M\u00f8ller – Maersk har idag 18 procent kvinder p\u00e5 mellemlederniveau, syv p\u00e5 seniorlederniveau og fire procent kvinder i topledelsen. I bestyrelsen sidder to kvinder.<\/span> DI, erhvervslivets organisation for 10.000 medlemsvirksomheder [tidl. Dansk Industri, red.], forventer heller ikke, at medlemmerne vil skrive under i stort tal. Men meningen med Viviane Redings initiativ er jo netop, at virksomhederne risikerer at f\u00e5 et direktiv med k\u00f8nskvotering, hvis de ikke skriver under eller p\u00e5 anden m\u00e5de dokumenterer, at de har iv\u00e6rksat initiativer, der vil \u00f8ge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.<\/p>\n Hertil siger Helle Rebien fra DI, at “Viviane Redings Women on the Board Pledge for Europe er vanskelig at forholde sig til p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt, da det mig bekendt ikke er meldt ud, hvordan hun vil drive det i gennem, og hvilke konsekvenser det har, hvis man skriver under eller ikke skriver under.”<\/p>\n Og det vil Viviane Reding helst ikke ud med. KVINFO har spurgt hende, pr\u00e6cist hvilke resultater, herunder hvor mange underskrifter hun vil v\u00e6re tilfreds med, for ikke at g\u00f8re alvor af at frems\u00e6tte et direktivforslag.<\/p>\n “M\u00f8det med virksomhedsledere og bestyrelsesform\u00e6nd den 1. marts var meget produktivt, og jeg er overbevist om, at virksomhederne vil tage udfordringen op”, siger Viviane Reding.<\/p>\n Hun peger p\u00e5, at holdningen i Europa generelt bliver mere og mere positiv over for en m\u00e5lrettet indsats for at skaffe kvinderne adgang til de \u00f8konomiske beslutningsprocesser p\u00e5 direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne.<\/p>\n “N\u00e5r jeg ser ud i Europa, er der en klar enighed om, at det er n\u00f8dvendigt at handle. Alle er enige om, at underrepr\u00e6sentationen af kvinder i erhvervslivet ikke kan forts\u00e6tte, fordi \u00f8konomi og samfund taber p\u00e5 det. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nskvotering vinder mere og mere frem i Euopa, hvor flere medlemslande enten allerede har vedtaget lovgivning, som Frankrig og Spanien, eller overvejer det st\u00e6rkt, som Italien, Belgien og Holland. Men kvoter er ikke et m\u00e5l i sig selv. Det er kun et middel til at n\u00e5 m\u00e5let. Det er for at n\u00e5 dette m\u00e5l, at medlemslandene vedtog Den europ\u00e6iske Ligestillingspagt. Men det er vigtigt at sl\u00e5 fast, at der ikke er noget direktivforslag p\u00e5 bordet endnu”, siger Viviane Reding.<\/cite><\/p>\n For nok har Norge med sin lov fra 2008 om 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer virket som en \u00f8jen\u00e5bner i EU, hvor flere lande har fulgt det norske eksempel. Spanien har vedtaget en ligestillingslov, som i 2015 vil give fortrinsret i offentlige licitationer til virksomheder, der har 40 procent kvinder i bestyrelserne, men uden sanktioner over for dem, der ikke har. Frankrig har ganske smertefrit og uden st\u00f8rre offentlig debat indf\u00f8rt et krav om at h\u00e6ve andelen af bestyrelsesmedlemmer fra de nuv\u00e6rende ni til 20 procent i 2014 og 40 procent i 2017.<\/p>\n I Belgien har ligestillingsminister Jo\u00eblle Milquet bebudet et lovforslag om 30 procent kvinder i aktielselskabsbestyrelserne, men den belgiske regeringskrise har forel\u00f8big bremset initiativet. Til geng\u00e6ld har en parlamentskommission i Italien, hvor fem procent af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder, givet gr\u00f8nt lys for en lov, der kr\u00e6ver 20 procent kvinder i 2012 og 30 procent i 2015 i alle offentlige og b\u00f8rsnoterede selskaber. Ogs\u00e5 i Holland er overvejelser i gang om k\u00f8nskvotering.<\/p>\n Men i de \u00f8vrige lande foretr\u00e6kker man stadig frivillige ordninger, for eksempel i form af hensigtserkl\u00e6ringer som det danske Charter for flere kvinder i ledelse, som forel\u00f8big er blevet underskrevet af 110 offentlige og private virksomheder, heraf omkring 70 offentlige administrationer.