Aarhus Kunstmuseum hedder i dag ARoS og er netop rykket ind i en ny,
\nimponerende bygning midt i \u00c5rhus mellem r\u00e5dhus, Musikhuset og Den Gamle
\nRideskole. Et ni etager h\u00f8jt monument over, hvordan kunstnere har set
\nverden fra midten af 1700-tallet og frem til i dag. Eller rettere sagt,
\nhvordan verden er blevet set af m\u00e6nd, for en kvindelig optik skal man
\nlede godt og grundigt efter. <\/p>\n
Lige nu er tretten kvindelige kunstnere repr\u00e6senteret i den faste En helt igennem uacceptabel lav repr\u00e6sentation, n\u00e5r man tager det faktum Aarhus Kunstmuseum var i \u00f8vrigt et af de museer, som var med i en ARoS er et moderne museum. Det bygger p\u00e5 samme principper som ARoS’ eneste tilf\u00f8jelse til de i dag obligatoriske museumsaktiviteter Man kan i den sammenh\u00e6ng h\u00e5be, at museet med tiden kommer p\u00e5 bedre Bare s\u00e5dan for eksempel Ane Mette Ruge, Kirsten Justesen, Ann Museets to store nyanskaffelser er af mandlige kunstnere, og der synes P\u00e5 en rigtig d\u00e5rlig dag kan placeringen af disse to v\u00e6rker virke en Heldigvis kan man finde svar andre steder, i hvert fald her i sommer, Udstillingens titel er Women’s Room<\/em>, der i f\u00f8lge kunstneren M\u00f8det med Yoko Onos v\u00e6rker s\u00e6tter en tanker\u00e6kke i gang, men hvad den Resultatet er en voksende fornemmelse af ubehag. En f\u00f8lelse der Det interessante ved Yoko Onos m\u00e5de at arbejde p\u00e5, er hendes evne til at Flere har siden 1970’erne arbejdet med teorien om en s\u00e6rlig kvindelig Beklageligvis er ingen af denne billedtype repr\u00e6senteret p\u00e5 Vejle Kunstmuseums sommerudstilling Kunst af kvinder<\/em> I stueetagen er det g\u00e5et helt galt. Her viser man en rodet samling Men der er <\/em> lyspunkter. Blandt andet har man i en af Udstillingens absolutte hit finder man i udstillingens mindste siderum, hvor fem kunstnere er sat i dialog over temaet Kvinder og Blomster<\/em>. Et m\u00f8de mellem to kunstnere fra hver sin tid, men her handler det om En udbredt forklaring p\u00e5 den sk\u00e6ve fordeling mellem mandlige og Men, det er ikke nok at h\u00e6nge billeder op p\u00e5 en v\u00e6g. <\/p>\n Man skal ogs\u00e5 have en id\u00e9 om, hvad det er for en historie man bidrager Lige nu f\u00f8jes intet nyt til kvindernes kunsthistorie – hverken p\u00e5 ARoS eller p\u00e5 Kunstmuseet i Vejle. Og det er ganske \u00e6rgerligt!<\/p>\n Susan Hinnum er ph.d. i kunsthistorie, billedkunstner og skribent.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Aarhus Kunstmuseum hedder i dag ARoS og er netop rykket ind i en ny, imponerende bygning midt i \u00c5rhus mellem r\u00e5dhus, Musikhuset og Den Gamle Rideskole. Et ni etager h\u00f8jt monument over, hvordan kunstnere har set verden fra midten af 1700-tallet og frem til i dag. Eller rettere sagt, hvordan verden er blevet set af …<\/p>\n","protected":false},"author":348,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1722,1791,1768,1699],"yoast_head":"\n
\nsamling, der breder sig over tre etager. Hovedparten, nemlig otte,
\nfinder man i afdelingen for Nutidskunst 1980-2004<\/em>. <\/p>\n
\n i betragtning, at stort set lige mange m\u00e6nd og kvinder har taget afgang
\n fra landets tre stats anerkendte kunstakademier gennem de sidste
\nfemogtyve \u00e5r.<\/p>\n
\nunders\u00f8gelse af de ti st\u00f8rste kunstmuseers indk\u00f8bspolitik i perioden
\n1989-1998, foretaget af Statens Museumsn\u00e6vn og offentliggjort bl.a. i en
\n artikel i Dagbladet Information i 2001. 1.335 v\u00e6rker var blevet k\u00f8bt.
