Amalienborg 5. juni 1915 :
\nDen Dag Kvinderne fik Valgret. 5te Juni 1915. Da var jeg 23. Man har bedt mig om at fort\u00e6lle lidt om mine Indtryk fra d. 5te Juni i Aar. Heldigvis var jeg i Kbh. den Dag og oplevede som Marschal ved Kvindetoget til Amalienborg, ja, jeg synes selv, een af de betydeligste Dage i mit Liv.<\/p>\n
Vi var 250 unge Kvinder, de fleste var Gymnastikl\u00e6rerinder, der havde faaet Opfordring til at hj\u00e6lpe til med Ordningen af det store Kvindetog; vi samledes nede i Vanf\u00f8rehjemmets Gaard ved Gr\u00f8nningen tidligt om Formiddagen for at faa Instrukser. Halvdelen af os blev valgt til Ordensmarschaller og fik udleveret en Marschalstav med forgyldt Spids og lange flagrende Baand, et pragtfuldt Tegn paa vor V\u00e6rdighed, den anden Halvdel af os fik gr\u00f8nt Baand om Armen og Kurv i Haanden, de skulde s\u00e6lge Emblemer, som enhver Kvinde, der vilde deltage i Toget, skulde b\u00e6re, endvidere havde de Kamferdraaber og Sukker med udtrykkelig Ordre til ikke at uddele dette sidste uden det f\u00f8rste; vi lo af al den Forsigtighed, men for Resten viste det sig gavnligt nok, for det er ikke let for Kvinder at undgaa Besvimelser, naar man skal staa t\u00e6t sammenstuvet i mange Timer.<\/p>\n
Vi fik mange andre Instrukser, om Togets Gang og Opstillingen paa Amalienborg Plads, men f\u00f8rst og fremmest at s\u00f8rge for god Orden, 5 i hver R\u00e6kke, god Afstand og meget meget mere; vi blev tilsidst helt bet\u00e6nkelige ved de mange Vanskeligheder, der \u00f8jensynlig vilde indfinde sig, men det gik meget bedre og meget lettere, end vi havde ventet.<\/p>\n
Kl. 12 m\u00f8dte de f\u00f8rste Kvinder og tog Opstilling, og snart myldrede det op: Dansk Kvindesamfund i Spidsen med deres smukke Banner, forestillende den unge Kvinde, der kn\u00e6lende drager Guldhornet frem, saa et uendeligt Antal Foreninger, det hvide Baand, Afholdsforeningen, Kvindevalgretsforeningen, Kr. Gymnastikforening og mange mange andre. Toget voksede og voksede, fra Gr\u00f8nningen helt op til \u00d8stbanegaarden, stadig kom der flere og flere til, ogsaa Tilskuernes Antal \u00f8gedes st\u00e6rkt. Op langs R\u00e6kkerne saa man af og til unge Piger med [Side 3] Standarter, hvorpaa der stod: ” Ingen Kvinde b\u00f8r v\u00e6re Tilskuer” , det var naturligvis ikke det, der gjorde Udslaget, men der var virkelig n\u00e6sten ingen Kvinder blandt Tilskuerne; men det kunde M\u00e6ndene ogsaa helt godt bes\u00f8rge. Det var morsomt at iagttage dem, som de stod der og m\u00f8nstrede Toget; nogle, det var is\u00e6r de meget unge Herrer, tog det hele uhyre overlegent og lidt ringeagtende, de mumlede adskilligt om os, som de selv lo meget af. Saa var der \u00c6gtem\u00e6nd, der lidt genert fulgte deres Koner hen til R\u00e6kkerne, men skyndsomt med sky Sideblik selv fjernede sig, men der var jo da ogsaa nogen, der havde Mod til at blive staaende. De \u00e6ldre Herrer, synes jeg, tog Situationen k\u00f8nnest, de smilede til os, som de vilde sige: “Kan I udrette noget godt, saa kom bare med”.<\/p>\n
