De to-\u00e5rige drenge, Leonad og Nicolas, blev kendt verden over som de ‘tyske tvillinger’. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let var netop, hvor tyske de i virkeligheden var? For drengene, der blev f\u00f8dt i Anand i staten Gujerat i Indien i 2008, kom til verden ved hj\u00e6lp af kunstig befrugtning, hvortil et tysk \u00e6gtepar leverede \u00e6g og s\u00e6d, mens graviditeten blev gennemf\u00f8rt af en indisk rugemor.<\/p>\n
Rugemoren var formidlet af – og tilknyttet en indisk klinik, som fra starten fraskrev sig retten til b\u00f8rnene. Indisk statsborgerskab gives til b\u00f8rn af indiske for\u00e6ldre, og derfor blev de ‘tyske’ tvillinger efter indisk lovgivning betragtet som tyske i forl\u00e6ngelse af deres biologiske for\u00e6ldres nationalitet. Men i Tyskland er det forbudt at bruge rugem\u00f8dre. Den tyske stat har derfor hidtil afvist at give b\u00f8rnene statsborgerskab med argumentet om, at b\u00f8rnene er indiske – og dermed er b\u00f8rnene reelt f\u00f8dt statsl\u00f8se. I bogstaveligste forstand bliver familien dermed splittet, idet drengenes biologiske mor rejser hjem til Bayern for at passe sit arbejde, mens den biologiske far tager sig af drengene i Indien. <\/p>\n
I 2009 stod det britiske \u00e6gtepar Susan og Chris Morrison, if\u00f8lge avisen London Evening Standard, over for et lignende problem, da de skulle hjembringe deres tre m\u00e5neder gamle tvillinger. Her ville den britiske am-bassade heller ikke i f\u00f8rste omgang give b\u00f8rnene britiske pas og statsborgerskab. Avisen fort\u00e6ller om \u00e6gteparrets tr\u00e6ngsler som barnl\u00f8se, gl\u00e6den over at det lykkes rugemoren at blive gravid, begejstringen over at det var tvillinger, angsten for at miste b\u00f8rnene, der blev f\u00f8dt for tidligt, og endelig det ufrivilligt lange ophold i Indiens sommervarme med de pr\u00e6mature sp\u00e6db\u00f8rn, som de frygtede ikke ville v\u00e6re st\u00e6rke nok til at modst\u00e5 fx malariasmitte og endelig om den lykkelige hjemkomst.<\/p>\n
Den store medieopm\u00e6rksomhed p\u00e5 de to sager kunne tyde p\u00e5, at de var exceptionelle. Men gyn\u00e6kolog Anita Soni fra Hiranandani Hospital i Mumbai udtaler, at alene p\u00e5 deres hospital f\u00f8der en rugemor hver anden dag et barn til britiske for\u00e6ldre. Og i provinsbyen Anand i Gujerat taler man om, at m\u00e6lkeindustrien, som byen tidligere har v\u00e6ret kendt for, er ved at blive overhalet af ‘rugemor-industrien’, som en af byens v\u00e6sentligste indt\u00e6gtskilder.
