“Kvinder er en majoritet, som behandles som en minoritet”. Jeg har glemt ophavskvinden, men udsagnet er en af de one-liners fra 70’er feminismen, som jeg i mange situationer lige siden har haft gl\u00e6de af at minde mig selv og andre om. Denne enkle, men helt afg\u00f8rende sandhed randt mig senest i hu under l\u00e6sningen af Inge Bernekes fremragende guide Kvinde kend din karriere. M\u00e5ske skylder jeg ogs\u00e5 indledningsvist at bekende, at karriere-genren sj\u00e6ldent imponerer denne l\u00e6ser, men s\u00e5 meget desto st\u00f8rre er forn\u00f8jelsen, n\u00e5r man entydigt kan anbefale en rigtig god bog af slagsen. For Kvinde kend din karriere er v\u00e6rd at l\u00e6se, v\u00e6rd at forholde sig til og v\u00e6rd at diskutere.
\nInge Berneke har samlet sine erfaringer og refleksioner fra en stilling som “konsulent i Executive Search” i et internationalt konsulentfirma, der rekrutterer ledere til toppen af erhvervslivet og til bestyrelser over hele verden. Hun er alts\u00e5 det, som de fleste popul\u00e6rt sagt vil kalde for headhunter. Hendes uddannelse som cand.scient.pol. sl\u00e5r positivt igennem, fordi hun tydeligvis ved, hvad hun taler om, og fordi hun skriver godt. Dertil er bogen original b\u00e5de i synspunkter, konklusioner og anbefalinger. Hun er hverken forudsigelig eller triviel, hvad emnet ellers desv\u00e6rre ofte l\u00e6gger op til. Og s\u00e5 har hun skrevet bogen, mens hun er p\u00e5 barsel. Hun ved med andre ord ogs\u00e5 i praksis, hvad hun taler om, n\u00e5r kendte dilemmaer er p\u00e5 spil.<\/p>\n
Til sagen: Som en kvinde, der har valgt karrieren, kommer det n\u00e6ppe bag p\u00e5 l\u00e6seren, at Inge Berneke afviser biologiske forklaringer p\u00e5 frav\u00e6ret af kvinder i erhvervslivets top. Hun har som de fleste kvinder personligt st\u00f8dt sig p\u00e5 fordomme om kvinders binding til en biologisk sk\u00e6bne, og hun g\u00e5r op mod den trend, som lige nu tegnes af kendte debatt\u00f8rer som Lone N\u00f8rgaard, Katrine Winkel Holm og nye unge stemmer som Kit Louise Strand, der udfolder sine biologiske argumenter som skribent i Berlingske Tidende. P\u00e5 mandesiden er de bakket op af figurer som filminstrukt\u00f8r S\u00f8ren Fauli og erhvervsmanden Asger Aamund, hvis indl\u00e6g Inge Berneke finder “ufatteligt deprimerende”.
\nFor hvad er det egentlig biologien siger? “Kan kvinder ikke rumme b\u00e5de omsorg og handling? Og er jeg ikke en rigtig eller god kvinde, hvis jeg ikke tr\u00e6ffer de samme valg som Katrine, Kit eller Lone?” Inge Berneke konstaterer, at hun tilh\u00f8rer en generation af “forvirrede kvinder”, der skal forholde sig til holdninger og argumenter, som f\u00f8rst og fremmest udl\u00f8ser d\u00e5rlig samvittighed. Ligesom “mange m\u00e6nd m\u00e6rker et socialt pres om at n\u00e5 til tops i karrieren, s\u00e5 m\u00e6rker kvinderne et socialt pres om at vise sig som rigtige kvinder”. Inge Berneke erstatter derfor hormoner, hjernekonstruktioner og forplantning med en unders\u00f8gelse af kvinders sociale arv, som til geng\u00e6ld er tung at danse med.<\/p>\n
Der er i bogen overbevisende evidens for, at ledelsesforskelle mellem m\u00e6nd og kvinder er minimale. God ledelse er helt enkelt k\u00f8nsneutral. God ledelse handler overordnet set om evnen til at skabe resultater, at have talent for strategisk t\u00e6nkning, eje sansen for at udvikle og motivere medarbejdere, og endelig handler god ledelse om samarbejde og dialog. Og det g\u00e6lder for begge k\u00f8n. K\u00f8nsforskellen sl\u00e5r derimod tydeligt igennem, n\u00e5r man unders\u00f8ger m\u00e6nds og kvinders egen oplevelse af evnen til at klare hverdagen og presset fra hjem og arbejde. For kvinder har stadigv\u00e6k dobbeltarbejde og f\u00f8ler sig derfor “mere i underskud og under pres end m\u00e6ndene”. Lige som m\u00e6nd ogs\u00e5 trives bedre med arbejdspladsens eksisterende rammer og krav. M\u00e6nd slapper mere af i lederrollen, mens kvinder ofte f\u00f8ler sig “ude af takt eller ligefrem i opposition til omgivelserne”. Kvinder har ofte et st\u00f8rre \u00f8nske om at udfordre og p\u00e5virke udviklingen i nye retninger. Derudover bruger kvinder oftere sig selv som rollemodel, lige som de ofte bruger mere tid p\u00e5 coaching og p\u00e5 at “definere forventninger, ansvarsomr\u00e5der og m\u00e5l”. M\u00e6nd, derimod bruger mere tid p\u00e5 “at kontrollere, korrigere og f\u00f8lge op og tr\u00e6ffe individuelle beslutninger”.<\/p>\n