<\/p>\n Professor Drude Dahlerup fra Statsvetenskapliga Institutionen ved Stockholms Universitet, som har forsket i kvinders politiske repr\u00e6sentation og kvoter, har ingen tiltro til, at Viviane Reding rent faktisk kan oms\u00e6tte sin trussel om et EU-direktiv med k\u00f8nskvotering til virkelighed. I den forstand har kommiss\u00e6ren ikke placeret Europa p\u00e5 et “fast-track” mod \u00f8get \u00f8konomisk magt til kvinderne.<\/span> “Et flertal af europ\u00e6iske ledere anerkender nu k\u00f8nsmangfoldighed i topledelsen som en kilde til \u00f8konomisk v\u00e6kst. Dette afspejler en overvejende positiv indstilling til k\u00f8nsligestilling. Men denne positive holdning oms\u00e6ttes ikke i konkret handling”, hedder det i unders\u00f8gelsen, som ogs\u00e5 konkluderer, at “tv\u00e6rtimod almindelige antagelser er for\u00f8gelsen af antallet af kvindelige universitetsuddannede ikke i sig selv nok til at lukke k\u00f8nsgabet i virksomhederne.”<\/p>\n Selv om virksomhederne svarer positivt, n\u00e5r de bliver spurgt om deres indstilling til k\u00f8nsligestilling, har hver tredie europ\u00e6iske virksomhed ikke iv\u00e6rksat nogen strategi overhovedet for at \u00f8ge kvindernes adgang til topposterne.<\/p>\n Det er m\u00e5ske lige pr\u00e6cis denne kl\u00f8ft mellem ord og handling, Viviane Redings initiativ kan s\u00e6tte fokus p\u00e5. Hvis ingen eller kun meget f\u00e5 virksomheder underskriver Women on the board Pledge for Europe og demonstrerer, at de virkelig \u00f8nsker at handle for at \u00f8ge andelen af kvinder blandt beslutningstagerne, vil de f\u00e5 et forklaringsproblem. “Viviane Reding har tidligere vist, at hun er villig til at f\u00e5 virksomhederne til at makke ret. Og jeg tror, hun hurtigt kan f\u00e5 flertal for et direktiv-forslag med k\u00f8nskvotering. Norge har vist, at det kan lade sig g\u00f8re, og at vi ikke har r\u00e5d til at lade v\u00e6re med at bruge kvindernes talentmasse. Som Norges konservative, mandlige ligestillingsminister sagde, da han fremsatte det norske lovforslag, s\u00e5 ville der g\u00e5 108 \u00e5r, f\u00f8r udviklingen af sig selv skaffede 40 procent kvinder i bestyrelserne”, siger Britta Thomsen. Jeg lover at n\u00e5 m\u00e5let om 30 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i 2015 og 40 procent i 2020 ved aktivt at rekruttere kvalificerede kvinder til at erstatte de mandlige bestyrelsesmedlemmer, der g\u00e5r af.” S\u00e5dan lyder, i al sin enkelthed, “Women on the Board Pledge for Europe”, eller “Europ\u00e6isk Ed om Kvinder i Bestyrelsen”, som EU kommiss\u00e6r …<\/p>\n","protected":false},"author":52,"featured_media":4894,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1691,1837,1721,1813,2153,2074,1680,1969,1700,1920,1701,1655,1660,1699],"yoast_head":"\nHvis selvregulering ikke virker, bliver det kvoter<\/h2>\n
Redding har pr\u00f8vet det f\u00f8r<\/h2>\n
“Women on the board pledge for Europe er et frivilligt l\u00f8fte om at h\u00e6ve kvindernes andel af bestyrelsesposterne til 30 procent i 2015 og 40 procent i 2020. At skrive under p\u00e5 erkl\u00e6ringen er et f\u00f8rste skridt henimod en l\u00f8sning, og jeg h\u00e5ber, at rigtig mange virksomheder vil skrive under og vise et godt eksempel. Men det handler ikke kun om kvantitative m\u00e5l. Det st\u00e5r virksomhederne frit for selv at definere deres egen trov\u00e6rdige vej til flere kvinder i topstillinger”, siger Viviane Reding til KVINFO.<\/p>\nDanske virksomheder afventer udspil fra Lykke Friis<\/h2>\n
\n“BusinessEurope erkender, at mere b\u00f8r g\u00f8res for at f\u00e5 kvinder i bestyrelserne, men kvoter er ikke den rigtige l\u00f8sning. Der er sket store fremskridt i l\u00f8bet af de sidste ti \u00e5r, is\u00e6r takket v\u00e6re bl\u00f8de tiltag, men virksomhederne har brug for mere tid til at tilpasse sig s\u00e5danne tiltag.”<\/p>\n
\nI A.P. M\u00f8ller – Maersk, hvor Jakob Tomasen, leder af Maersk Olie og Gas, er udn\u00e6vnt til at deltage i ligestillingsminister Lykke Friis’s nye mandepanel, har man heller ikke taget stilling til Women on the board Pledge.<\/p>\nAfspejler k\u00f8nssk\u00e6vheden uddannelsesvalg?<\/h2>\n
