Rigtige m\u00e6nd f\u00e5r ikke spiseforstyrrelser og depressioner. Rigtige kvinder f\u00e5r ikke hjertesygdomme.
Jo, b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder f\u00e5r spiseforstyrrelser, depressioner og hjerte-kar-sygdomme.
Men symptomerne er forskellige for de to k\u00f8n. De har ogs\u00e5 forskellige m\u00e5der at h\u00e5ndtere det at v\u00e6re syg p\u00e5, og de har ogs\u00e5 forskellige syn p\u00e5 det at g\u00e5 til l\u00e6ge, f\u00e5 behandling osv. Fx ops\u00f8ger langt f\u00e6rre m\u00e6nd egen l\u00e6ge end kvinder – ogs\u00e5 selv om de har god grund til at g\u00e5 til l\u00e6ge.<\/p>\n
Faktisk kan en nuanceret viden om k\u00f8n og sygdom v\u00e6re livsvigtig. Er en l\u00e6ge ikke opm\u00e6rksom p\u00e5 k\u00f8nsaspektet, kan det i sidste ende betyde, at patienten ikke f\u00e5r en korrekt diagnose, fordi han eller hun ikke forventes at have bestemte sygdomme. <\/cite><\/strong> Lige som flere andre forskere og eksperter, der besk\u00e6ftiger sig med k\u00f8n, bliver overl\u00e6ge, forfatter og forsker Karin Garde, Skt. Hans Hospital, j\u00e6vnlig frustreret over, hvad hun oplever som en manglende interesse for at t\u00e6nke k\u00f8n ind i forskning. Men netop henvisning til ligestilling har Karin Garde oplevet som et argument for at sige nej til forskning. I dette tilf\u00e6lde alkoholbehandling ud fra en k\u00f8nsopdelt behandlingsstrategi. Forskningsforl\u00e6gget var svensk og en succes i Sverige. Alligevel kunne et tilsvarende fors\u00f8g ikke gennemf\u00f8res i Danmark med den begrundelse, at m\u00e6nd og kvinder er lige – derfor skal de ogs\u00e5 behandles ens for deres misbrug. – Desv\u00e6rre er det odi\u00f8st og lettere suspekt at tale og besk\u00e6ftige sig med k\u00f8n i l\u00e6geverdenen. Det er noget med lilla bleer og rabiate r\u00f8dstr\u00f8mper. Samtidig er det i dag tilladt at tale nedladende om og have et nedladende syn p\u00e5 feminister. Hele latterligg\u00f8relsen af k\u00f8nsforskning kommer af en k\u00e6mpe k\u00f8nsangst og er i virkeligheden et udtryk for kvindeforagt. En anden stor hindring for at f\u00e5 k\u00f8nsperspektiver inddraget centralt i forskningen er en generel modstand hos mange m\u00e6nd imod at blive diskuteres som k\u00f8nsv\u00e6sener. K\u00f8n er dermed ensbetydende kun med kvinder, hvilket forst\u00e6rker barriererne i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at indarbejde k\u00f8n i forskningen. For den optik g\u00f8r i princippet kvinder til afvigere fra normen.<\/p>\n – For m\u00e6nd er der noget \u00e6rer\u00f8rigt i at blive diskuteret som k\u00f8n. Derfor er m\u00e6nd normale og kvinder afvigende. Men jeg kan ikke fatte, at m\u00e6nd skal f\u00f8re an i selvmordsstatistikken, i kriminalitet, i social deroute og marginalisering i samfundet, fordi de ikke t\u00f8r bede om hj\u00e6lp og lider af en “us\u00e5rlighedsillusion”. Hvis det blev \u00e6ndret, ville det v\u00e6re en god l\u00f8ftestang. En holdnings\u00e6ndring vil g\u00f8re det muligt at forske i forskelle i stedet for i afvigelse. <\/p>\n – Derfor handler det s\u00e5 at sige om at give m\u00e6nd et k\u00f8n, hvis inddragelsen af k\u00f8n i forskningsprojekter p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det skal betragtes som en videnskabelig selvf\u00f8lge, mener Karin Garde.