\nKlinikkerne hyrer feltarbejdere, der rekrutterer f\u00f8dedygtige kvinder fra de omkringliggende landsbyer. Rugem\u00f8drene formidler ogs\u00e5 selv kontakt til – og anbefaler bekendte og familiemedlemmer. Barnl\u00f8se, vestlige m\u00e6nd og kvinder finder klinikkerne p\u00e5 internettet eller via tv.<\/p>\n
I k\u00f8lvandet p\u00e5 ‘reproduktionsindustrien’ dukker en r\u00e6kke modsatrettede aspekter og problematikker op: Fattige, f\u00f8dedygtige kvinder over for ressourcest\u00e6rke, men barnl\u00f8se vesterl\u00e6ndinge. Indre kropsdele, der g\u00f8res til en vare og udlejes. Og ikke mindst, hvordan disse mirakel-, designer- og \u00f8nskeb\u00f8rns fremtid og tarv bliver. Vi vil i det f\u00f8lgende diskutere forskellige fort\u00e6llinger, som s\u00e6ttes i spil af henholdsvis indiske fertilitetsklinikker, indiske rugem\u00f8dre og de kommende for\u00e6ldre.<\/p>\n
Det \u00f8konomiske mellemv\u00e6rende, hvor livmoderen lejes ud, kombineret med det faktum, at fattige indiske kvinder l\u00e6gger krop til (fortrinsvis) hvide pars for\u00e6ldredr\u00f8mme rammer is\u00e6r en nerve i radikal feministisk forskning: kolonialisering af den indiske kvindekrop, grov udnyttelse af fattige kvinders desperation med andre ord: reproduktionsprostitution.<\/p>\n
Anklagerne er mange og argumentationerne velkendte. Forplantningsmulighederne sidestilles med sexturismeindustrien: Kvindekroppen er (endnu en gang) sat til salg, objektiveret og reduceret til dens reproduktive eller seksuelle form\u00e5en.<\/p>\n
I den fort\u00e6lling, som bl.a. Susan Markens, amerikansk sociolog og ph.d. st\u00e5r bag, bliver rugemoderen opfattet som en prostitueret (hj\u00e6lpel\u00f8s) f\u00f8demaskine (offer), hvor der bag hende st\u00e5r en forplantningsindustri, der trods den \u00f8konomisk krise boomer, og som fortrinsvis drives af (hvide) m\u00e6nd. K\u00f8n, klasse, nationalitet og race spiller sammen i en global fertilitetsindustri, hvor kvinden fra den tredje verden er det ultimative offer i en global patriarkalsk domineret forplantningsindustri. <\/p>\n
Men k\u00f8nsforskningen har ikke alene kritiseret anvendelsen af rugem\u00f8dre, der bl.a. ogs\u00e5 stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om moderskabet er enhver kvindes ret. En kritik, som bl.a. Barbara Katt Rothman, amerikansk k\u00f8nsforsker og ph.d., st\u00e5r bag. Hun afviser, at ufrugtbare kroppe er ‘syge’ kroppe og derfor per definition er berettiget til behandling. Sammen med ligestillede argumenterer hun for, at reproduktionsindustrien kombinerer en essentialisering af kvinden som moder, den ufrugtbare kvinde som ‘syg’ sammen med globale kapitalistiske interesser.<\/p>\n
Andre, som fx den amerikanske sociolog Laura Mamo, mener derimod, at reproduktionsteknologien er frig\u00f8rende: Forplantning l\u00f8srives fra (heteroseksuel) seksualitet. N\u00e5r forplantning flyttes fra de normative forestillinger om det heteroseksuelle par som den eneste ‘rigtige’ for\u00e6ldretype, \u00e5bner der sig i flg. Mamo et v\u00e6ld af muligheder for fx homoseksuelle par.<\/p>\n