Unders\u00f8gelser af m\u00e6nd og kvinder i ledelse peger s\u00e5ledes p\u00e5 adf\u00e6rdsm\u00e6ssige forskelle inden for den konkrete ud\u00f8velse af lederrollen, men Inge Berneke er ikke i tvivl om, at forskellene er skabt af de nuv\u00e6rende strukturer. “Kvindernes \u00f8nske om udvikling og forandring i erhvervslivet, burde ikke v\u00e6re s\u00e6rlig overraskende”, skriver hun, “n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 deres situation som outsidere i en verden, hvor de altid er i mindretal”. Det er kvinders position og vilk\u00e5r som minoritet i en mandeverden, der “g\u00f8r dem mere tilb\u00f8jelige til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved det best\u00e5ende”.
\nOg dermed kommer vi s\u00e5 til den del af Inge Bernekes argumentation, som b\u00f8r medt\u00e6nkes i alle fremtidige diskussioner, for kvindelige ledere i erhvervslivet er ikke bare i mindretal, men de er selv uhyre p\u00e5virket af rollen som minoritet. Forskelle p\u00e5 m\u00e6nds og kvinders adf\u00e6rd i lederrollen handler derfor “mindre om k\u00f8nnenes forskellige evner til at t\u00e6nke end om m\u00e5den, hvorp\u00e5 adf\u00e6rd udtrykkes og opfattes p\u00e5 arbejdspladsen”. Derfor underspiller kvinder lederrollen, formulerer visioner og strategi gennem gruppearbejde vel vidende, at alfahunner er mindre popul\u00e6re end alfahanner. Med det resultat, at de fremst\u00e5r langt mindre tydelige end m\u00e6nd i tilsvarende positioner.
\nRollen som minoritet sl\u00e5r ogs\u00e5 igennem i forhold til samarbejdsrelationer og netv\u00e6rk, for hvor m\u00e6nd kan n\u00f8jes med at dyrke \u00e9t professionelt netv\u00e6rk, har kvinder ofte to netv\u00e6rk p\u00e5 arbejdspladsen: et socialt netv\u00e6rk med andre kvinder og et karrierenetv\u00e6rk med m\u00e6ndene. Derfor fremst\u00e5r kvinders karrierenetv\u00e6rk svagere end m\u00e6nds, fordi kvinder k\u00e6mper med en strukturel udfordring, som m\u00e6nd ikke beh\u00f8ver at bruge samme energi p\u00e5. Bogen er fuld af den slags konkrete forskningsbaserede iagttagelser, der alle peger tilbage p\u00e5 kvindens tydelige minoritetssituation.<\/p>\n
Det burde ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt, men for god ordens skyld vil jeg understrege, at Inge Berneke ikke henvender sig til alle kvinder, men derimod til den gruppe af h\u00f8jtuddannede kvinder, som gerne vil til tops i karrieren, kvinder som \u00f8nsker sig en lederposition i erhvervslivet eller dr\u00f8mmer om en bestyrelsespost. Hun underkender ikke det velbeskrevne dilemma, som yngre kvinder befinder sig i, hvis de i ti\u00e5ret mellem 30 og 40 b\u00e5de grundl\u00e6gger en familie og samtidig v\u00e6lger at satse p\u00e5 karrieren. Men med h\u00e5rdtsl\u00e5ende argumenter fra Wanda Wallace: “Reaching the Top”, 2008, argumenterer hun for helt andre forklaringer p\u00e5, at yngre kvinder drosler ned for ambitionerne og dermed risikerer at forspilde muligheden for en karriere. Der er en r\u00e6kke push- og pullfaktorer p\u00e5 spil, som h\u00e6nger sammen med kvinders minoritetsrolle i virksomhederne, og hun peger p\u00e5 en r\u00e6kke faldgruber i forl\u00e6ngelse af kvinders exitstrategier, n\u00e5r de opgiver karrierevejen til fordel for en selvst\u00e6ndig konsulentrolle, som sj\u00e6ldent lever op til forventningerne.
