Forleden m\u00e5tte den (konservative) amerikanske nyhedsstation Fox News
\ndementere en af deres historier, der havde s\u00e5et tvivl om den
\ndemokratiske pr\u00e6sidentkandidat John Kerrys maskulinitet. Kerry blev
\nciteret for at sige: “Ser mine negle og negler\u00f8dder ikke godt ud? …Jeg
\ner metroseksuel – han [Bush, red.] er en cowboy.” Det er n\u00e6sten det
\nsamme som at beskylde John Kerry for at v\u00e6re b\u00f8sse. Fox rykkede ud med
\nen undskyldning til Kerry – historien var det pure opspind. <\/p>\n
P\u00e5 det republikanske partikonvent i september beskyldte Californiens
\nguvern\u00f8r, Arnold Schwarzenegger, John Kerrys r\u00e5dgivere for at v\u00e6re
\n“\u00f8konomiske t\u00f8sedrenge” (girlie-men). <\/p>\n
Konstant bliver politiske modstanderes maskulinitet draget i tvivl i den amerikanske valgkamp.<\/p>\n
Den californiske professor i psykologi og psykoanalytiker Stephan Ducat For at oppe sin maskuline trov\u00e6rdighed og valgbarhed blandt hvide m\u00e6nd i Det er lykkedes for George W. Bush efter terrorattentatet den 9.11.2001 I Stephan Ducats Freud-inspirerede optik er denne P\u00e5 den politiske scene i USA er (republikansk) konservatisme blevet t\u00e6t I perioden er politikomr\u00e5der blevet “k\u00f8nnet” og polariseret: Omr\u00e5der som Hvis man er i tvivl om, hvorvidt Ducat g\u00e5r lidt for langt i sin The Wimp Factor<\/em> er delt op i syv kapitler, hvor drenges I to afsnit Vaginas with Teeth and Castrating First Ladies<\/em> og Permulations of the Presidential Phallus<\/em> Siden diskuterer Ducat, hvordan Bill Clinton paradoksalt nok blev Med udgangspunkt i terrorattentatet mod USA den 9.11.2001 ser Ducat i bogens sidste kapitel Gender in a Time of Holy War<\/em> Analysen underst\u00f8ttes af reaktionen fra USAs h\u00f8jre-religi\u00f8se ledere USA, der allerede if\u00f8lge Ducat, havde sl\u00e5et vejen ind p\u00e5 et Ideen til The Wimp Factor<\/em> opstod if\u00f8lge et interview med Ducat i Det er klart, at alt ikke kan forst\u00e5s ud fra en psykoanalytisk optik, men The Wimp Factor<\/em> Annette Nielsen er redakt\u00f8r af FORUM.<\/em><\/p>\n Stephan J. Ducat:The Wimp Factor. Gender Gaps, Holy Wars, & the Politics of Anxious Masculinty<\/strong>, 2004. Kan l\u00e5nes p\u00e5 KVINFOs bibliotek. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Forleden m\u00e5tte den (konservative) amerikanske nyhedsstation Fox News dementere en af deres historier, der havde s\u00e5et tvivl om den demokratiske pr\u00e6sidentkandidat John Kerrys maskulinitet. Kerry blev citeret for at sige: “Ser mine negle og negler\u00f8dder ikke godt ud? …Jeg er metroseksuel – han [Bush, red.] er en cowboy.” Det er n\u00e6sten det samme som at …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1670,1656,1659,1798,1667,1796,1807,2025,1699,1738,1838],"yoast_head":"\n
\nmener, at denne form for konkurrence p\u00e5 det maskuline truer den