\nAf disse var blot 86 v\u00e6rker af kvindelige kunstnere, der derved
\nrepr\u00e6senterede 6,5 % af det totale indk\u00f8b. Aarhus havde i perioden k\u00f8bt
\n99 v\u00e6rker, heraf fem af kvindelige kunstnere. Det svarer til mindre end 5
\n %, alts\u00e5 et godt stykke under landsgennemsnittet.<\/p>\nLouisiana-modellen igen, igen<\/strong><\/h2>\n
\nLouisiana-modellen, der i dag kopieres overalt. Den totale oplevelse er i
\n centrum og den nye museumsbygning rummer derfor b\u00e5de tagterrasse,
\nrestaurant, auditorium, aktivitorium (andre steder kalder man det
\nb\u00f8rnev\u00e6rkstedet), junior-museum, caf\u00e9, bibliotek og den efterh\u00e5nden
\n\u00e5benbart uundv\u00e6rlige museumsbutik med et udbud af overfl\u00f8dige dimser og –
\n alt for dyrt – producerede kunstb\u00f8ger. Ja, faktisk undrer man sig over,
\n at ikke ogs\u00e5 et workout-center er t\u00e6nkt ind i helhedsplanen! Det er det
\n m\u00e5ske ogs\u00e5, idet man forflytter sig kendeligt hurtigere mellem etagerne
\n ved hj\u00e6lp af trapperne, frem for de uendeligt langsomt k\u00f8rende
\nelevatorer.<\/p>\n
\nfinder man i k\u00e6lderetagen, der er opdelt i ni mindre rum, hvor
\ninternationale kunstnere ad \u00e5re skal skabe installationer. To m\u00e6nd er
\nallerede ankommet: James Turrell og Tony Oursler.<\/p>\n
\ntanker og reserverer et par af rummene til danske kvindelige kunstnere,
\nhvor mange – i hvert fald uden for landets gr\u00e6nser – er kendt for at
\narbejde med netop installationsformen. <\/p>\n
\nLislegaard, Eva Koch, Lisa Str\u00f6mbeck, Marika Sedler, Katya Sander,
\nMalene Landgreen, Pia R\u00f8nnike, Henriette Heise, Elsebeth J\u00f8rgensen,
\nSofie Thorsen, Birgit Johansen, Hanne Nielsen og Gitte Villesen.
\nKunstnere, der specifikt har udforsket det installatoriske udtryk, og
\nhar vist deres kunnen i internationale udstillingssammenh\u00e6nge.<\/p>\nFrav\u00e6ret af kvindelige kunstners v\u00e6rker imponerer<\/strong><\/h2>\n
\noven i k\u00f8bet at v\u00e6re en suspekt dialog k\u00f8rende imellem dem. P\u00e5 f\u00f8rste
\nd\u00e6k finder man s\u00e5ledes en af Jeff Koons store malede billboard fra
\nsen-1980’er-serien Made In Heaven<\/em>, hvor kunstneren ligger n\u00f8gen
\novenp\u00e5 sin dav\u00e6rende kone, pornostar Cicciolina, der henf\u00f8rt synes at
\nnyde sin egen eksponering. Jeff derimod har blikket rettet ud mod os og
\nsynes i museets nuv\u00e6rende ops\u00e6tning at have gang i en kraftig
\nblikudveksling med museets seneste prale-indk\u00f8b: Boy<\/em>, den gigantiske, siddende dreng af Ron Mueck. <\/p>\n
\nanelse konspiratorisk. For eksempel efter at have gennemtravet
\nafdelingen for Moderne Kunst 1930-1980<\/em> – og her v\u00e6ret blevet helt
\n i tvivl om der overhovedet var kvindelige kunstnere involveret i nogen