\nStik imod tidens trend har Inge Berneke derfor en r\u00e6kke forslag til, hvad ikke mindst samfundet og virksomhederne kan g\u00f8re. Hendes overordnede budskab er, at der er behov for en ny og effektiv ligestillingspolitik b\u00e5de i virksomheder og i samfundet. Hendes professionelle erfaring som headhunter fort\u00e6ller hende, at erhvervslivet netop v\u00e6gter den tunge ledelseserfaring, som de f\u00e6rreste h\u00f8jtuddannede kvinder i dag besidder. Vejen til bestyrelser, g\u00e5r efter Bernekes vurdering “gennem den operationelle karriere, der bygger kompetencer gennem erfaringer og giver viden om markeder, industrier og teknologier”. Vejen g\u00e5r meget sj\u00e6ldent “gennem projekter og selvst\u00e6ndig konsulentvirksomhed”. Derfor afviser hun en kvotelovgivning i Danmark i lighed med den norske, men til geng\u00e6ld er hun “hemmeligt begejstret” for det norske initiativ. Norge er med sin kvotepolitik g\u00e5et nye veje, og dermed er den norske kvotelovgivning det “mest markante, der er sket i Danmark p\u00e5 ligestillings- og mangfoldighedsomr\u00e5det gennem mange \u00e5r”. Hun s\u00e6tter derfor pris p\u00e5 den debat, som den norske lovgivning har skabt, ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n
For der er behov for nye ligestillingsinitiativer. Den nyliberale afvisning af ligestillingspolitikken, som senest Leny Malacinskis med stor effekt har udfoldet i debatbogen Den dag jeg opdagede jeg var undertrykt, 2009, er ren afsporing, if\u00f8lge Inge Berneke: “Vi har i Danmark ikke tradition for at holde os tilbage med ytringer om rygning, alkohol og p\u00e5kl\u00e6dning hos fremmedsprogede kvinder”. Derfor ser hun heller ingen grund til at afholde sig fra “den mere \u00e5bne dialog vedr\u00f8rende fordeling af barsel og opgaverne p\u00e5 hjemmefronten”. Som samfund kan vi ikke \u00e6ndre arbejdslivet, hvis vi forts\u00e6tter og forl\u00e6nger den traditionelle k\u00f8nsrolle i familien.
\nN\u00e5r liberale debatt\u00f8rer i logisk forl\u00e6ngelse af regeringens politik, med en formulering af Morten Alb\u00e6k, opfordrer kvinderne til selv at tage kulturkampen i familien, fordi “det fundamentale kvantespring sker ved, at kvinden har modet og \u00e6rligheden til at s\u00e6tte gang i den kulturkamp, der skal v\u00e6re mellem hende og hendes livsledsager”, Berlingske Tidende 14.1.2009, er det et udtryk for en individualisering af et samfundsm\u00e6ssigt problem. For hvorfor skal unge kvinder henvises til at uds\u00e6tte sig for en helt reel skilsmissetrussel, n\u00e5r de hver is\u00e6r og individuelt skal tage kampen op med manden om ansvaret for hjemmefronten? Hvorfor s\u00e6tter regeringen sig ikke spidsen for den ligestilling, som der er behov for? Den enkelte kvindes fravalg af karriere er fuldt forst\u00e5elig set i lyset af hendes samlede livssituation. Men hendes fravalg er langt fra i samfundets interesse.
