Doha, Qatar 21.4.2005 “Kun for kvinder” hedder det mest popul\u00e6re ugentlige debatprogram p\u00e5 den b\u00e5de ber\u00f8mte og berygtede arabiske tv-station Al Jazeera, der transmitterer til hele den arabiske verden fra Qatars hovedstad Doha. <\/p>\n
Siden den gik i luften i 1996, er Al Jazeera blevet kendt som den f\u00f8rste kritiske nyhedskanal i den arabiske verden. Udn\u00e6vnt som det arabiske folks stemme, har tv-stationen sat helt nye retningslinjer for pressefriheden i den arabiske verden, og er blevet forgangsmedie for en kritisk nyhedsformidling, der ikke tidligere har v\u00e6ret kendt p\u00e5 de statslige arabiske kanaler. <\/p>\n
Men Al Jazeera er ogs\u00e5 b\u00e5de elsket og hadet for en r\u00e6kke kontroversielle debatprogrammer. “Kun for kvinder” er et af dem og lidt af et tr\u00e6kplaster.<\/p>\n
Hver tirsdag aften sidder millioner af kvinder i den arabiske verden klinet til sk\u00e6rmen, n\u00e5r den kvindelige libanesiske studiev\u00e6rt Luna Shibil toner frem med ugens emne om og for kvinder. Det kan v\u00e6re alt fra skilsmisse til flerkoneri, misbrug af b\u00f8rn til seksualundervisning eller debatter om uddannelse og arbejde. Programmet har kun eksperter i studiet. Aldrig cases fra det virkelige liv, der fort\u00e6ller deres egen historie, som vi kender det i Vesten. <\/p>\n
Der g\u00e5r gr\u00e6nsen. For vel er der sket meget i den lille konservative oliestat Qatar igennem de sidste 10 \u00e5r, men det er fortsat ugleset, at kvinder eksponerer sig selv offentligt – og slet ikke p\u00e5 TV.<\/p>\n
Derfor er v\u00e6rten fra Libanon, og programmet er kun befolket med eksperter fra de omkringliggende arabiske lande, hvor der eksisterer en st\u00f8rre \u00e5benhed omkring kvinder i det offentlige rum fx nabolande som Oman, Kuwait, De Forenede Emirater og Jordan. I Qatar m\u00e5 kvinder k\u00f8re bil og arbejde, men det er endnu ikke lykkedes at f\u00e5 en qatarikvinde til at optr\u00e6de i programmet “Kun for kvinder”. Til geng\u00e6ld sendes programmet live, og kvinder kan ringe ind med kommentarer og stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til eksperterne. Kvinder kan h\u00f8res, men ikke ses. <\/p>\n
Rouda al – Sowaid, 23 \u00e5r, nikker og kaster et t\u00e6nksomt blik ud af vinduet, mens hun retter lidt p\u00e5 den sorte abbaya<\/em>, der d\u00e6kker hende fra top til t\u00e5. <\/p>\n Hun er f\u00f8dt og opvokset i Qatar, og er en af de f\u00f8rste unge kvinder, der har f\u00e5et en universitetsgrad i massekommunikation fra Qatar University. Ganske vist har uddannelsen eksisteret siden 1980’erne men uddannelsen har hidtidig v\u00e6ret forbeholdt m\u00e6nd. F\u00f8rst i 1999 fik den kvindelige afdeling p\u00e5 det k\u00f8nsopdelte Qatar University et institut for massekommunikation. Til geng\u00e6ld kender hun mange unge piger, der \u00f8nsker at arbejde som journalist, men aldrig vil komme til det. I mods\u00e6tning til Rouda al-Sowaid ville Abeer al-Shaik elske at have sig eget program eller show. I hvert fald p\u00e5 tankeplan. Der er sket mange forandringer til det bedre i den lille oliestat, efter at den siddende emir Sheikh Hamad bin Khalifa Al Thani overtog magten efter sin far ved ublodigt kup tilbage i 1995. Ved sin side har den enev\u00e6ldige emir sin kone, Sheikah Mozah Nasser al-Misnad, der for alvor har talt kvindernes sag i det meget konservative samfund. Hun er h\u00f8jt elsket og respekteret og er med sin personlighed, visioner og h\u00e5rdt arbejde blevet den altoverskyggende rollemodel for kvinder p\u00e5 den arabiske halv\u00f8.<\/p>\n Helt atypisk for kvinder – og ikke mindst kvinder fra magtfulde familier, tr\u00e6der hun ikke bare offentligt frem og sl\u00e5r et slag for kvinders rettigheder og grundl\u00e6ggende reformer inden for blandt andet uddannelsessystemet og sundhedssystemet. Hun g\u00f8r det uden at v\u00e6re tild\u00e6kket. Det sendte chokb\u00f8lger gennem Qatar og de omkringliggende Golfstater, da Her Highness<\/em> for et par \u00e5r siden m\u00f8dte op til en officiel begivenhed uden den sorte abbaya<\/em> og kun med et l\u00f8sth\u00e6ngende t\u00f8rkl\u00e6de om h\u00e5ret. Man havde aldrig set noget lignende, og det aff\u00f8dte en del internationale avisoverskrifter.