\npolitiske kultur i USA, og i den tankev\u00e6kkende bog The Wimp Factor. Gender Gaps, Holy Wars, & the Politics of Anxious Masculinty<\/em>
\n (2004) stiller han skarpt p\u00e5 maskulinitet og politik i amerikansk
\nsammenh\u00e6ng specielt efter 1988. Wimp betyder t\u00f8sedreng, skvat, pjok –
\nslapsvans.<\/p>\nPr\u00e6sidenten som alfa-han<\/strong><\/h2>\n
\n l\u00f8bet af valgkampagnen har John Kerry fx k\u00f8rt rundt p\u00e5 en
\nHarley-Davidson, skudt fasaner, windsurfet og spillet ishockey. Hans tid
\n i milit\u00e6ret er blevet hans store kvalifikation, og han har injiceret
\nsin retorik med steroider for at demonstrere, at han er et rigtigt
\nmandfolk, en rigtig he-man<\/em> – aggressiv, beslutsom, krigerisk.<\/p>\n
\nat lancere sig selv som et mandfolk, der helst ville k\u00f8re rundt i sin
\ntruck med cowboyhat p\u00e5 sin ranch og tygge tobak – hvis ikke det lige var
\n fordi han skulle forsvare nationen. Bushs testosteron-oppumpede tale
\nblev efter terrorattentatet til soundbites stj\u00e5let fra amerikanske
\nB-westerns. Om Osama bin Laden sagde Bush: We want him dead or alive. We\u00b4re gonna smoke him out.<\/em>
\n Da han erkl\u00e6rede den seneste Irak-krig overst\u00e5et og vundet, blev han
\niscenesat som den ultimative, falliske pr\u00e6sident og landede p\u00e5 et
\nhangarskib ikl\u00e6dt flyverdragt udstyret med en overdimensioneret bule i
\nbuskerne for at understreje hans status som alfa-han. <\/p>\n
\n“hyper-maskulinisering” baseret p\u00e5 en maskulin skr\u00e6k for det kvindelige –
\n femi-fobi, kalder han det: En maskulinitet, der distancerer sig fra
\nalt, hvad der opfattes som feminint. Ducats tese er, at der er en
\ndirekte relation mellem en mands femi-fobi og hans tilb\u00f8jelighed til at
\ntilslutte sig h\u00f8jrefl\u00f8jens politisk dagsorden.<\/p>\nPsykologi og politik<\/strong><\/h2>\n
\nforbundet med maskulinitet, mens (demokratisk) liberalisme er forbundet
\nmed femininitet. Og if\u00f8lge Stephan Ducat er hvide m\u00e6nd blevet mere og
\nmere politisk konservative. Ducat ser p\u00e5 det paradoksale forhold, at
\nhvide m\u00e6nd med arbejderbaggrund, der traditionelt har stemt demokratisk,
\n er blevet stadigt mere konservative gennem de sidste 25 \u00e5r, selvom
\nrepublikanske regeringer fra Reagan og frem har udhulet deres
\njobmuligheder og \u00f8konomiske fremtid. <\/p>\n
\n fx milj\u00f8, velf\u00e6rd, integration, og rettigheder for homoseksuelle er
\nfeminine, mens fx krig og milit\u00e6r er maskuline omr\u00e5der. De k\u00f8nnede
\npolitikomr\u00e5der udtrykker en politisk afstand mellem k\u00f8nnene, det “gender
\n gap”, hvor kvinder stemmer p\u00e5 dem, der har en positiv holdning til de
\nf\u00f8rstn\u00e6vnte omr\u00e5der, mens m\u00e6nd stemmer p\u00e5 de kandidater, der har en
\nkritisk holdning til de selvsamme omr\u00e5der og en positiv holdning til fx