<\/p>\n Filosof og sundhedsforsker Simon Sj\u00f8rup Simonsen, Syddansk Universitet, arbejder p\u00e5 at etablere Center for Mandeforskning. Centret skal besk\u00e6ftige sig med m\u00e6nds sygdom og sundhed, ogs\u00e5 ud fra et k\u00f8ns- og kulturperspektiv. – Jeg bliver ofte spurgt, om jeg er b\u00f8sse, fordi jeg arbejder med mandeforskning. Det viser, at vores kollektive k\u00f8nsforst\u00e5else er kolossal primitiv, og at interessen i k\u00f8nnet er ensidig. K\u00f8n er tydeligvis ikke interessant at reflektere over, og det er ikke en selvf\u00f8lgelig del af en maskulin identitet at forske i k\u00f8n.<\/cite><\/strong><\/p>\n I Sverige og Norge er der st\u00f8rre \u00e5benheden over for k\u00f8nsforskning. Og i USA, Canada og Australien mener man k\u00f8nsforskning inden for sundhedsomr\u00e5det er vigtigt. Her er der stor opm\u00e6rksomhed omkring emnet, hvilket bl.a. resulterer i et v\u00e6ld af kongresser p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det med et k\u00f8nsperspektiv. Blandt andet i USA, men ogs\u00e5 andre steder i verden, er det ved at blive en trend at lave sundhedskampagner m\u00e5lrettet kvinder.<\/p>\n M\u00e5ske fordi der her er st\u00e6rke kvindebev\u00e6gelser og “gode rebeller”, der forst\u00e5r at markere sig og s\u00e6tte dagsorden. Det har man for f\u00e5 af bl.a. i l\u00e6gestanden i Danmark, mener Karin Garde: Som forsker i k\u00f8n og p\u00e6dagogik fors\u00f8ger lektor Monica Schr\u00f8der, Fyns P\u00e6dagogseminarium, at g\u00f8re sine studerende interesserede i at forholde sig til og diskutere forskellene i den m\u00e5de, mandlige og kvindelige p\u00e6dagoger t\u00e6nker og h\u00e5ndterer deres arbejde p\u00e5. Hun vil fx gerne have dem til at diskutere, hvorfor det er de mandlige studerende, der g\u00e5r direkte ud fra seminariet og f\u00e5r lederstillingerne, eller hvorfor m\u00e6ndene opfatter sig selv som mere kreative og aktive p\u00e6dagoger end kvinderne.<\/p>\n De studerende vil godt tale om forskelle p\u00e5 drenge- og pigeb\u00f8rn. Men de har ikke lyst til at kigge p\u00e5 sig selv og diskutere k\u00f8n og roller, er hendes erfaring. Hun peger p\u00e5, at b\u00e5de svenske, norske og danske unders\u00f8gelser viser, at p\u00e6dagoger behandler drenge og piger forskelligt: Den tekniske og naturvidenskabelige forskning er domineret af m\u00e6nd. Inden for dette felt inddrages k\u00f8n stort set ikke, vurderer ingeni\u00f8r og lektor Mona Dahms, Institut for Samfundsudvikling og planl\u00e6gning, Aalborg Universitet. Skal der mere k\u00f8n ind i forskningen, skal der ogs\u00e5 flere kvinder p\u00e5 banen, mener hun. Men meget f\u00e5 kvinder v\u00e6lger at g\u00e5 den teknisk-naturvidenskabelige vej. Og mange springer fra undervejs. Dorthe Posselt, fysiker og lektor p\u00e5 Institut for Fysik og Matematik p\u00e5 RUC, er langt hen ad vejen enig. K\u00f8nnet kan have medindflydelse p\u00e5, hvilke forskningsprojekter, man synes er de v\u00e6sentligste. Er det fx vigtigst at bruge astronomiske bel\u00f8b p\u00e5 et bemandet Mars-projekt, eller er det vigtigere med en koordineret indsats mod aids-problematikken i Afrika? – Der sker en vis frasortering inden for systemet. Mange kvinder har interesse for naturvidenskab, men falder fra eller bliver frasorteret. Og n\u00e5r man ser p\u00e5 antallet af kvinder, der kommer helt til tops, er det f\u00e5. Det er et fag, der kr\u00e6ver meget arbejde, og der er relativ h\u00e5rd konkurrence. Der kan v\u00e6re sm\u00e5 og store barrierer med rod i k\u00f8nsbaserede kulturelle forskelle. Og der er mangel p\u00e5 kvindelige rollemodeller, siger Dorthe Posselt.