<\/p>\n Men hendes fremtr\u00e6den er vigtig i en kultur, der traditionelt b\u00e5de er patriarkalsk og autorit\u00e6r. Hvis der skal ske forandringer, skal signalerne komme ovenfra, og det efterlever Sheikah Mozah Nasser al-Misnad gennem sin optr\u00e6den og sit store arbejde inden for omfattende reformer af hele skole – og uddannelsessystemet.<\/p>\n If\u00f8lge Senan Al-Muslemany, der er chefredakt\u00f8r p\u00e5 Qatars st\u00f8rste dagblad Al-Watan<\/em>, er netop kvindernes stilling i samfundet den mest dramatiske forandring, der er sket seneste 10 \u00e5r. I et kort tilbageblik l\u00f8fter han forsigtigt sl\u00f8ret for den manglende pressefrihed under den tidligere emir, der enev\u00e6ldigt reagerede landet frem til 1995. Til geng\u00e6ld er han ikke i tvivl om Al Jazeeras afg\u00f8rende rolle for udviklingen af en mere kritisk og fri presse i Qatar, trods alt. Overalt i den arabiske verden bl\u00e6ser milde vinde i debatten om politisk modernisering. Qatar var i begyndelsen af april i \u00e5r initiativtager og v\u00e6rt ved en international konference om moderne regeringsf\u00f8relse. Ved denne lejlighed kom der l\u00f8fter fra den enev\u00e6ldige emir i Qatar, om at fremtidens samfund vil blive b\u00e5ret af frie valg, fortsat modernisering af uddannelsessystemet og ligestilling af kvinder.<\/p>\n Alt peger p\u00e5, at den politiske vilje til ligestilling er der, og det vil forh\u00e5bentlig medf\u00f8re en st\u00f8rre synligg\u00f8relse af kvinder – ogs\u00e5 i medierne. <\/p>\n Eva Nitschke og Cathrine Olrik er freelance journalister.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Doha, Qatar 21.4.2005 “Kun for kvinder” hedder det mest popul\u00e6re ugentlige debatprogram p\u00e5 den b\u00e5de ber\u00f8mte og berygtede arabiske tv-station Al Jazeera, der transmitterer til hele den arabiske verden fra Qatars hovedstad Doha. Siden den gik i luften i 1996, er Al Jazeera blevet kendt som den f\u00f8rste kritiske nyhedskanal i den arabiske verden. Udn\u00e6vnt …<\/p>\n","protected":false},"author":105,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1717,1673,1675,1654,1678,2568,2203,1699,1736],"yoast_head":"\n
– Min familie st\u00f8ttede mig, da jeg valgte at studere masse-kommunikation p\u00e5 Qatar University, og de bakker mig op i mit arbejde som journalist. Og jeg kan sagtens arbejde b\u00e5de som researcher og skrivende journalist. De ville endda acceptere, at mit billede kom i avisen. Men de vil aldrig acceptere, hvis jeg tog et job som v\u00e6rt eller reporter p\u00e5 tv, fort\u00e6ller hun og skynder sig at tilf\u00f8je, at hverken hendes stemme eller udseende ville egne sig til tv, hvad enten familien er imod det eller ej.<\/p>\n
– Deres familier kan slet ikke acceptere tanken om, at kvinder har et arbejde, hvor de skal ud i mange milj\u00f8er og hele tiden m\u00f8der m\u00e6nd, forklarer hun og ryster lidt p\u00e5 hovedet. Rouda al-Sowaid er sammen med Abeer al-Shaik de eneste to lokale kvindelige journalister p\u00e5 Al Jazeera. De \u00f8vrige kvindelige journalister er typisk fra Jordan, Libanon og Egypten. <\/p>\n
– De fleste i min familie vil kunne acceptere det. Men jeg ved, at jeg selv ville t\u00e6nke p\u00e5, hvad andre t\u00e6nker om mig. Ville de kategorisere mig som en d\u00e5rlig kvinde, fordi jeg eksponerer mig selv p\u00e5 sk\u00e6rmen? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l ville jeg v\u00e6re meget p\u00e5virket af, forklarer den 24 \u00e5rige Abeer al-Shaik og understreger, at det i det hele taget er meget nyt, at qatarikvinder overhovedet arbejder i medierne.