Kl. 2 var Tidspunktet til Afmarch bestemt, og Toget havde nu naaet en umaadelig L\u00e6ngde og satte sig i Gang under fuld Musik, i Spidsen [Side 4] den k\u00f8nne Fanevagt, de mange unge Piger, barhovedet, i hvide Kjoler med r\u00f8de Sk\u00e6rf, langs Siderne gik Marschallerne med Stavene, som af og til maatte bruges til at pirre paatr\u00e6ngende Tilskuere tilbage med.<\/p>\n
En Politibetjent havde hovedrystende betvivlet Kvindernes Evne til at gaa i Optog: “De havde jo aldrig v\u00e6ret Soldater” , sagde han. Han har da senere maattet vedgaa, at det udm\u00e6rket godt kunde lade sig g\u00f8re, ja, jeg syntes n\u00e6sten, Politiet selv var overfl\u00f8digt.<\/p>\n
– Det var bleven det mest straalende Vejr, mildt og festlig Solskin, det var et godt Varsel, talte vi om. Stemningen blandt Kvinderne var h\u00f8j, vi f\u00f8lte os n\u00e6sten som gamle Bekendte og gode Venner i den ene store f\u00e6lles Interesse, her gik i Toget elegante Fruer i pragtfulde Toiletter ved Siden af de aller mest j\u00e6vne og tarvelig kl\u00e6dte Borgerkoner. I den lange Ventetid under Opstillingen havde de talt sammen, som om de altid havde kendt hinanden; al Rang og Standsforskel var som oph\u00e6vet, vi f\u00f8lte os i Sandhed som eet Folk, danske Kvinder, der her oplevede en stor Gl\u00e6desdag sammen, det var en dejlig F\u00f8lelse. Her saaes i Toget en lille Flok engelske Suffragetter, egentlig saa kan jeg godt forstaa, at danske Kvinder har faaet Stemmeret f\u00f8r de, for selv her i det fremmede Land, var de ikke blot interesserede og ivrige, men ogsaa temmelig h\u00f8jrystede og anmassende paa en Maade, som vi danske var lidt kede af; men dygtige og begavede saa de ud.<\/p>\n
– Overalt paa vor Vej frem var Vinduerne stopfulde af Mennesker, der svingede Flag og viftede til os. Vi skred midt ad Gaderne, og paa begge Sider stod Tilskuerne tykt og t\u00e6t, jeg fik en flygtig tankeforbindelse med J\u00f8derne og det r\u00f8de Hav. – Der var en fuld Mand blandt Tilskuerne, der kom med nogle dr\u00f8je Bem\u00e6rkninger og en skraldende Latter, en lille meget p\u00e6n Kone ved Siden af mig sagde indigneret til os: ” Ja, grine af os, det kan han, men kan nogen af jer t\u00e6nke sig saadan et stort Tog af M\u00e6nd, uden at der var en fuld imellem, for det kan jeg ikke; men det ved vi da, at der er ikke en eneste fuld Kvinde her imellem os i Dag.”<\/p>\n
Da Musikken holdt op, begyndte vi selv at synge, alle vore gamle sk\u00f8nne F\u00e6drelandssange, og saa svingede vi ind paa Amalienborg Plads. Jeg var i begyndelsen af Toget, og jeg maa rigtig nok sige, at man fik Lov at vente en god Tid, f\u00f8r hele Toget var kommet ind og havde taget Opstilling, Kolonner svingede op ved siden af Kolonner, men stadig saas den lange R\u00e6kke opad Gaden som en tyk Str\u00f8m, der aldrig vilde faa Ende. Endelig efter 1 1\/2 Times Forl\u00f8b var alle kommet ind og stod i m\u00f8nsterv\u00e6rdig Orden, R\u00e6kke efter R\u00e6kke, flankeret af os Marschaller.<\/p>\n
