I denne m\u00e5ned lanceres Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, p\u00e5 Aalborg Universitet. Forskningen p\u00e5 centret skal bidrage til en bedre forst\u00e5else af sammenh\u00e6ngene bag aktuelle samfundsm\u00e6ssige problemer, der knytter sig til m\u00e6nd.
\nCentret skal bl.a. forske i emner som: M\u00e6nd og vold, sundhed, uddannelse, m\u00e6nds kompetencer og professionelle omsorgsarbejde, radikaliseringsprocesser, faderskab og maskulinitetsidealer. Det forklarer professor i k\u00f8nssociologi Ann-Dorte Christensen, der sammen med lektor Lotte Bloksgaard leder centret:
\n\u201dLiges\u00e5 vel som k\u00f8nsforskning historisk set har v\u00e6ret afg\u00f8rende for at forst\u00e5, hvad det er for nogle uligheder og forandringer, der kendetegner samfundet, s\u00e5 kan forskning i m\u00e6nd og maskuliniteter v\u00e6re med til at belyse nogle af de udfordringer, vores samfund st\u00e5r overfor i dag,\u201d siger Ann-Dorte Christensen.<\/p>\n
Kvinfo m\u00f8der Ann-Dorte Christensen, Lotte Bloksgaard og lektor i sociologi Claus D. Hansen, som ogs\u00e5 er en del af forskningsenheden p\u00e5 CeMAS, til en snak om centrets arbejde og prim\u00e6re fokusomr\u00e5der. De n\u00e6vner migration, radikalisering, kompetencer, arbejdsmarked, faderskab, krig og sundhed som blot nogle af de omr\u00e5der, der kunne have gavn af at blive belyst fra en maskulinitetsvinkel.
\n\u201dDet er ikke et navlepille-projekt, om at nu skal m\u00e6nd finde sig selv; det handler om at have et blik p\u00e5 verden og samfundet omkring os,\u201d siger Ann-Dorte Christensen. Blandt andet er det oplagt at unders\u00f8ge hvorfor nogle unge m\u00e6nd bliver radikaliseret og tager til Syrien og k\u00e6mper for grupper som ISIL. \u201dN\u00e5r man skal forst\u00e5 de her positioner, er det relevant at se p\u00e5 k\u00f8n \u2013 og i s\u00e6rdeleshed p\u00e5 maskulinitet.\u201d
\nDet samme g\u00e6lder str\u00f8mmen af flygtninge og migranter, der kommer til Danmark i disse \u00e5r:
\n\u201dHvordan kan det for eksempel v\u00e6re, at s\u00e5 mange m\u00e6nd kommer herop alene med halvstore b\u00f8rn? Det har noget med k\u00f8n at g\u00f8re, med mandens rolle i familien og samfundet. Og det er ogs\u00e5 relevant, n\u00e5r samfundet skal vurdere, hvordan vi bedst tager imod flygtningene,\u201d siger Ann-Dorte Christensen.<\/p>\n
Ambitionen p\u00e5 CeMAS er imidlertid ikke blot at forebygge sociale problemer, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad at afmontere stereotype maskulinitetsidealer, som kan virke begr\u00e6nsende p\u00e5 b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder, understreger Claus D. Hansen.
\n\u201dDet er meget debat i medierne om k\u00f8nnenes forhold til hinanden. Men der mangler efter min mening ofte en saglig stemme i debatten, som ikke er politisk, men som derimod kan levere en neutral, forskningsbaseret viden om k\u00f8nnene og s\u00e6tte fokus p\u00e5 m\u00e6nd som nogen, der i liges\u00e5 h\u00f8j grad som kvinder har et k\u00f8n,\u201d siger han.
\nHan oplever, at k\u00f8nsdebatten, n\u00e5r den handler om m\u00e6nd, ofte ender med at problematisere m\u00e6nd som k\u00f8n. Det v\u00e6re sig som overgrebsm\u00e6nd, som magtud\u00f8vere eller undertrykkere \u2013 og det g\u00f8r, at mange m\u00e6nd tr\u00e6kker sig fra k\u00f8nsdebatten.
\n\u201dJeg tror, mange m\u00e6nd har en interesse i sig selv som k\u00f8n, men at de ikke kan identificere sig med den m\u00e5de, m\u00e6nd bliver fremstillet i debatten. Fordi den traditionelle m\u00e5de at fokusere p\u00e5 m\u00e6nd p\u00e5 er, at de er et problem. Vi vil gerne fors\u00f8ge at afproblematisere det, men stadig behandle m\u00e6nd som et k\u00f8n.\u201d
\n\u201dVi vil ogs\u00e5 gerne kigge p\u00e5 forskelle mellem m\u00e6nd. I stedet for at kigge p\u00e5 forskelle mellem m\u00e6nd og kvinder, kan det v\u00e6re konstruktivt at se p\u00e5 nogle af de variationer, der findes inden for kategorien \u2019mand\u2019,\u201d tilf\u00f8jer Lotte Bloksgaard.