Det ses is\u00e6r i det forbrugsorientede USA. Den nordamerikanske fertilitetsklinik, Circle surrogacy, specialiserer sig fx i at formidle kontakt til nordamerikanske rugem\u00f8dre og b\u00f8sser. John Weltman, som er direkt\u00f8r for Circle Surrogacy, er selv b\u00f8sse, far til to s\u00f8nner f\u00f8dt af en rugemor og fortaler for, hvad han betegner som queer-reproduktive-rettigheder. Her bliver rugemoderskabet set som frig\u00f8rende for alle parter. Kvinden har helt frit valgt sit erhverv, og prisen p\u00e5 ydelserne betales af de kommende for\u00e6ldre.<\/p>\n
Her designer for\u00e6ldre selv deres kommende barn og bidrager med \u00e6g eller s\u00e6d efter evne. Forplantning bliver, siger Mamo (2007), et g\u00f8r-det-selv projekt, og den ufrugtbare kommer ud af patient-rollen og ind i forbruger-rollen.<\/p>\n
P\u00e5 internettet fremstiller nordamerikanske rugem\u00f8dre sig som selvst\u00e6ndige erhvervsdrivende, der er s\u00e6rligt ‘gode’ til at v\u00e6re gravide og f\u00f8de. I disse selvfremstillinger har rugemoren gudindestatus, hvorimod det i h\u00f8jere grad er den ufrugtbare kvinde og hendes krop, der er offer. Denne akt\u00f8rrolle er dog lettest at etablere i de tilf\u00e6lde, hvor b\u00e5de rugemoren og de kommende for\u00e6ldre er fra den hvide vestlige middelklasse. Det er langt mere kompliceret med en indisk rugemoder, som v\u00e6lger at b\u00e6re og f\u00f8de nordamerikanske eller europ\u00e6iske b\u00f8rn af n\u00f8d.<\/p>\n
Dr. Nayna Patel, en af de mest fremtr\u00e6dende indiske fertilitetsl\u00e6ger, kendt fra blandt andet sin medvirken i Oprah Winfreys talkshow, brander indiske rugem\u00f8dre som ‘Indias gift to the world’ og erkl\u00e6rer, at det er en ‘win-win-situation’ for alle.<\/p>\n
Ikke alene f\u00e5r barnl\u00f8se vesterl\u00e6ndinge et barn, men den indiske rugemoder hj\u00e6lpes ud af fattigdom, siger hun. I den fort\u00e6lling er det ikke udnyttelse af en fattig kvinde, som er i fokus. Snarere ses rugemoder-erhvervet som en ny form for ulandsbistand eller velg\u00f8renhed. Det faktum, at den indiske rugemoder tjener, hvad der svarer til fem-ti \u00e5rs l\u00f8n i Indien, kombineret med forst\u00e5elsen af, at pengene skal g\u00e5 til uddannelse af hendes egne b\u00f8rn eller til at k\u00f8be et hus, er da ogs\u00e5 med til at styrke en genkendelig vestlig familiefort\u00e6lling og skaber et symbolsk b\u00e5nd mellem rugemoderen og den ufrugtbare kvinde: De vil begge gerne skabe familie.<\/p>\n
Her bliver der sat fokus p\u00e5 den ufrugtbare kvinde – hendes talrige fertilitetsbehandlinger og det \u00f8konomiske pres som parret har v\u00e6ret underlagt i deres fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 et biologisk barn, hvor en indisk rugemor er absolut sidste udvej.<\/p>\n
For borgere i de velstillede dele af verden er Indien et s\u00e6rligt attraktivt land mht. medicinske behandlinger. L\u00e6gerne er veluddannede og har i mange tilf\u00e6lde studeret i Storbritannien eller i USA, og teknologien er ogs\u00e5 i orden. Samtidig kan man uden problemer kommunikere p\u00e5 engelsk.<\/p>\n
Indien er i det store og hele et g\u00e6stfrit og behageligt land at opholde sig i, og klinikkerne p\u00e5tager sig i mange tilf\u00e6lde at arrangere pakkerejser, hvor der er s\u00f8rget for s\u00e5vel afhentning i lufthavnen, hotel og forplejning, samt skemalagte behandlinger og sightseeing. N\u00e5r de n\u00f8dvendige behandlinger s\u00e5 er overst\u00e5et, kan de kommende for\u00e6ldre rejse hjem. De vordende for\u00e6ldre kan s\u00e5 i mange tilf\u00e6lde f\u00f8lge graviditetsunders\u00f8gelser og skanninger via Skype, og vender derfor typisk f\u00f8rst tilbage til Indien lige f\u00f8r f\u00f8dslen.<\/p>\n