\nDer er s\u00e5ledes masser at g\u00f8re p\u00e5 samfundsplan, og Inge Berneke henviser til Sverige, der fulgte Yvonne Hirdmans epokeg\u00f8rende kapitel i den svenske magtudredning Demokrati og makt i Sverige, 1990, op med en diger kvindemagtudredning i 12 bind, udgivet fra 1997-98. V\u00e6rket, der frit kan l\u00e5nes p\u00e5 KVINFOs bibliotek, giver masser af inspiration ogs\u00e5 til danske politikere, som dermed ikke beh\u00f8ver g\u00e5 over \u00e5en efter vand, men nok kunne f\u00e5 ideer af at kikke over sundet. Inge Berneke fremh\u00e6ver is\u00e6r behovet for en ny barselslovgivning, fleksible daginstitutioner, en ordentlig implementering af au pair ordningen og ikke mindst en revision af uddannelsessystemet, som i \u00f8jeblikket tvinger piger og drenge ud i tidlige valg, der yderligere bekr\u00e6fter traditionelle k\u00f8nsroller.<\/p>\n
Hendes r\u00e5d til virksomhederne kan forenklet formuleres som en opfordring til at tage ved l\u00e6re af internationale erfaringer med mangfoldighedsledelse. Internationalt findes der masser af viden, som ikke bare er egnet til at tiltr\u00e6kke h\u00f8jtuddannede kvinder, men som ogs\u00e5 er udviklet med henblik p\u00e5 at fastholde dem i en karriereplan. Inge Berneke minder os om, at der i Danmark i dag foreg\u00e5r et regul\u00e6rt braindrain fra danske virksomheder, fordi yngre kvinder tr\u00e6kker sig, en tendens, der kun er blevet st\u00f8rre i perioden 2002-2007.Endelig peger Inge Berneke p\u00e5 den enkelte kvindes ansvar for ikke at lade sig fange i det, som hun slagf\u00e6rdigt kalder for en “pink ghetto”. Kritikken af den pinke ghetto er dybt forbundet med pigers og kvinders sociale arv, som f\u00f8rer til traditionelle k\u00f8nsrollevalg hele vejen igennem uddannelsessystemet. Den kvindelige talentmasse fordeler sig sk\u00e6vt, og dermed forf\u00f8lger kvinder et karrierespor, som ikke f\u00f8rer til toppen. Mange h\u00f8jtuddannede kvinder sidder i dag i “sn\u00e6vre stabsfunktioner, som f.eks. kommunikation, jura, strategi og forretningsudvikling”, som i de f\u00e6rreste tilf\u00e6lde f\u00f8rer videre til en direktion eller en bestyrelsespost. Men det “sjove studievalg giver ikke n\u00f8dvendigvis den mest interessante karriere.” “Der er stor rift om de kvinder, der er g\u00e5et uden om den pinke ghetto. Men der er uhyggeligt f\u00e5 af dem”.
\nUdtrykket “pink ghetto” er velegnet til at skabe overskrifter og skabe opm\u00e6rksomhed. Jeg anerkender udtrykkets slagf\u00e6rdighed, men jeg mener ogs\u00e5, det er et problematisk udtryk, fordi det let f\u00f8rer diskussionen over i en helt anden boldgade, end den bogen l\u00e6gger op til. Inge Berneke bebrejder ikke den enkelte pige og kvinde, de valg, hun tr\u00e6ffer. Men formuleringen, “pink ghetto” kan nemt misforst\u00e5s i retning af, at det er kvinders egen skyld, og endelig vil jeg for egen regning tilf\u00f8je, at drengenes “bl\u00e5 ghetto” n\u00e6ppe i sig selv er at foretr\u00e6kke. L\u00f8sningen m\u00e5 v\u00e6re et opg\u00f8r med stereotype k\u00f8nsroller, uanset k\u00f8n.
\nInge Berneke henvender sig da ogs\u00e5 direkte til den enkelte kvinde, der vil karrieren. Fort\u00e6ller hende, hvad der virker, og hvad der er en afsporing. Hvilke valg, der underst\u00f8tter et karriere\u00f8nske, hvilke, der ikke g\u00f8r. S\u00e5 bogen er langt fra endnu en klagesang om, at “det er samfundets skyld”. Hun stiller store krav til den enkelte kvinde og til virksomhederne, men bottom-line er, at vi alle er afh\u00e6ngige af samfundets infrastruktur, af rammerne, forventninger og pr\u00e6misserne for valget af uddannelse, erhverv og familiem\u00f8nster. Derfor skal politikken udvikles i forhold til dagens og fremtidens udfordringer. Vi kommer ikke udenom, at der i Danmark er brug for en ny, ambiti\u00f8s ligestillingspolitik. Til fordel for den enkelte og til fordel for samfundet. Denne l\u00e6ser kunne ikke v\u00e6re mere enig.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“Kvinder er en majoritet, som behandles som en minoritet”. Jeg har glemt ophavskvinden, men udsagnet er en af de one-liners fra 70’er feminismen, som jeg i mange situationer lige siden har haft gl\u00e6de af at minde mig selv og andre om. Denne enkle, men helt afg\u00f8rende sandhed randt mig senest i hu under l\u00e6sningen af …<\/p>\n","protected":false},"author":95,"featured_media":4943,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1691,1887,1717,1726,1701,1667,1699],"yoast_head":"\n