\nP\u00e5 centret vil man have fokus p\u00e5 de udbredte opfattelser af og forestillinger om, hvordan \u2019m\u00e6nd b\u00f8r v\u00e6re\u2019, og hvordan disse opfattelser kommer til udtryk \u2013 dels i mediernes fremstilling af forskellige mandetyper, men ogs\u00e5 af m\u00e6nds konkrete k\u00f8nspraksisser p\u00e5 forskellige sociale arenaer. Ikke mindst fordi de dominerende maskulinitetsidealer kan skabe urealistiske forventninger og virke undertrykkende og begr\u00e6nsende.<\/p>\n
En af de fort\u00e6llinger om m\u00e6nd, som g\u00e5r igen i medierne, er den om den danske udkantsmand, som er blevet ladt alene tilbage, mens kvinderne tager ind til byerne for at uddanne sig. Det bliver ofte til historien om \u2019tabermanden\u2019, manden p\u00e5 bunden af samfundet uden hverken social, kulturel eller \u00f8konomisk kapital. Men if\u00f8lge forskerteamet p\u00e5 CeMAS er der behov for at nuancere dette billede.
\n\u201dDet bliver hurtigt meget offeragtigt og beskriver ikke den mangfoldighed, der er blandt m\u00e6nd og maskuline f\u00e6llesskaber,\u201d siger Claus D. Hansen.
\n\u201dDet kan sagtens v\u00e6re, at der er en forholdsvis stor sammenh\u00e6ngskraft i udkantsomr\u00e5derne gennem nogle aktiviteter, som vi ikke er opm\u00e6rksomme p\u00e5, men som m\u00e6ndene har derude. Og det kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at der er tale om et positivt tilvalg for mange af de her m\u00e6nd; at de rent faktisk godt tilfredse med deres liv p\u00e5 landet,\u201d siger han.
\n\u201dDe bliver ikke n\u00f8dvendigvis bare efterladt,\u201d supplerer Lotte Bloksgaard.
\nHun peger p\u00e5, at de dominerende opfattelser af maskulinitet ofte er knyttet til den kulturelle elite, som bor i byerne; de \u2019ligestillede\u2019 m\u00e6nd og de \u2019rigtige\u2019 f\u00e6dre. Mens det faktisk er underbelyst, hvordan m\u00e6ndene i udkantsomr\u00e5derne lever og identificerer sig som m\u00e6nd.<\/p>\n
Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for de etniske minoritetsm\u00e6nd, der ofte bliver sl\u00e5et over \u00e9n kam i den offentlige debat. I k\u00f8lvandet p\u00e5 overgrebene nyt\u00e5rsaften i K\u00f8ln fremh\u00e6vede mange debatt\u00f8rer og politikere muslimske m\u00e6nds kultur og kvindesyn som uforeneligt med det vestlige syn p\u00e5 kvinder. Dengang sagde Sune Qvortrup Jensen, der ogs\u00e5 er en del af forskningsteamet p\u00e5 CeMAS, til Kvinfo, at overgrebene i h\u00f8jere grad b\u00f8r ses som en delkultur eller subkultur:
\n\u201dJeg mener mere, at det her handler om maskuline gadekulturer i nogle storbymilj\u00f8er, hvor nogle m\u00e6nd, der socialt set er marginaliserede, h\u00e6vder sig p\u00e5 maskuliniteten og producerer en eller anden form for gruppemaskulinitet,\u201d sagde han dengang.
\nDer er alts\u00e5 ogs\u00e5, hvis man sp\u00f8rger forskergruppen p\u00e5 Aalborg Universitet, behov for en nuancering af vores opfattelse af den etniske minoritetsmand. If\u00f8lge Ann-Dorte Christensen handler det blandt andet om at udpege nogle af de strukturelle uligheder, som kan v\u00e6re med til at s\u00e6tte individet i nogle bestemte positioner i samfundet:
\n\u201dDer er ikke lavet s\u00e5 mange unders\u00f8gelser af etniske minoritetsm\u00e6nd, men vores bud er, at der er nogle eksklusionsmekanismer i samfundet, som skaber ulighed og marginaliserer mange af de her m\u00e6nd. Det vil vi gerne unders\u00f8ge n\u00e6rmere.\u201d
\nLangt hen ad vejen handler det for forskerne om en udvidelse af den k\u00f8nsforskning, som allerede p\u00e5g\u00e5r p\u00e5 Aalborg universitet i regi af FREIA Center for K\u00f8nsforskning og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Der er alts\u00e5 tale om et tv\u00e6rg\u00e5ende forskningssamarbejde mellem de n\u00e6vnte institutter og CeMAS.<\/p>\n
Et andet fokusomr\u00e5de for CeMAS er faderskab og m\u00e6nds rettigheder, n\u00e5r det kommer til barsel og efter en skilsmisse. I dag tager danske m\u00e6nd i gennemsnit ca. 10 procent af den samlede barsel. Men der er forsvindende f\u00e5 unders\u00f8gelser af hvilken betydning det har for mandens samv\u00e6r med barnet, for parforholdet og for andre ting \u2013 som for eksempel mandens sundhed, forklarer forskerne.
