Hvad skal der til for at skaffe flere kvinder ind p\u00e5 chefstillinger? S\u00e6t fokus p\u00e5 m\u00e6ndene og deres f\u00e6llesskaber, lyder r\u00e5det fra docent Anna Wahl ved Handelsh\u00f8jskolen i Stockholm.<\/p>\n
Hun har i \u00e5revis forsket i k\u00f8n og organisation og bliver j\u00e6vnligt inviteret til at analysere k\u00f8nssk\u00e6vheder i svenske private og offentlige virksomheder. Ganske som i Danmark er der markant flere mandlige end kvindelige chefer i Sverige. Fra samfundets top og nedefter er der imidlertid en bred politisk og generel enighed om, at der skal forandring til. Uenigheden g\u00e6lder metoderne til at opn\u00e5 flere kvindelige ledere og i hvilket tempo, det skal foreg\u00e5.<\/p>\n
For Wahl g\u00e6lder det for forskningens vedkommende om at flytte blikket v\u00e6k fra kvinderne som individer. Meget international forskning har i \u00e5revis fokuseret p\u00e5 chefkvinderne selv ud fra et individperspektiv – hvordan var de som chefer? Manglede de selvtillid, og var kvinder i det hele taget “forkert” socialiseret i forhold til at sidde p\u00e5 en chefpost? Var dette \u00e5rsagerne til den lave andel kvindelige chefer?<\/p>\n
Ny forskning har vendt argumentet p\u00e5 hovedet og fremf\u00f8rt, at kvinder ikke har mangler, men tv\u00e6rtimod har s\u00e6rlige biologisk betingede kompetencer til at klare chefjobbene bedre end m\u00e6ndene i en ny global \u00f8konomi, hvor fokus er p\u00e5 at netv\u00e6rke, multitaske, kommunikere, f\u00f8le empati osv.<\/p>\n
Anna Wahl er skeptisk over for begge tilgange. Hun og kollegerne p\u00e5 instituttet i Stockholm bryder i deres forskning med dette individfokus og koncentrerer sig i stedet om strukturer i b\u00e5de samfundet og p\u00e5 virksomhederne, som underordner et k\u00f8n i forhold til et andet. Hvor tidligere forskning har opfattet virksomheder og chefstillinger som k\u00f8nsneutrale rum, kigger Wahl p\u00e5, hvilken rolle k\u00f8n spiller i disse rum. Med det blik er chefrollen ikke k\u00f8nsneutral, men knyttet til nogle bestemte forestillinger om maskulinitet.<\/p>\n
At analysere m\u00e6nd – og ikke bare kvinder – som k\u00f8n opfattes ofte som s\u00e6rdeles provokerende og ubehageligt – ikke mindst i sammenh\u00e6ng med begrebet k\u00f8nsmagtstrukturer.<\/p>\n
N\u00e5r begrebet kommer p\u00e5 tale, tror m\u00e6nd meget ofte, at det handler om et personligt skyldssp\u00f8rgsm\u00e5l – at de bliver anklaget for at v\u00e6re undertrykkende, mens kvinder f\u00f8ler, at ordet stigmatiserer dem som ofre. Disse opfattelser pr\u00f8ver Anna Wahl altid med det samme at f\u00e5 aflivet, n\u00e5r hun er inviteret til at holde opl\u00e6g i virksomhederne.
– Jeg klarg\u00f8r, at manglende kvinder i ledelse ikke er et individsp\u00f8rgsm\u00e5l, men et sp\u00f8rgsm\u00e5l om struktur og magt, som jeg vil analysere ud fra et strukturperspektiv. At tilegne sig viden om k\u00f8nsmagtsstrukturer er et chefsp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 linje med en r\u00e6kke andre chefsp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis man bare tror, det handler om individer, s\u00e5 er det jo ikke et ledelsessp\u00f8rgsm\u00e5l.