<\/p>\n <\/p>\n I sundhedskampagner inden for forebyggelse, har det vist sig, at det kan betale sig at t\u00e6nke i k\u00f8n. D\u00e9n erfaring gjorde Hjerteforeningen med sidste \u00e5rs kampagne “Pas dig selv kvinde”, der udelukkende var m\u00e5lrettet kvinder. Kampagnen blev en stor succes. Kampagnen blev bl.a. sat i v\u00e6rk for at g\u00f8re op med myten om, at kvinder ikke f\u00e5r hjertesygdomme, og for at f\u00e5 kvinder til at t\u00e6nke over deres livsstil og dermed forebygge hjertesygdomme. Hjertesygdomme er den st\u00f8rste dr\u00e6ber i verden, ogs\u00e5 blandt kvinder. Helt op til 75 pct. af hjertetilf\u00e6ldene hos kvinder mellem 60 og 70 \u00e5r kan forebygges. Hun er ikke i tvivl om, at kampagner, der t\u00e6nker i k\u00f8n, er en del af vejen frem til bedre forebyggelse – og bedre behandling – p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det. Susanne Volqvartz efterlyser forskning inden for forebyggelse, der fokuserer p\u00e5 k\u00f8n. Hun medgiver, at kampagnen ikke blev s\u00f8sat uden en vis t\u00f8ven. Hjerteforeningen var bange for, at kampagnen i nogle kvinders \u00f8jne ville signalere “gammeldags kvindesag og sure r\u00f8dstr\u00f8mper” – og at kvinderne derfor ville tage afstand fra budskabet.<\/cite><\/strong> Det er vanskeligt at f\u00e5 et samlet billede over, hvor mange forskningsprojekter i Danmark, der inddrager k\u00f8n eller er decideret k\u00f8nsforskning. Karen Sj\u00f8rup, forsker og leder af CELI, Center for Ligestilling ved RUC, mener ikke, at der er grund til at blive imponeret. Karen Sj\u00f8rup har bem\u00e6rket, at forskerkronerne meget ofte g\u00e5r til omr\u00e5der, der ikke handler om kvinder. Der er mangel p\u00e5 ph.d.-stipendiater indenfor is\u00e6r humaniora og det samfundsvidenskabelige omr\u00e5de. Og det er i sig selv, efter hendes mening, ikke med til at fremme forskning med k\u00f8nsperspektiv. If\u00f8lge Koordinationen for K\u00f8nsforskning har danske forskere siden 1978 produceret mellem 50 og 75 afhandlinger inden for k\u00f8nsforskning. I fx Sverige er tallet 600. <\/p>\n Hun mener ikke, at det manglende k\u00f8nsperspektiv kan forklares alene med manglende interesse fra forskerside. Snarere med en politisk ulyst til at prioritere og fremme k\u00f8nsforskning. I slutningen af 1990erne iv\u00e6rksatte dav\u00e6rende forskningsminister Jytte Hilden forskningsprogrammet FREJA (Female Researchers In Joint Action). Kvindelige ans\u00f8gere havde fortrinsret til programmets 78 mio. forskningskroner. Og det r\u00e6kker kun til et f\u00e5tal af de mange ans\u00f8gninger om st\u00f8tte til forskningsprojekter.<\/p>\n – Ser man p\u00e5 Freja-programmet, s\u00e5 har programmet aldrig f\u00f8r f\u00e5et s\u00e5 mange ans\u00f8gninger fra forskere i forhold til de midler, der uddeles. Det er efter min mening en indikation p\u00e5, at der sidder mange potentielle forskere, der gerne vil se p\u00e5 k\u00f8nsperspektiv, men som ikke kan komme i spil, mener Karen Sj\u00f8rup.