– Der har v\u00e6ret kvindelige journalister p\u00e5 radioen gennem nogle \u00e5r. Men de bliver heller ikke eksponeret p\u00e5 samme m\u00e5de som p\u00e5 tv, konstaterer hun. Sammen med sin qatarikollega arbejder hun p\u00e5 et dagligt program med internationale nyheder. Og selvom de to kvinder er ansat som journalister, besk\u00e6ftiger de sig prim\u00e6rt med overs\u00e6ttelse og redigering.<\/p>\nKvindernes kvinde<\/strong><\/h2>\n
Pressefrihed med forbehold<\/strong><\/h2>\n
– Kvinderne er blevet langt mere synlige og sidder i dag i vigtige stillinger. Vi fik en kvindelig undervisningsminister sidste \u00e5r, vi har i dag mange kvindelige l\u00e6ger, advokater og arkitekter. Bes\u00f8g en hvilken som helst institution, og man m\u00f8der kvindelige ansatte, konstaterer bladmanden, der har arbejdet som journalist og redakt\u00f8r siden 1982.
– Pressen spiller en rolle i kvindernes \u00e6ndrede status, og afspejler samtidig forandringen. Tidligere var det skamfuldt for familien at bringe et billede af en kvinde i avisen. S\u00e5dan er det ikke i dag, og jeg er da meget bevidst om, at vi som avis har et ansvar for at vise og omtale de kvindelige rollemodeller, der arbejder for ligestilling, fort\u00e6ller chefredakt\u00f8ren.<\/p>\n
– Censuren var meget st\u00e6rk p\u00e5 det tidspunkt. P\u00e5 aviserne sad der repr\u00e6sentanter fra Informationsministeriet og l\u00e6ste alt, inden det blev trykt. Det var en begr\u00e6nsning, men jeg synes, at vi kunne h\u00e5ndtere dem, og det var egentlig ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at have med at g\u00f8re, fort\u00e6ller han og tilf\u00f8jer henkastet, at der stadig hersker begr\u00e6nsninger.
– Men over hele verden er der r\u00f8de lamper, der lyser ved bestemte emner. Gr\u00e6nserne varierer fra land til land, konstaterer chefredakt\u00f8r Senan Al-Muslemany og forts\u00e6tter:
– Vi kan ikke skrive kritisk om religion, vi kan ikke skrive om sex, og vi kan ikke skrive kritisk om emiren. Vi er ikke i Schweiz – men heller ikke i Saudi! udbryder han. <\/p>\n
– Al Jazeera gav et nyt ansigt til \u00e5benheden her i landet ved at behandle andre problemer end den nationale kanal Qatar TV. Der kom en helt ny mentalitet i m\u00e5den at angribe kontroversielle emner, og tv-stationen topper, n\u00e5r det handler om mod. Al Jazeera har v\u00e6ret en positiv udfordring for alle arabiske medier, konstaterer chefredakt\u00f8ren og understreger, at i diskussionen omkring pressefrihed, sl\u00e5s de arabiske medier med et grundl\u00e6ggende problem.
– Der hersker en udbredt grad af indre censur hos arabiske mediefolk i samtlige 22 arabiske lande. Ingen kan kritisere magthaverne. Libanon er dog en undtagelse, lyder det lakonisk fra chefredakt\u00f8ren. <\/p>\n