Dertil kommer et ikke uv\u00e6sentligt \u00f8konomisk incitament. Morrison-parrets tvillinger er for eksempel ligesom de tyske tvillinger f\u00f8dt p\u00e5 en klinik i den indiske delstat Gujerat og kostede dem alt i alt \u00a3 25.000 (ca. 210.850 kr.), hvoraf de \u00a3 8.000 (ca. 67.472 kr.) gik til rugemoren. Til sammenligning koster det i USA, hvor kommercielt rugemoderskab er tilladt, ca. 100.000 dollars (ca. 547.880 kr.) for en graviditet. <\/p>\n
Alligevel foretr\u00e6kker langt de fleste barnl\u00f8se at benytte sig af hjemlige muligheder for at f\u00e5 et barn. N\u00e5r stadig flere enlige og par alligevel v\u00e6lger fx Indien som alternativ skyldes det \u00f8konomi, tilg\u00e6ngelighed, de indiske klinikkers markedsf\u00f8ring og lovgivningsm\u00e6ssige gr\u00e5zoner. Enlige kvinder og m\u00e6nd, samt homoseksuelle par, kan fx v\u00e6re afsk\u00e5ret fra fertilitetsbehandlinger pga. af hjemlandenes lovgivning.<\/p>\n
I Danmark er det, som i mange andre europ\u00e6iske lande, forbudt at bruge kommercielle rugem\u00f8dre. Det er hverken tilladt at gennemf\u00f8re en graviditet for andre eller at formidle kontakten til rugem\u00f8dre, hvis der er penge involveret.<\/p>\n
Indien har en b\u00f8rnevenlig kultur, b\u00f8rnenes status er h\u00f8je i de indiske familier, og l\u00e6gerne p\u00e5 de klinikker, vi bes\u00f8gte i Mumbai og Anand, argumenterede for, at alle, der \u00f8nsker det, har ret til at f\u00e5 et eller to b\u00f8rn. Valget af en rugemoder ses alts\u00e5 som sidste mulighed for den kvinde, som af medicinske grunde ikke har mulighed har for selv at gennemf\u00f8re en graviditet, eller for en enlig eller homoseksuel mand.<\/p>\n
I den optik er de barnl\u00f8se ikke privilegerede turister, som kombinerer m\u00f8det med rugemoderen med en strandrejse, men snarere ‘eksilerede’ barnl\u00f8se, der tvinges til udlandet af deres forst\u00e5elige l\u00e6ngsel efter et barn kombineret med restriktive fertilitetslovgivninger eller begr\u00e6nsede \u00f8konomiske ressourcer.<\/p>\n
Klinikkerne insisterer p\u00e5, at de ikke tilbyder ‘kosmetisk surrogacy’ til fx karrierekvinder, der ikke vil belaste kroppen med en graviditet. De im\u00f8dekommer derimod de kvinder, der kan dokumentere barnl\u00f8shed og forudg\u00e5ende behandlinger. Dertil kommer, at 2-3 mio. indere ogs\u00e5 har fertilitetsproblemer, og med de internationale patienter\/klienters \u00f8konomiske bidrag afhj\u00e6lper det ogs\u00e5 infertile inderes problemer. <\/p>\n
For de internationale patienter\/klienter bidrager \u00f8konomisk b\u00e5de til det indiske sundhedssystem generelt, men de bidrager ogs\u00e5 til en ekspertiseudvikling af sundhedspersonalet, fordi de eftersp\u00f8rger behandlinger, som de fleste indere ikke har r\u00e5d til, og dermed kommer det ogs\u00e5 de infertile og \u00f8konomiske indiske patienter til gode.<\/p>\n
De indiske l\u00e6gers holdning synes at v\u00e6re, at Indien har s\u00e5 omfattende udfordringer p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det, at problemer med international handel med – eller af indiske rugem\u00f8dre ikke er v\u00e6sentlige.<\/p>\n