<\/p>\n De projekter, der prioriteres og dermed scorer st\u00f8rste del af forskningspengene, er projekter, der vurderes som samfunds\u00f8konomisk givende. De befinder sig inden for “h\u00e5rde” tekniske omr\u00e5der, fx informationsteknologi. Og det er heller ikke det felt, som flest kvinder interesserer sig for. M\u00e6nd v\u00e6lger det tekniske, kvinder det menneskelige. Det reproducerer ulighederne, siger Karen Sj\u00f8rup. Der er en vis inerti i systemet, men det kan \u00e6ndres, hvis man t\u00e6nker bevidst i mere k\u00f8nsforskning. Og hvis man f\u00e5r uddannet flere kvindelige forskere. Man kunne fx g\u00f8re som i EU, hvor der sker en stor satsning p\u00e5 at fremme forskning for, af og om kvinder. Man vil b\u00e5de have flere kvindelige forskere, mere k\u00f8nsforskning og mere k\u00f8nsperspektiv ind i forskningen, siger Karen Sj\u00f8rup.<\/p>\n Lisbet Holst er freelance journalist og skriver regelm\u00e6ssigt for FORUM. holst@horisont.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Rigtige m\u00e6nd f\u00e5r ikke spiseforstyrrelser og depressioner. Rigtige kvinder f\u00e5r ikke hjertesygdomme.Jo, b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder f\u00e5r spiseforstyrrelser, depressioner og hjerte-kar-sygdomme. Men symptomerne er forskellige for de to k\u00f8n. De har ogs\u00e5 forskellige m\u00e5der at h\u00e5ndtere det at v\u00e6re syg p\u00e5, og de har ogs\u00e5 forskellige syn p\u00e5 det at g\u00e5 til l\u00e6ge, f\u00e5 behandling …<\/p>\n","protected":false},"author":209,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1866,2240,2129,2239,1692,1656,2241,1742,1682,1675,2043,2238,1796,2212,1698,1699,1800,2089],"yoast_head":"\n
\n<\/strong>
Glemmer forskeren at tage k\u00f8nsbrillerne, s\u00e5 risikerer han eller hun helt overordnet at viderebringe stereotype opfattelser om m\u00e6nd og kvinder, om roller, arbejdsfordeling, arbejdsopgaver – og dermed sp\u00e6nde ben for en mere nuanceret opfattelse af de to k\u00f8n.<\/p>\n
Efter hendes mening handler det ganske enkelt om sund fornuft. Selv om m\u00e6nd og kvinder formelt er ligestillede, er de ikke ens. <\/p>\n
Denne opfattelse – at der ikke m\u00e5 g\u00f8res forskel p\u00e5 de to k\u00f8n – er en af de v\u00e6sentligste hindringer for at k\u00f8n bliver inddraget i forskning inden for sundhedsomr\u00e5det, mener Karin Garde.<\/p>\n
\n<\/p>\nM\u00e6nd vil ikke diskuteres som k\u00f8n<\/strong><\/h2>\n
Han oplever j\u00e6vnligt en ulyst, is\u00e6r hos mandlige professionelle sundhedsarbejdere, til at besk\u00e6ftige sig med og h\u00f8re om m\u00e6nd, sundhed og k\u00f8n. Ligesom der tit bliver stillet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved Simon Sj\u00f8rup Simonsens maskulinitet:<\/p>\n
– Det er v\u00e6sentligt at f\u00e5 fat i kvinderne. Hvis kvinderne deler animositeten mod feminisme og den antikverede holdning, at feminister er kvinder, der endnu ikke har f\u00e5et den lilla ble af h\u00e5ret, er det vanskeligt at komme videre.<\/p>\nK\u00f8nsstereotyper blandt p\u00e6dagoger<\/strong><\/h2>\n
– Men k\u00f8n handler om opdragelse, om kultur. Hvis vi ikke forholder os bevidst til det, kan vi heller ikke \u00e6ndre noget, siger Monica Schr\u00f8der.<\/p>\n
Drengene f\u00e5r mere plads end pigerne. De f\u00e5r ogs\u00e5 mere sk\u00e6ldud, men p\u00e6dagogerne synes ogs\u00e5, de er sjovere end pigerne. Pigerne forventes til geng\u00e6ld at v\u00e6re mere sociale og ansvarlige og bruges ofte som sm\u00e5 hj\u00e6lpere. Samtidig med, at pigerne forventes at v\u00e6re sociale, f\u00e5r de ikke credit for det, lige som p\u00e6dagogerne godt kan blive irriterede over pigernes veninde-legekultur.