\nmilit\u00e6ret og krig. Mange m\u00e6nd er tilb\u00f8jelig til at se en stor statslige
\nsektor – d\u00f8bt “the nanny state” af tidligere Pr\u00e6sident Reagan – som en
\nkv\u00e6lende guvernante-stat, der hindrer maskulinitetens frie udfoldelse.<\/p>\n
\npsykologiseren af amerikansk politik eller om han har fat i noget af det
\n rigtige, kan lidt “googling” p\u00e5 ord som “bush masculinity politics”
\nunderst\u00f8tte hans analyse: I den konservative politiske kommentator
\nArthur Bruzzones artikel: Masculinity Returns to Politics – Decline of the Democrat’s Feminized Male<\/em>
\n (oktober 2003 www.americandaily.com) karakteriseres Bush’ optr\u00e6den
\nefter terrorattentatet d. 11.9.2001 som en af-feminisering af
\npr\u00e6sidenten. If\u00f8lge Bruzzone startede Bush som en “feminiseret mand i
\nmild grad”, men efter 11.9.2001 blev han beslutsom, aggressiv, modig og
\n selvsikker. “Nationens og familiens styrke er afh\u00e6ngig af at forny den
\nmaskuline mands dyder,” skriver Bruzzone. P\u00e5 det konservative site
\nwww.townhall.com skriver Mona Charen: “Der er folk som elsker
\nmaskulinitet, med alt dens ubestridelige uorden, ubeh\u00f8vlethed og
\nvoldsomhed, og dem som ikke g\u00f8re det. Generelt er de f\u00f8rste konservative
\n og de sidste liberale. …. De liberale – og det omfatter n\u00e6sten alle
\neurop\u00e6ere – tror p\u00e5, at maskulinitet er upassende s\u00e5vel som pass\u00e9.”
\n(august 2003)<\/p>\nKastrerende f\u00f8rstedamer<\/strong><\/h2>\n
\nsocialisation unders\u00f8ges og maskulinitetens historie i amerikansk
\npolitik kortl\u00e6gges. Bogens titel henviser til den nuv\u00e6rende George Ws
\nfar, som under hele sin embedsperiode m\u00e5tte lide den tort, at pressen og
\n politiske modstandere satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hans maskulinitet. Det
\nvar fx nyhedsmagasinet Newsweek, der opfandt udtrykket “the wimp factor”
\n i 1988. Ogs\u00e5 George H.W. Bush’s historie gennemg\u00e5es af Ducat. Og hvor
\ndet er lykkedes for s\u00f8nnen at vinde trov\u00e6rdighed som j\u00e6vn mand, blev
\nfaren forbundet med den privilegerede amerikanske \u00d8stkyst-overklasse han
\n (og s\u00f8nnen) tilh\u00f8rer – og blev dermed anskuet som “feminiseret”. S\u00e5
\nselvom han blev kl\u00e6dt i pilotjakke og gnaskede fl\u00e6skesv\u00e6r, blev han
\naldrig trov\u00e6rdig i rollen som \u00e9n af drengene. Krig mod Irak \u00f8gede dog
\nhans maskuline appel betragteligt. <\/p>\n
\n analyserer Ducat den s\u00e5kaldt “mandlige” angst for st\u00e6rke eller
\n“kastrerende” kvinder. F\u00f8rst diskuterer han Hillary Clinton, som den
\nkastrerende f\u00f8rstedame nr. 1. Husbond Bill m\u00e5tte gennem sine to
\nembedsperioder som amerikansk pr\u00e6sident se sin maskulinitet betvivlet –
\nom det var ham eller hende, der havde bukserne p\u00e5. I kontrast til Bill
\nog Hillary st\u00e5r forholdet mellem George W. Bush og hustruen Laura.