\n\u201dHvis flere m\u00e6nd tog barsel og var ansvarlige for at tage deres b\u00f8rn med til l\u00e6gen, kunne det jo v\u00e6re, at det havde betydning for m\u00e6ndenes egen sundhed,\u201d g\u00e6tter Claus D. Hansen, som blandt andet forsker i m\u00e6nds sundhed.
\n\u201dOg hvis m\u00e6ndene har deltaget mere i b\u00f8rneopdragelsen, kan det v\u00e6re, at de ogs\u00e5 f\u00e5r en bedre relation til deres b\u00f8rn, n\u00e5r de bliver voksne, og hvis for\u00e6ldrene bliver skilt.\u201d
\nHan mener, at man med fordel kan se n\u00e6rmere p\u00e5 kampen om magten i familien:
\n\u201dHvem bestemmer, hvilke puder, der st\u00e5r i sofaen? Det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 betydningsfuldt i forhold til l\u00f8n og hvem, der bliver udsat for vold, men det er interessant, at der er ogs\u00e5 er nogle situationer, hvor kvinderne er dem, som har magten til at definere, hvad der er rigtigt og forkert.\u201d
\nLotte Bloksgaard uddyber:
\n\u201dDet er vigtigt, netop i forhold til adgangen til b\u00f8rneomsorg og barsel. For som lovgivningen er nu, har kvinden ofte magten til at g\u00f8re krav p\u00e5 den delelige barsel, og kun hvis hun ikke vil have den, kan hun videregive den til manden. Det er et eksempel p\u00e5, at der er omr\u00e5der, hvor kvinder ud\u00f8ver magt over m\u00e6nd, og ikke \u2013 som vi ellers prim\u00e6rt ser det \u2013 omvendt.\u201d
\nAnn-Dorte Christensen tilf\u00f8jer:
\n\u201dOg samtidig kan man sige, at den struktur er med til at legitimere kvinders underordnede position p\u00e5 arbejdsmarkedet. S\u00e5 det g\u00e5r begge veje.\u201d<\/p>\n
Det er alts\u00e5 i h\u00f8j grad ambitionen for forskerne p\u00e5 CeMAS at identificere de strukturer, som skaber ulighed mellem k\u00f8nnene. Og ikke mindst se p\u00e5, hvordan de forskellige undertrykkelsesmekanismer krydser hinanden p\u00e5 langt mere komplekse m\u00e5der, end det ofte fremstilles i medier og offentlige debatter.
\n\u201dI stedet for blot at sige, at der er en bestemt dominansstruktur i forhold til k\u00f8nnene, vil vi gerne unders\u00f8ge, hvordan det kan v\u00e6re forskelligt fra kontekst til kontekst og gruppe til gruppe,\u201d siger Ann-Dorte Christensen. Hun peger p\u00e5 vigtigheden af at arbejde intersektionelt for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, hvordan identitet spiller sammen med de strukturelle undertrykkelsesm\u00f8nstre.
\nOg netop fordi sammenh\u00e6ngene er s\u00e5 filtrede ind i hinanden, vil et \u00f8get fokus p\u00e5 m\u00e6nd og maskuliniteter i forskningen i mange tilf\u00e6lde ogs\u00e5 belyse forholdene for kvinder og deres spillerum som k\u00f8n.
\n\u201dVi vil gerne se p\u00e5, hvad normalitetskonstruktioner og maskulinitetsidealer betyder for forskellige typer af m\u00e6nd og kvinder.\u201d afslutter Ann-Dorte Christensen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I denne m\u00e5ned lanceres Center for Maskulinitetsforskning, CeMAS, p\u00e5 Aalborg Universitet. Forskningen p\u00e5 centret skal bidrage til en bedre forst\u00e5else af sammenh\u00e6ngene bag aktuelle samfundsm\u00e6ssige problemer, der knytter sig til m\u00e6nd. Centret skal bl.a. forske i emner som: M\u00e6nd og vold, sundhed, uddannelse, m\u00e6nds kompetencer og professionelle omsorgsarbejde, radikaliseringsprocesser, faderskab og maskulinitetsidealer. Det forklarer professor …<\/p>\n","protected":false},"author":246,"featured_media":5892,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[1],"tags":[2338,2116,2415],"yoast_head":"\n