– Herefter opst\u00e5r der med det samme lettelse i forsamlingen, for pludseligt er emnet professionelt og ikke l\u00e6ngere personligt. Det er et vidensomr\u00e5de, hvor de tilegner sig viden om strukturer og et magtperspektiv, og dermed kan de forlade sig selv for en stund. Siden kan man vende tilbage til sig selv og sp\u00f8rge: Hvordan skal JEG handle, og hvad skal jeg g\u00f8re p\u00e5 dette felt? Men man kan l\u00e6re det her sagligt uden at v\u00e6re s\u00e5 pokkers personlig f\u00f8rst.<\/p>\n
If\u00f8lge Wahl har alle organisationer forskellige k\u00f8nsstrukturer, som man kan finde, beskrive og arbejde med. Fx kan man v\u00e6lge at analysere, om s\u00e6rlige funktioner i firmaet er forbeholdt et bestemt k\u00f8n, og hvilke muligheder dette giver hhv. m\u00e6nd og kvinder for at avancere i virksomheden.<\/p>\n
Flere unders\u00f8gelser har inden for de sidste par \u00e5r p\u00e5peget, at kvindelige ledere giver bedre tal p\u00e5 bundlinjen. En argumentation, som den danske ligestillingsminister Henriette Kj\u00e6r (K) og Dansk Industri bl.a. har taget til sig i deres kampagne for at f\u00e5 flere kvindelige ledere. Anna Wahl mener, at “kvinder skaffer bedre bundlinje”-argumentationerne er s\u00e5 popul\u00e6re, fordi man dermed undg\u00e5r at tale om og forholde sig til de reelle k\u00f8nsmagtstrukturer i virksomhederne. Et begreb, der som vist straks skaber ubehag.<\/p>\n
N\u00e5r Wahl er ude i de forskellige virksomheder i Sverige for at tale om k\u00f8n og organisation, bliver hun tit afkr\u00e6vet et svar p\u00e5, om det nu ogs\u00e5 kan betale sig med kvindelige ledere. Som regel returnerer hun sp\u00f8rgsm\u00e5let til forsamlingen som: “Hvem har overhovedet bevist, at det kan betale sig med m\u00e6nd som ledere? Hvilken rolle spiller chefer i det hele taget for en virksomheds l\u00f8nsomhed? Det er ikke selvf\u00f8lgeligt, at der findes en s\u00e5dan sammenh\u00e6ng.”<\/p>\n
Wahl er ogs\u00e5 kritisk over for den besl\u00e6gtede argumentation, der fremh\u00e6ver kvinder som s\u00e6rligt egnede til lederskab i den nye \u00f8konomi – alts\u00e5 forestillingen om, at kvinder qua deres biologi er de bedste til at multitaske, netv\u00e6rke, f\u00f8le empati osv.:
– Det er en underlig forsvarsposition at v\u00e6re i, men det er en del af scenariet i \u00f8jeblikket, at man skal bevise, at kvinder er gode. I stedet for at g\u00e5 ud fra som noget selvf\u00f8lgeligt, at der findes masser af gode kvinder, der burde komme frem – uden at kvinder dermed skal fremst\u00e5 som bedre end m\u00e6nd. Det betyder, at hver enkelt kvinde, som befinder sig p\u00e5 denne her synlige position lever under s\u00e5 stort et pres, at hun ikke vil stille op til fx en bog som denne. For hvis hun mislykkes p\u00e5 sin post, vil det f\u00e5 konsekvenser – hun bliver til en repr\u00e6sentant for sit k\u00f8n.<\/p>\n
Hvis ordet k\u00f8nsmagtstrukturer f\u00e5r ledere til at rejse b\u00f8rster, bliver det endnu v\u00e6rre, n\u00e5r Wahl og hendes kollega Charlotte Holgersson taler om homosocialitet blandt mandlige ledere som en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til de f\u00e5 kvinder i ledelse. Med homosocialitet refereres der i forskningen til mandlige f\u00e6llesskaber og mandlige chefers tendens til at v\u00e6lge andre m\u00e6nd som ledere – det har alts\u00e5 ikke noget med homosexualitet at g\u00f8re.<\/p>\n
Det er den tendens, der i Danmark mere muntert omtales som Rip, Rap og Rup-effekten – at m\u00e6nd v\u00e6lger nogen, der ligner dem selv – alts\u00e5 andre m\u00e6nd. Grunden til dette valg, som alts\u00e5 ikke i sit udgangspunkt er et aktivt fravalg af kvinder, h\u00e6nger sammen med det typiske lederarbejde. Flere organisationsforskere har p\u00e5peget, at chefarbejdet typisk pr\u00e6ges af stor usikkerhed, kommunikation og total hengivelse. Usikkerheden i selve jobbet kr\u00e6ver t\u00e6t fortrolighed med hinanden p\u00e5 chefniveau, og da m\u00e6nd ofte er usikre p\u00e5, hvordan kvinder kommunikerer, er det mere trygt at v\u00e6lge andre m\u00e6nd, der ligner dem selv. Selve mandef\u00e6llesskabet bliver afg\u00f8rende for at skabe trygheden.