\n
Med andre ord er p\u00e6dagoger, der ikke er bevidste om k\u00f8nsperspektivet, med til at give bestemte, stereotype k\u00f8nsroller videre til kommende generationer. Og det er bekymrende, mener Monica Schr\u00f8der.<\/cite><\/strong><\/p>\nK\u00f8n p\u00e5virker videnskabelige sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/strong><\/h2>\n
– Det ville ingen forskel g\u00f8re, om Ohm’s lov var udt\u00e6nkt af en mand eller en kvinde. D\u00e9r hvor k\u00f8nnet spiller ind inden for den teknisk-videnskabelige forskning er, hvilke forskningsomr\u00e5der, man er p\u00e5, og hvilke
forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l der stilles, mener Mona Dahms.<\/p>\n
– Det betyder p\u00e5 l\u00e6ngere sigt en ensidig k\u00f8nsm\u00e6ssig forskning p\u00e5 fx et s\u00e5 vigtigt omr\u00e5de som IT-teknologien. F\u00e5 andre teknologier p\u00e5virker i den grad samfundets udvikling i dag. Her er kvinder som forskere og udviklere ikke med til at s\u00e6tte dagsordnen og med til at pr\u00e6ge forskningen. Det synes jeg er dybt bekymrende, siger Mona Dahms.<\/p>\n
\n
– Jeg kan som forsker sp\u00f8rge: “Hvorfor falder en sten til jorden, n\u00e5r jeg slipper den?” K\u00f8nnet spiller ikke en rolle for svaret p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l eller svarene p\u00e5 andre naturvidenskabelige problemstillinger, men k\u00f8nnet spiller en rolle for hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der stilles, mener Dorthe Posselt.<\/cite><\/strong><\/p>\n
– P\u00e5 samme m\u00e5de skal der ogs\u00e5 v\u00e6lges, om end i en mindre skala, hvilke forskningsprojekter inden for fysik, den enkelte forsker vil engagere sig i, og hvordan forskningsmidlerne skal prioriteres nationalt. Denne type valg er subjektivt begrundede og dermed afh\u00e6ngig af k\u00f8nnet, siger Dorte Posselt.
Som bestyrelsesmedlem i netv\u00e6rket “Kvinder i fysik” er hun engageret i at synligg\u00f8re kvinder og k\u00f8nsm\u00e6ssige sk\u00e6vheder inden for faget. Efter hendes mening er der ikke en simpel forklaring p\u00e5, hvorfor kun f\u00e5 kvinder v\u00e6lger at blive fysikere.<\/p>\nK\u00f8n i hjertekampagne giver succes<\/strong><\/h2>\n
Tre af kampagnens slogans l\u00f8d: “Din mand g\u00f8r det ikke! Din chef har andet at t\u00e6nke p\u00e5! Ungerne kan mere end du tror! ” Og de tre slogans ramte tydeligvis plet. I l\u00f8bet af ganske kort tid skaffede kampagnen Hjerteforeningen 3500 nye (kvindelige) medlemmer – alene p\u00e5 at dele en kampagnefolder ud.<\/p>\n
– Der findes ikke k\u00f8nsspecifikke unders\u00f8gelser. Det har ikke interesseret forskerne meget. Men m\u00e6nd og kvinder reagerer forskelligt. De forskelle har vi desperat brug for mere viden om, mener direkt\u00f8r Susanne Volqvartz, Hjerteforeningen.<\/p>\n
– Vi skal blive bedre til at m\u00e5lrette budskaberne. Kvinderne var helt klart vilde med vores kampagne, fordi vi bevidst tog problemstillinger som arbejde og familie op. Problemstillinger, som kvinder kan identificere sig med. Vi gjorde det i et direkte sprog og med en humoristisk indfaldsvinkel, samtidig med at der ikke var tvivl om, at det var et alvorligt emne.<\/p>\n
– Vi m\u00e5 erkende, at selv om vi lever i familier, lever vi ogs\u00e5 i et kvindeunivers og i et mandeunivers. Ved at fokusere p\u00e5 kvindernes univers og s\u00e6rlige problemstillinger, kan de bruge det til noget. <\/p>\n
\n<\/strong>
– Der er ingen tvivl om, at det er et farvand fyldt med miner. Man skal passe p\u00e5. Jeg er glad for, at vi tog mod til os og gjorde det – og fik s\u00e5 gode resultater, siger Susanne Volqvartz. <\/p>\nF\u00e5 kroner til k\u00f8nsforskning<\/strong><\/h2>\n
– Hvis man ser p\u00e5 de mange forskningsmillioner, der tildeles forskning fra fonde, s\u00e5 er k\u00f8nsaspektet meget frav\u00e6rende. Og optr\u00e6der det, s\u00e5 er det prim\u00e6rt indenfor den humanistiske forskning og den samfundsvidenskabelige forskning. N\u00e5r det g\u00e6lder teknologi og det naturvidenskabelige omr\u00e5de, forskes der stor set ikke med et k\u00f8nsperspektiv.<\/p>\n
– Den m\u00e5de den tidligere regering og den nuv\u00e6rende regering t\u00e6nker forskning p\u00e5 er, at det skal v\u00e6re en vigtig del af vores lands evne til at klare sig i videnssamfundet og skabe \u00f8konomisk v\u00e6kst. Derfor fokuserer man stort set udelukkende p\u00e5 teknologi og mindre p\u00e5 den menneskelige “kapital”. <\/p>\n