\naf de store modernistiske kunstbev\u00e6gelser. For eksempel i Fluxus, som
\nARoS ejer en repr\u00e6sentativ samling af.<\/p>\nYoko Onos Women’s Room<\/em><\/strong><\/h2>\n
\nhvor Yoko Ono, en af Fluxus-bev\u00e6gelsens hovednavne, udstiller p\u00e5
\nKvindemuseet i Danmark, 10 minutters gang fra ARoS. Og det kan anbefales
\n at tage spadsereturen ned gennem g\u00e5gaden, hvis man har lyst til at
\nblive konfronteret med en stor kvindelig kunstner. Et forehavende som
\nhverken ARoS’ direkt\u00f8r, eller museumsinspekt\u00f8ren for museets afdeling
\nfor nutidskunsten efter sigende havde lyst til. I hvert fald var begge
\nfrav\u00e6rende ved den officielle \u00e5bning af Kvindemuseets s\u00e6rudstilling med
\nYoko Ono. <\/p>\n
\nhenviser til kvindens eget s\u00e6rlige rum, men som samtidig er t\u00e6nkt som en
\n invitation til m\u00e6nd om at bruge det kvindelige rum. Yoko Ono arbejder i
\n en stram konceptualistisk stil, hvor skriftsproget spiller en afg\u00f8rende
\n rolle. Betoningen ligger p\u00e5 ideen, ikke det anvendte medie. <\/p>\n
\nf\u00f8rer til – det er op til den enkelte. Yoko Onos afs\u00e6t ligger langt fra
\n1970’ernes tunge feminismes krav om st\u00f8rre territorium, selv om k\u00f8nnets
\nbegr\u00e6nsning er et tema, der behandles i flere af udstillingens v\u00e6rker.
\nBlandt andet i hendes filmproduktioner fra 1964-70, hvor fire film
\ndeltager p\u00e5 udstillingen. Der vises en film om dagen, og den dag jeg
\nbes\u00f8gte Kvindemuseet var Rape<\/em> fra 1969 p\u00e5 programmet. En film om
\nen ung kvinde, der fanges i et spind mellem frygt og forf\u00e6ngelighed, da
\nhun antastes af et filmhold p\u00e5 gaden, som bliver ved med at f\u00f8lge efter
\nhende, og til sidst tr\u00e6nger ind i hendes hjem. Rape<\/em> handler om penetreringen, men is\u00e6r om iscenes\u00e6ttelsen af beskueren som passiv voyeur. <\/p>\n
\nforst\u00e6rkes af, at filmen vises samtidigt, men en anelse usynkront p\u00e5 fem
\n sk\u00e6rme.<\/p>\n
\n tvinge beskueren til selv at t\u00e6nke. Frem for kun at blive bekendt med
\nkunstnerens refleksioner over tid og rum – udstillingens to centrale
\nomdrejningspunkter – blev jeg i hvert fald – snarere konfronteret med
\nmine egne overvejelser desang\u00e5ende. I s\u00e6rdeleshed om det at v\u00e6re i
\nverden…<\/p>\nKussekunst eller studie over “n\u00e5r kvindek\u00f8nnet skaber”?<\/strong><\/h2>\n
\n\u00e6stetik. Blandt andre den amerikanske feminist, maleren Judy Chicago,
\nder omkring 1970 udviklede ideen om the central core imagery<\/em> –
\nen bestemt type billedkomposition, med et centralt placeret hul. En
\nbilledkonstruktion, som, i f\u00f8lge Chicago, gav kvindelige kunstnere
\nmulighed for at inds\u00e6tte deres krop i kunsten p\u00e5 lige fod med m\u00e6ndene.