– Nu blev Deputationen med gamle Fru Jutta Bojsen M\u00f8ller i deres Midte hentet op til Slottet. Her var det, jeg for f\u00f8rste Gang lagde M\u00e6rke til Diakonisserne og Lukass\u00f8strene, der vakte en vis Opsigt i deres sorte Dragter, jeg kom til at t\u00e6nke paa et Skriftsted fra Skolen, noget om, at Gud giver sine elskelige det i S\u00f8vne, jeg syntes, det passede paa dem, for er der nogen, der ikke har agiteret for Kvindesag og Valgret, er det nok dem; men her m\u00f8dte de dog saa st\u00f8t og selvf\u00f8lgeligt op og var med at h\u00f8ste Frugten af Fremskridtskvindernes Arbejde, men samtidigt pynte paa os alle sammen ved deres Pr\u00e6g af Pligttroskab.<\/p>\n
– Lidt efter ser vi en Ekvipage med r\u00f8d Lakaj paa Bukken og en Herre indeni: ” Kongen”, t\u00e6nker vi, og Marschallerne svinger Stavene, og alle bryder ud i begejstrede Hurraraab; – der blev en meget flov Stemning, det havde slet ikke v\u00e6ret Kongen, men en Adjudant eller saadan noget. Det kunde vist ikke v\u00e6re sket i en Forsamling af M\u00e6nd. Kort efter kom da den rigtige Konge smilende k\u00f8rende, en begejstret Kvinde blandt Deputationen kastede en dejlig Rosenbuket, hun lige selv havde faaet, op i Vognen til ham; begejstrede Hurraraab hilsede Kongen ustandseligt: ” Det lyder som L\u00e6rker, der jublende svinger sig mod Sky”, udbr\u00f8d en gammel graahaaret Kvinde.<\/p>\n
Medens Deputationen var hos Kongen, sang vi den ene Sang efter den anden, f\u00f8rst Gyrithe Lemches sang, der var digtet til Dagen; om Tiden og Livet der kalder paa os, og sidste Vers:<\/p>\n
Danmark kalder, moderlige, dyrebare Navn<\/em> Bagefter sang vi Kongernes Konge, vort Modersmaal og andre, det l\u00f8d meget smukt og h\u00f8jtideligt. Saa kom Deputationen tilbage, og vi sang: “Der er et yndigt Land”, efter f\u00f8rste Vers kom Kongen og Dronningen og begge Prinserne frem paa Altanen, og \u00f8jeblikkelig forvandledes alt til et Hav af r\u00f8de og hvide Marschalstave og vinkende H\u00e6nder.<\/p>\n – Da der var bleven stille, talte Kongen, som De alle har l\u00e6st, og endte med et “Danmark leve”, som vi besvarede med at synge sidste Vers af: “Der er et yndigt Land”. Det var et h\u00f8jtideligt og gribende \u00d8jeblik. Alle vi, hvis Bedstem\u00f8dre har frydet sig efter 48, og hvis M\u00f8dre har s\u00f8rget efter 64, vi har vist f\u00f8lt, at det vilde v\u00e6re saa tomt om vi aldrig oplevede en eneste virkelig historisk Dag, den Dag f\u00f8lte jeg virkelig, at jeg oplevede det.<\/p>\n Der var et Par langsynede Damer i Toget, der mente, at Kongen havde haft en Sk\u00e6lm i \u00d8jet, og ikke rigtig taget os alvorligt, men det tror jeg nu ikke, de har Ret i; i ethvert Fald havde vi alle opfattet Dronningens alvorlige Udtryk.<\/p>\n – Nu skulde det lange Tog i ordnede R\u00e6kker ud af Pladsen gennem Frederiksgade. Det hedder sig, at Danskerne ikke kan gaa ordentlig i Tog, og Politiet havde spaaet, at om Toget holdt sammen og kom ind paa Pladsen, saa kom det i ethvert Tilf\u00e6lde ikke ud igen som samlet Tog. Men Kvindernes Valgretstog d. 5te Juni 1915 forlod Slotspladsen lige saa regelm\u00e6ssigt og ordnet som det kom ind. Ad Frederiksgade og Bredgade tilbage til Gr\u00f8nningen gik disse 1200 stilf\u00e6rdige Kvinder, der alle syntes besj\u00e6lede af den Tanke, at dette Tog skulde blive et smukt Tog, v\u00e6rdigt den Sag, der havde samlet dets Deltagelse. Man siger at mange holdt sig borte fra dette Tog, som de kaldte Gadeopt\u00f8jer; men