\n“Vi er helt klart langt fra Viviane Redings 40 procent, men det afspejler ogs\u00e5 k\u00f8nssk\u00e6vheden i vores industri og i uddannelsesvalget, hvor f\u00e6rre kvinder end m\u00e6nd uddanner sig til for eksempel petrokemiingeni\u00f8r. Der er ganske enkelt f\u00e6rre kvinder i den talentpool, vi fisker i. Men vi har arbejdet m\u00e5lrettet med for eksempel k\u00f8nsneutrale rekrutteringsprocesser og med fleksibilitet i virksomheden. Vi synes, det danske charter er godt, fordi det ikke opstiller samme m\u00e5l for alle virksomheder”, siger Maria Aagaard Pejter.<\/p>\n
“Set fra DI’s synsvinkel er flere kvinder i ledelse vigtig, og vi har derfor sammen med en r\u00e6kke af vores medlemsvirksomheder haft dette fokus i flere \u00e5r. Men vi er ikke enige i, at k\u00f8nskvotering er det rette middel til at f\u00e5 flere af de kompetente danske kvinder ind i bestyrelserne. Virksomhederne er de bedste til at vurdere og sikre, at der er de rette kompetencer til stede for at kunne fungere optimalt som virksomhed. Og desuden mener vi, at bestyrelserne er det forkerte sted at starte, eftersom det er n\u00f8dvendigt f\u00f8rst at f\u00e5 flere kvinder ind i “f\u00f8dek\u00e6den” til topledelse, og derefter ind i bestyrelser. Det er alts\u00e5 vigtigt at f\u00e5 rekrutteringsgrundlaget p\u00e5 plads f\u00f8rst”, siger Helle Rebien, fagleder p\u00e5 mangfoldighed p\u00e5 ledelsesomr\u00e5det i DI.<\/p>\nReding overbevist om, at virksomhederne tager udfordringen op<\/h2>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om der kommer et direktiv<\/h2>\n
Ekspert: EU er god til at s\u00e6tte topledelse p\u00e5 dagsordenen<\/h2>\n
\n“Hun har n\u00e6ppe nogen jordisk chance for at f\u00e5 et direktivforslag igennem i Kommissionen, hvor seks kommiss\u00e6rer er socialdemokrater, mens resten er konservative og neo-liberale.
Ministerr\u00e5det, som i givet fald skal vedtage et direktivforslag fra Kommissionen, er domineret af konservative regeringer, s\u00e5 der er chancerne ogs\u00e5 ganske sm\u00e5”, konstaterer Drude Dahlerup.
\n“Hvad hun m\u00e5ske kan f\u00e5 igennem, er en anbefaling om, at medlemslandene b\u00f8r \u00e6ndre sig p\u00e5 dette punkt og arbejde for flere kvinder i bestyrelserne, hvilket jeg st\u00f8tter. Og jeg synes, det er rigtig godt, at Viviane Reding har sat sp\u00f8rgsm\u00e5let om kvinder i virksomhedernes topledelse p\u00e5 dagsordenen. Det er netop det, EU er god til. Det er ogs\u00e5 fint at fors\u00f8ge med frivillige aftaler med s\u00e5 pr\u00e6cise m\u00e5ls\u00e6tninger som muligt.”
\n“Men det, der virkelig batter noget, er trusler om lovgivning p\u00e5 nationalt plan. Det s\u00e5 vi i Sverige. Da den borgerlige regering fjernede den trussel efter regeringsskiftet i 2006, holdt kvindeandelen op med at stige. Og i det seneste \u00e5r er andelen af kvinder i bestyrelserne faldet fra 19 til 15 procent”, p\u00e5peger Drude Dahlerup.
<\/cite>
Denne analyse underst\u00f8ttes af 2010-udgaven af det internationale konsulentfirma McKinsey’s unders\u00f8gelse af kvindernes adgang til den \u00f8konomiske beslutningssf\u00e6re, Women Matter.<\/p>\nRedings initiativ p\u00e5peger virksomhedernes kl\u00f8ft mellem ord og handling<\/h2>\n
“Vi ser jo, at de frivillige ordninger ikke fungerer. Jeg tror, det i allerh\u00f8jeste grad er et godt initiativ”, siger det danske medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet, Britta Thomsen, som er medlem af Parlamentets ligestillingsudvalg.<\/p>\n
\nSelv ansl\u00e5r Viviane Reding, at kvinderne skal vente 50 \u00e5r endnu, hvis fremskridtene forts\u00e6tter i samme rytme som nu.
“Jeg tror stadig p\u00e5, at \u00e6ndringen kan ske ved selvregulering. Det er derfor, jeg har startet en dialog med erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. De skal spille en vigtig rolle, og de fortjener en sidste chance til at g\u00f8re det selv og v\u00e6re kreative, s\u00e5 EU Kommissionen ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re det”, siger Viviane Reding.
Nedt\u00e6llingen er igang. Afg\u00f8relsen kommer p\u00e5 kvindernes 101. internationale kampdag, den 8. marts 2012.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"