– Maskuliniteter kr\u00e6ver s\u00e5 meget plads i sig selv; det tager s\u00e5 meget tid og energi, n\u00e5r m\u00e6nd skal forholde sig til hinanden. Man har ikke tid til at have nogle kvinder der. Det er ikke prim\u00e6rt, at kvinder ekskluderes, men n\u00e5r denne homosocialitet skal udfolde sig, er der ikke plads til kvinder. Det forstyrrer at have kvinder med i de processer, kan man sige. Der er ogs\u00e5 mange m\u00e6nd, der bliver valgt fra, for ikke alle passer ind.<\/p>\n
If\u00f8lge Wahl ved forskere endnu meget lidt om, hvilke m\u00e6nd det er, der bliver valgt fra. Man ved lidt mere, hvem der er “de rigtige”.
– Det handler meget om at v\u00e6re loyal over for systemet, at man virkelig engagerer sig i den form for homosocialitet Man m\u00e5 som mand ikke v\u00e6re for aktiv selv i forhold til et direkt\u00f8rjob. Man kan ikke ringe op og sige, jeg vil v\u00e6re direkt\u00f8r. Man skal acceptere, at man skal blive valgt. Man skal stole p\u00e5 systemet, som har mange kulturelle koder. Det virker vigtigt, at f\u00f8lelsen er rigtig, at kemien er rigtig. Mere end om man har n\u00f8jagtigt de rigtige kompetencer p\u00e5 forskellige omr\u00e5der. Man v\u00e6lger den person, som man kan lide, og siden bygger man argumenter op omkring vedkommende. Ser man p\u00e5 de kulturelle koder, skal man kunne spise med kniv og gaffel, man skal kunne f\u00f8re sig, men det handler om at v\u00e6re lige tilpas … man skal v\u00e6re p\u00e6nt kl\u00e6dt, men ogs\u00e5 diskret. Ikke for “flash”. Man skal have en h\u00f8jtolerant familie, men den m\u00e5 ikke tage for meget tid.<\/p>\n
Kvindelige ledere bliver i avisinterviews ofte spurgt om, hvordan de dog f\u00e5r jobbet til at h\u00e6nge sammen med familielivet Og familielivet bliver tit beskyldt for at v\u00e6re den st\u00f8rste hindring for, at kvinder bliver chefer.<\/p>\n
– Det er en vigtig problematik, men jeg tror, at mange journalister er bevidste om, at de ikke bare skal stille sp\u00f8rgsm\u00e5let til kvinder. At det ogs\u00e5 skal problematiseres i forhold til m\u00e6nd. Det handler virkelig om at synligg\u00f8re m\u00e6nd som f\u00e6dre. Men samtidig tror jeg, at de kvindelige chefer p\u00e5 h\u00f8jere niveau, som vover at tale om de sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 en mere reflekteret m\u00e5de, kan v\u00e6re vigtige. S\u00e5 det ikke er s\u00e5 godt for andre kvinder, hvis man bare siger, det er en privatsag. Det er klart, at det p\u00e5virker hele organiseringen. Jeg tror, det kan v\u00e6re vigtigt med kvindelige chefer, der siger, at det kan lade sig g\u00f8re at v\u00e6re chef og have barn, og at man faktisk kan s\u00e6tte gr\u00e6nser for chef-skabet. Det kan jo p\u00e5virke lederskabskonstruktionen. Men det bliver forkert, n\u00e5r man skal legitimere sig som kvinde. Sp\u00f8rgsm\u00e5let opererer p\u00e5 flere niveauer, nogle gange er det upassende, men det er ogs\u00e5 vigtigt p\u00e5 andre m\u00e5der. For det er ogs\u00e5 underligt, hvis man siger, at det slet ikke overhovedet har med sagen at g\u00f8re. Man kan jo ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvorfor det ikke er negativt med en mandlig chef, der aldrig er sammen med sine b\u00f8rn? Hvorfor bliver han ikke opfattet som et ubehageligt menneske? Det kan give anledning til at reflektere over, hvilke slags mennesker man gerne vil have p\u00e5 ledende poster.<\/p>\n