den Ben\u00e6vnelse passede rigtignok ikke paa disse Kvinder, som stilf\u00e6rdigt glade, men dog med en egen bevidst Holdning banede sig Vej, 5 i hver R\u00e6kke, Arm i Arm, gennem en forstaaende Menneskem\u00e6ngde, der hilste dem med Hurraraab, mens man fra mange Vinduer dryssede afskaarne Blomster ned over dem. Tilbage til Gr\u00f8nningen gik vi og afventede der Deputationens Tilbagekomst. Lidt efter kom de i 6 biler, hvorfra de staaende opl\u00e6ste Kvindernes Adresse til Kongen, Regering og Rigsdag, og de Svar og Velkomsthilsner man havde givet Deputationen. S\u00e6rlig Lykke synes jeg min gamle Grantante, Jutta Bojsen M\u00f8ller gjorde.<\/p>\n Da hun i sin lange Tale fra Bilen ikke alene kom ind paa sine B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn, men ogsaa omtalte sin B\u00f8rneb\u00f8rns B\u00f8rn, da svingede en ung Mand – paa 80 tror jeg – begejstret med sin Hat og raabte ud over hele M\u00e6ngden: “Ja, do ska bli Minister, ska do”. Det kunde \u00c6gtem\u00e6ndene ikke staa for, de kom nu frem og tog mod deres Fruer, og de, der ingen Mand havde, fik milde Blik og Hilsner fra Venner og Bekendte; men gamle Fru Jutta, der hele Dagen havde v\u00e6ret som en levende Standart og den Kvinde, der ligesom havde pr\u00e6get Dagen mest, smilede og gr\u00e6d paa een Gang og vinkede, da Bilen k\u00f8rte hende bort til Fest i Grundtvigs Hus. Samme Nat rejste hun til Jylland for n\u00e6ste Dag at fort\u00e6lle om Grundlovsdagen ved en Fest paa Himmelbjerget. Saa ung kan man altsaa v\u00e6re i sit 79 Aar, naar man gennem hele Livet uden at tr\u00e6ttes har k\u00e6mpet for alt hvad man har k\u00e6rt. Det var noget af det smukkeste den Dag, at de gamle var saa ungdommelige og vi unge fik Lov at m\u00e6rke at man regnede med os som rigtige, fornuftige Mennesker.<\/p>\n – Men bag al Gl\u00e6den, Taknemmeligheden og Alvoren, der pr\u00e6gede den Dag og Dagen i dag, tror jeg, at der hos unge og gamle ligger en eneste altovervejende Tanke og B\u00f8n. Nanna Elisabeth Bojsen Jensen, f\u00f8dt 1882, var l\u00e6rerinde og underviste bla. ved C. la Cours Skole i Randers, Frk. Wintelers Skole i Odense og Nyk\u00f8bing Katedralskole.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Amalienborg 5. juni 1915 : Den Dag Kvinderne fik Valgret. 5te Juni 1915. Da var jeg 23. Man har bedt mig om at fort\u00e6lle lidt om mine Indtryk fra d. 5te Juni i Aar. Heldigvis var jeg i Kbh. den Dag og oplevede som Marschal ved Kvindetoget til Amalienborg, ja, jeg synes selv, een af …<\/p>\n","protected":false},"author":285,"featured_media":11778,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2881],"tags":[1734,1659,1790,1702,1655,1898,2227],"yoast_head":"\n
\nThyras og Margrethes Rige aabner os sin Favn<\/em>
\nFrem i Lyset, frem af Skygge,<\/em>
\nMed at v\u00e6rne, med at bygge<\/em>
\nDanmarks Lykke, Danmarks \u00c6re<\/em>
\nSignet Kaldet v\u00e6re<\/em><\/p>\nKongen talte<\/h3>\n
“Danskerne kan ikke g\u00e5 ordenligt i tog”<\/h3>\n
En ung mand p\u00e5 80<\/h3>\n
Vort gamle Danmark skal best\u00e5<\/h3>\n
\nVort gamle Danmark skal bestaa
\nSaa l\u00e6nge B\u00f8gen spejler
\nSin Top i B\u00f8lgen blaa.<\/p>\n