\nSidstn\u00e6vnte har udtalt, at hendes liv f\u00f8rst startede<\/em>, da hun blev gift med George. Og at hun s\u00e5 n\u00f8digt diskuterer politik med ham, for det kan s\u00e5 nemt blive opfattet som om, hun hakker<\/em> p\u00e5 ham. <\/p>\n
\nremaskuliniseret oven p\u00e5 “I never had sex with that woman”-episoden med
\nMonica Lewinsky. I republikanernes iver efter at v\u00e6lte pr\u00e6sidenten med
\ntak til hans “Penis P\u00e5 Afveje” kom de til at underst\u00f8tte pr\u00e6sidentens
\nrolle som hele nationens misundelses- og attr\u00e5v\u00e6rdige alfa-han. If\u00f8lge
\nDucat n\u00f8d Bill Clinton enorm h\u00f8j popularitet blandt v\u00e6lgerne oven p\u00e5
\nLewinsky-aff\u00e6ren.<\/p>\nMaskulinitet p\u00e5 briksen<\/strong><\/h2>\n
\n p\u00e5 den religi\u00f8se fundamentalistiske femi-fobi: b\u00e5de hos kristne og
\nmuslimer – ikke mindst fordi begge fl\u00f8je er “meget besk\u00e6ftiget med at
\ndisciplinere det kvindelige”, som Ducat lakonisk skriver. Ducats
\nteoretiske udgangspunkt er som bekendt psykoanalysen, og han l\u00e6ser frem,
\n at flykaprernes attentat p\u00e5 det ubevidste plan, blev opfattet som en
\nkastration af USA. World Trade t\u00e5rnene og Pentagon blev som falliske
\nsymboler p\u00e5 USA’s \u00f8konomiske og milit\u00e6re magt – helt og delvist \u00f8delagt
\nved at blive penetreret af tre fly og ejakuleret med alt\u00f8del\u00e6ggende
\nbr\u00e6ndstof. USA var med andre ord “ikke mand nok” til at modst\u00e5 et
\nbagstr\u00e6berisk angreb.<\/p>\n
\numiddelbart efter attentatet, nemlig at det var “de vantro,
\naborttilh\u00e6ngere, feminister, homoseksuelle, lesbiske og liberale”, der
\nhave feminiseret og dermed sv\u00e6kket USA, der stod \u00e5ben for et attentat.
\nP\u00e5 samme m\u00e5de som USA’s h\u00f8jre-religi\u00f8se ledere tager afstand fra det
\nfeminine, ser Ducat, hvordan fx Mohammed Atta, den ledende flykaprer fra
\n attentatet ogs\u00e5 tog afstand fra det feminine. Han efterlod sig et brev,
\n hvor det fremg\u00e5r, at han ikke \u00f8nskede kvindelig deltagelse ved sin
\nbegravelse ligesom han heller ikke, mens han levede, \u00f8nskede at fx give
\nh\u00e5nd til en kvinde. <\/p>\n
\nhyper-maskuliniseringsspor f\u00f8r terroranttentatet, blev tiden efter
\n11.9.2001 kastet endnu l\u00e6ngere ud ad det samme spor. Attentatet gav
\nanledning til en “kulturel” remaskulinisering af landet – et nationalt
\nbolv\u00e6rk mod feminisering, hvor den heroiske mandlighed kom p\u00e5 dagsorden i
\n form af New Yorks brandm\u00e6nd, politi, redningsfolk og andre rigtige
\nmandfolk. Ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt i en amerikansk sammenh\u00e6ng at pr\u00e6sidentens
\nmaskulinitet i endnu h\u00f8jere grad ses som et garant mod enhver form for
\nfremmed indtr\u00e6ngen.<\/p>\n
\nnetavisen www.sfgate.com i 1988 under valgkampen mellem George H.W. Bush
\n og Michael Dukakis. Siden den gang har Ducat samlet materiale i form af
\n satiriske tegninger, politiske kommentarer, tv-udsendelser,
\nundergrundspublikationer og ressourcer fra nettet. Bogen refererer til
\ndenne omfattende samling af anekdoter og blandes med hans egen
\nforskning, der ganske overbevisende argumenterer hans hovedpointer
\nigennem. Med ekskursioner til traditioner blandt stammefolk p\u00e5 Ny Guinea
\n og andre steder, skriver han arketypiske former for maskulinitet frem,
\nder underst\u00f8tter hans projekt: At s\u00e6tte amerikansk maskulinitet anno
\n2004 p\u00e5 den psykoanalytiske briks. <\/p>\n
\n er et tiltr\u00e6ngt bidrag til en politisk debat, der i USA som i andre
\nlande, bliver mere og mere polariseret ikke mindst i forhold til k\u00f8n.<\/p>\n