De klinikker, vi bes\u00f8gte, stillede krav om, at en rugemor skal have et eller flere b\u00f8rn i forvejen, at hun vil samarbejde med de kommende for\u00e6ldre, og at hendes mand accepterer aftalen. Klinikkerne fort\u00e6ller, at de sikrer sig, at rugemoren har forst\u00e5et, at det er hendes eget valg at indg\u00e5 i samarbejdet. I nogle tilf\u00e6lde s\u00e6ttes pengene ind p\u00e5 en sp\u00e6rret konto i hendes navn.<\/p>\n
Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er dog i hvilket omfang, det giver mening at tale om forst\u00e5else og frit valg i forhold til kvinder med s\u00e5 mangelfuld skolegang. Under alle omst\u00e6ndigheder er der ikke tale om et ligev\u00e6rdigt m\u00f8de med de kommende vestlige for\u00e6ldre, selvom personalet p\u00e5 flere af klinikkerne fremh\u00e6ver, at rugem\u00f8drene nok er fattige og ikke har uddannelse i formel forstand, men at man ikke skal underkende den livserfaring kvinderne besidder.<\/p>\n
Filmsuccesen Slumdog Millionaire<\/em> har v\u00e6ret med til at underst\u00f8tte fort\u00e6llingen om beboere i slumkvartererne og deres s\u00e6rlige ressourcer; ligesom filmens fattige og for\u00e6ldrel\u00f8se Jamal vinder en formue i tv-quiz’en, s\u00e5 har enhver f\u00f8dedygtig kvinde ogs\u00e5 ret til at s\u00e6tte sine ressourcer og kompetencer i spil for at forbedre sin tilv\u00e6relse.<\/p>\n Men samtidig er der en lang r\u00e6kke uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvad rugemoren ang\u00e5r, ikke mindst i forhold til konsekvenserne p\u00e5 l\u00e6ngere sigt. Hvilke fysiske konsekvenser har hormonbehandlinger, graviditet og f\u00f8dsel? Typisk f\u00e5r en rugemor implanteret op til 10 befrugtede \u00e6g og gennemg\u00e5r om n\u00f8dvendigt fosterreduktion.<\/p>\n Tvillingf\u00f8dsler er hyppige samtidig med, at b\u00f8rnene i kraft af deres genetiske ophav ofte har en relativ h\u00f8j f\u00f8dselsv\u00e6gt i forhold til kvinden, der b\u00e6rer dem i fostertilv\u00e6relsen. <\/p>\n P\u00e5 det psykiske plan ligger sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilken tilknytning hun f\u00e5r til barnet i l\u00f8bet af graviditeten, og hvilke f\u00f8lelsesm\u00e6ssige konsekvenser det har at afgive et barn eller b\u00f8rn. Praksis p\u00e5 nogle klinikker er at d\u00e6kke den f\u00f8dende kvindes ansigt, fjerne barnet umiddelbart efter f\u00f8dslen og f\u00f8rst efter nogle uger give hende et foto af babyen. I andre tilf\u00e6lde deltager hun i omsorgen for barnet eller b\u00f8rnene. Men klinikkerne h\u00e6vder, at da kvinderne fra starten har kendt betingelserne, og barnet\/b\u00f8rnene ikke ligner hendes biologiske b\u00f8rn, fordi der typisk er tale om en anden hudfarve, oplever kvinden heller ikke en st\u00e6rk tilknytning til det lille barn.<\/p>\n Man kunne ogs\u00e5 sp\u00f8rge til de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige konsekvenser for hendes egne b\u00f8rn og konsekvenserne af, at hun i nogle tilf\u00e6lde skal forlade sin familie i hele eller dele af graviditeten. Og er det legitimt at v\u00e6re rugemor i forhold til storfamilie, lokalsamfund og religi\u00f8se overbevisninger? <\/p>\n Alt dette er ikke unders\u00f8gt, og der er ingen lovgivning, der sikrer rugemoren.