\nBilledgenren blev, selvf\u00f8lgelig, lynhurtig d\u00f8bt “kussekunst”, og mange
\nkvindelige kunstnere har siden skabt v\u00e6rker over netop denne
\nbilledkomposition. De fleste med et glimt i \u00f8jet.<\/p>\n
\n – en s\u00e6roph\u00e6ngning af en del af museets store samling af nordiske
\nkvindelige kunstnere. Et sympatisk initiativ, der desv\u00e6rre er resulteret
\n i noget, som mildest talt ligner et antropologisk studie over “N\u00e5r
\nKvindek\u00f8nnet Skaber”. <\/p>\n
\ntegninger og grafiske arbejder af tretten kunstnere, der tematisk peger i
\n alle<\/em> retninger: Landskaber og portr\u00e6tter er s\u00e5ledes h\u00e6ngt side
\nom side med historiefort\u00e6llinger og skitseagtige registreringer af
\ndiverse hverdagsobjekter. Samme koncept forts\u00e6tter i den store sal p\u00e5
\nf\u00f8rste etage, hvor godt tyve kunstnere er repr\u00e6senteret. Her blandes
\nmalerier af Ursula Reuter Christiansen og Anna Ancher med kviltede
\nt\u00e6pper af Alice Kals\u00f8 og stent\u00f8jsrelieffer af Kirsten Christensen.
\nV\u00e6rker, der hverken tidsm\u00e6ssigt eller tematisk har andet tilf\u00e6lles end
\nat v\u00e6re skabt af kvinder. <\/p>\n
\nudstillingssalene form\u00e5et at skabe en interessant dialog mellem tre af
\nde kvindelige naturmalere fra 1980’erne: Nina Sten-Knudsen, Merete
\nBarker og Doris Bloom. <\/p>\n
\n En billedgenre, der indtil 1600-tallet sj\u00e6ldent blev anset som andet
\nend et acceptabelt tidsfordriv for velstillede kvinder. I Danmark har
\nblomstermaleriet dog en s\u00e6rlig historie, fordi man i 1762 oprettede
\nIlluminationsskolen for Kvinder, hvor der blev fremstillet
\nilluminationer til Flora Danica. En skole, der frem til 1888, hvor
\nkvinder endelig fik adgang til Akademiets tegneskole, var kvinders
\neneste mulighed for at f\u00e5 tegneundervisning. To af de udstillede
\nkunstnere i Vejle, Emmy Thornam og Emma Mulvad, der vises i det lille
\nsiderum, har sandsynligvis v\u00e6ret tilknyttet illuminationsskolen. I hvert
\n fald er begge repr\u00e6senteret med blomsterakvareller. Is\u00e6r Mulvads
\nstudier af forskellige danske blomsterarter skaber et interessant
\nsp\u00e6ndingsforhold til Inge Ellegaards nutidige blomstertegninger med
\nkuglepen p\u00e5 l\u00e6rred.<\/p>\n
\nnoget. Kunst handler om noget: Om at pege p\u00e5 noget velkendt, p\u00e5 en
\nganske s\u00e6rlig m\u00e5de. Om at se verden igennem et personligt filter, og
\ngive det sete form. Hvad vi i dag – hver for sig – oplever, er betinget
\naf de forventninger, vi m\u00f8der v\u00e6rket med. Kort sagt, betinget af hvem
\nder ser og hvorfra.<\/p>\n Det er ikke nok at h\u00e6nge billeder p\u00e5 v\u00e6ggen<\/strong><\/h2>\n
\nkvindelige kunstners repr\u00e6sentation p\u00e5 landets kunstmuseer er, at
\nmuseerne varetager kunstens og ikke kunstnernes interesser. Argumentet
\ner, at kunstpolitik handler om kvalitet – og ikke – om demokratisering.
\nSet i den sammenh\u00e6ng er udstillingen i Vejle et vigtigt skridt mod en
\nsynligg\u00f8relse af kvindelige kunstnere. <\/p>\n
\ntil, for kunsthistorien skrives tilsyneladende kun om de kunstnere, der
\nh\u00e6nger p\u00e5 museerne. <\/p>\n