Anna Wahl ser sp\u00f8rgsm\u00e5let om flere kvindelige ledere som et grundl\u00e6ggende demokratisk sp\u00f8rgsm\u00e5l: at kvinder skal have indflydelse p\u00e5 samfundet og arbejdslivet.<\/p>\n
– H\u00e5bet er, at flere kvinder vil p\u00e5virke organisationsstrukturerne, s\u00e5 kvinder f\u00e5r bedre vilk\u00e5r i arbejdslivet, idet de faktisk i h\u00f8jere grad er opm\u00e6rksomme p\u00e5 kvinders interesser end mandlige chefer generelt. Det er jo ikke s\u00e5 meget et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvorvidt der kommer en kvindelig chef, men om det f\u00e5r konsekvenser for organisationen. At der bliver en h\u00f8jere grad af selvst\u00e6ndighed generelt, fordi kvinder i h\u00f8jere grad er bev\u00e5gne over for de sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er jo det, der er interessant for mange.<\/p>\n
I Sverige, hvor selv statsministeren har erkl\u00e6ret sig for feminist, er der generelt en forst\u00e5else bredt i samfundet for, at flere kvinder i ledelse er et samfunds- og demokratisp\u00f8rgsm\u00e5l, og det letter arbejdet med at skabe forandringer p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n
– Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5, da SAS fik en ny direkt\u00f8r (J\u00f8rgen Lindegaard, red.) fra Danmark. Han var i de svenske medier, hvor en journalist spurgte, om ikke det var problem, at der ikke var nogen kvinder i ledelsen, og hvad de ville g\u00f8re ved det? (En kvindelig leder var netop blevet afskediget, red.). Og da kunne man se p\u00e5 ham, at han var aldeles overrasket over sp\u00f8rgsm\u00e5let. Det s\u00e5 ud, som om han t\u00e6nkte: “Skal jeg svare p\u00e5 s\u00e5dan noget?”. Og det synes jeg var en forskel mellem Danmark og Sverige, for de fleste mandlige chefer i Sverige er forberedte p\u00e5 at svare p\u00e5 den type sp\u00f8rgsm\u00e5l. De ved, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, de f\u00e5r, og svarer ikke: “Sikke et dumt sp\u00f8rgsm\u00e5l”.<\/p>\n
Gunhild Riske, journalist, cand.scient.anth., er presseansvarlig for Kvinfos mentornetv\u00e6rk og tidligere FORUMredakt\u00f8r. Annette Nielsen, journalist, mag.art., er FORUMredakt\u00f8r.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad skal der til for at skaffe flere kvinder ind p\u00e5 chefstillinger? S\u00e6t fokus p\u00e5 m\u00e6ndene og deres f\u00e6llesskaber, lyder r\u00e5det fra docent Anna Wahl ved Handelsh\u00f8jskolen i Stockholm. Hun har i \u00e5revis forsket i k\u00f8n og organisation og bliver j\u00e6vnligt inviteret til at analysere k\u00f8nssk\u00e6vheder i svenske private og offentlige virksomheder. Ganske som i …<\/p>\n","protected":false},"author":111,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[1764,1813,1717,1656,1726,1654,1701,1655,1796,1807,1699],"yoast_head":"\n