<\/p>\n Vor tids h\u00f8jteknologiske behandlingsmuligheder tilbyder helt nye muligheder for barnl\u00f8se, men tr\u00e6kker samtidig en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l i k\u00f8lvandet efter sig, bl.a. i forhold til personlig identitet og tilh\u00f8rsforhold samt nye forst\u00e5elser af sl\u00e6gtskab(er). Muligheden for samarbejdet med en rugemor i en fjern verdensdel bidrager med yderligere problematikker af s\u00e5vel f\u00f8lelsesm\u00e6ssig, etisk og juridisk art. <\/p>\n Konsekvenserne for de b\u00f8rn, der kommer til verden i kraft af disse nye muligheder er ligeledes komplekse. Som praksis ser ud i dag, forlanger de indiske klinikker, at mindst \u00e9n af dem, der ‘bestiller’ et ruge-barn, er genetisk besl\u00e6gtet med barnet – dvs. leverer s\u00e6d eller \u00e6g for at sikre, at de b\u00f8rn, der f\u00f8des, i det mindste er besl\u00e6gtet med \u00e9n af for\u00e6ldrene.<\/p>\n F.eks. havde den lille pige ‘Manjhi’, der ogs\u00e5 blev f\u00f8dt af en indisk rugemor i 2008, ikke alene ikke noget statsborgerskab, men faktisk hverken en far eller mor, idet det japanske \u00e6gtepar, der oprindeligt \u00f8nskede et barn, blev skilt inden f\u00f8dslen. <\/p>\n Biologisk set havde rugemoren ingen relation til barnet, som hun i overensstemmelse med aftalen gav fra sig efter f\u00f8dslen. Men strengt taget havde den ‘intenderede’ mor, dvs. den japanske kvinde, heller ingen biologisk relation til barnet, idet undfangelsen var sket med hendes japanske, nu fraskilte mands s\u00e6d, men ved hj\u00e6lp af et doneret \u00e6g, og efter skilsmissen var hun ikke l\u00e6ngere interesseret i at adoptere barnet. <\/p>\n Manjhi kunne dog heller ikke uden videre adopteres af sin genetiske far, fordi han nu var enlig. Efter en del medieopm\u00e6rksomhed fik den 74-\u00e5rige biologiske farmor tildelt for\u00e6ldremyndigheden og har dermed f\u00e5et mulighed for at tage babyen med til Japan, ligesom indiatimes.com den 17. marts 2010 kunne skrive, at det omsider er lykkedes at finde en l\u00f8sning for de tyske tvillinger, s\u00e5 de tidligere tyske for\u00e6ldre omsider kan adoptere og tage deres b\u00f8rn med hjem til Tyskland. <\/p>\n Sagerne m\u00e5 ses som klare forvarsler om de komplicerede problemstillinger, der venter b\u00f8rn af en ny, globaliseret verden. Problemstillinger, som vil udfordre vores forst\u00e5else af, hvad en familie er, og hvordan den kan blive til, og stille nye krav til s\u00e5vel nationale lovgivninger p\u00e5 omr\u00e5det som til det internationale samarbejde om, hvordan sagerne skal h\u00e5ndteres.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De to-\u00e5rige drenge, Leonad og Nicolas, blev kendt verden over som de ‘tyske tvillinger’. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let var netop, hvor tyske de i virkeligheden var? For drengene, der blev f\u00f8dt i Anand i staten Gujerat i Indien i 2008, kom til verden ved hj\u00e6lp af kunstig befrugtning, hvortil et tysk \u00e6gtepar leverede \u00e6g og s\u00e6d, mens …<\/p>\n","protected":false},"author":165,"featured_media":4916,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[2178,1793,2181,1687,1692,1773,1656,1759,1929,1794,1936,2180,2179],"yoast_head":"\n\nBuild-A-Baby<\/strong> <\/h2>\n