Hamid Fadli og Mohamed Ali El Hichou er enige: M\u00e6gling har vist sig at v\u00e6re et vigtigt redskab i deres arbejde som dommere i Marokko, s\u00e6rligt n\u00e5r det kommer til skilsmissesager.
\n“En af fordelene ved m\u00e6gling er, at det f\u00e5r parterne til at lytte til hinanden. Hvis manden f\u00e5r \u00f8jnene op for sin kones behov, bliver han mere lydh\u00f8r over for hendes argumenter,” siger Mohamed Ali El Hichou, leder af familiesektionen og vicepr\u00e6sident ved retten i Chefchaouen i Marokko, da KVINFO m\u00f8der ham i K\u00f8benhavn.
\nSammen med kollegaen Hamid Fadli og fem andre marokkanske dommere har han gennemg\u00e5et et tr\u00e6ningsforl\u00f8b i m\u00e6glingsteknik, og i dag er han desuden uddannet i at tr\u00e6ne andre dommere i m\u00e6gling – en metode, som drypvist skal implementeres i det marokkanske familieretssystem.
\nUndervisningsforl\u00f8bet, der foregik fra 2008 til 2013, er en del af KVINFOs projekt ‘Strengthening Women’s Rights and the Accesss to Justice in the Moroccan Legal System’, og form\u00e5let har v\u00e6ret at sikre ligestilling og styrke kvinders rettigheder i familieretssager.
\nN\u00e5r \u00e9n af parterne i et \u00e6gteskab beg\u00e6rer skilsmisse i Marokko, skal de for en dommer. Det er dommeren, der bevilger skilsmissen. Han\/hun afg\u00f8r det dog ikke, for dommeren kan ikke n\u00e6gte skilsmisse, kun kr\u00e6ve, at der gennemf\u00f8res forl\u00f8b mod forsoning.
\n“Dommeren skal f\u00f8rst og fremmest fors\u00f8ge at forsone parterne og forhindre skilsmisse, og hvis det ikke virker, skal han m\u00e6gle for at f\u00e5 en s\u00e5 konfliktfri gennemf\u00f8relse som muligt af skilsmissen,” forklarer Lene Ingvartsen, der er Senior Program- og Finansr\u00e5dgiver ved KVINFOs afdeling for Mellem\u00f8sten og Nordafrika.
\nKravet om forsoning er nedf\u00e6ldet i den marokkanske familielov, Moudawana, som i 2004 blev revideret og hyldet for at sikre kvinder en r\u00e6kke nye rettigheder uden samtidig at bryde med den islamiske tradition, som er en grundl\u00e6ggende del af identiteten for mange marokkanere. En af de vigtigste \u00e6ndringer i loven var indf\u00f8relsen af shiqaq, splid mellem parterne, som en gyldig \u00e5rsag til, at kvinden kan s\u00f8ge skilsmisse. I mods\u00e6tning til tidligere er kvindens ord for, at hun ikke kan forsones med sin mand, i dag nok til at give hende ret til skilsmisse.
\nDen nye familielov har dermed sikret lige adgang til skilsmisse for m\u00e6nd og kvinder – formelt set, i hvert fald. Som en del af lovrevideringen blev m\u00e6gling indf\u00f8rt som metode ved familiedomstolen, men kun som et redskab, der skal iv\u00e6rks\u00e6ttes, hvis det ikke lykkes parterne i en skilsmisse at forsone sig.
\nSom Mohamed Ali El Hichou siger:
\n“Hvis beslutningen er at opl\u00f8se \u00e6gteskabet, hj\u00e6lper m\u00e6glingen med at skabe konsensus og forst\u00e5else p\u00e5 en r\u00e6kke forskellige omr\u00e5der. S\u00e5 m\u00e5 man orientere sig mod fremtiden, og der giver m\u00e6glingen os et redskab til at h\u00e5ndtere de tidsbomber, der altid opst\u00e5r efter en skilsmisse. For en skilsmisse er jo ikke en afslutning, det er begyndelsen p\u00e5 en hel tornado af problemer med for\u00e6ldremyndighed, visitationsret og \u00e6gtef\u00e6llebidrag.”<\/p>\n
Men selvom den nye udgave af Moudawana er banebrydende, n\u00e5r det kommer til at sikre kvinders rettigheder sammenlignet med langt de fleste andre lande i Mellem\u00f8sten og Nordafrika, er der if\u00f8lge Lene Ingvartsen dog nogle helt indlysende udfordringer ved implementeringen af m\u00e6gling i det marokkanske familieretssystem. Forud for projektet foretog KVINFO en factfindingrejse til Marokko, og den viste, at mange af de mere konservative dommere sandsynligvis ville forts\u00e6tte i samme traditionelle spor, n\u00e5r de skulle behandle skilsmisseanmodninger dermed og begunstige manden i forhandlingen- ogs\u00e5 selvom de kriterier, som kvinden kan s\u00f8ge skilsmisse p\u00e5 grundlag af, ligger fast i Moudawana.
\n“Det kan ske, at en kvinde kr\u00e6ver skilsmisse, og manden er imod. Og hvis hun s\u00e5 st\u00f8der p\u00e5 en konservativ dommer, som ikke synes, skilsmisse er en god ide – s\u00e5 kan han tr\u00e6kke forsoningsprocessen i langdrag. Det er simpelthen en taktik til at k\u00f8re borgeren tr\u00e6t, s\u00e5 hun til sidst dropper det. Og det har en k\u00f8nnet slagside, fordi det traditionelt set har v\u00e6ret nemmere for manden at f\u00e5 skilsmisse, end det har v\u00e6ret for kvinden. Hun skal have sine argumenter mere i orden,” fort\u00e6ller Lene Ingvartsen.
\nP\u00e5 samme m\u00e5de kan dommeren favorisere manden, hvis kvindens \u00f8nske om skilsmisse im\u00f8dekommes, n\u00e5r det kommer til fordelingen af for\u00e6ldremyndighed og underholdningsbidrag. Der er med andre ord stadig en tr\u00e6ghed i systemet, der g\u00f8r, at kvinder og m\u00e6nd ikke altid reelt har samme rettigheder ved skilsmisse. Derfor har undervisningen i m\u00e6gling implicit ogs\u00e5 handlet om at give dommerne et andet syn p\u00e5 borgerne, end de er vant til. Uddannelsen, som Mohammed Ali El Hichou og hans kolleger har gennemg\u00e5et, er en del af et partnerskabsprojekt mellem KVINFO, Statsforvaltningen i K\u00f8benhavn og det marokkanske justitsministerium. I alt er 75 dommere blevet tr\u00e6net i m\u00e6gling i l\u00f8bet af projektet under supervision af udviklingskonsulent og m\u00e6glingsekspert Leise D\u00f8llner fra Statsforvaltningen.<\/p>\n
Arbejdet med m\u00e6gling i Statsforvaltningen i K\u00f8benhavn og retssystemet i Marokko er p\u00e5 mange m\u00e5der to sider af samme sag, mener Mohamed Ali El Hichou:
\n“M\u00e6gling er en objektiv upartisk mekanisme, og derfor kan den bruges p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nser. Det handler om at f\u00e5 talt parternes f\u00f8lelser og behov frem, uafh\u00e6ngigt af hvilken geografisk kontekst, man bruger metoden i.”
\nI marokkansk kontekst handler det som oftest om at bearbejde manden til at acceptere, at kvinden f\u00e5r sine lovm\u00e6ssige rettigheder, forklarer Lene Ingvartsen:
\n“Form\u00e5let med m\u00e6glingen er at skabe et resultat, som begge parter kan acceptere. Og fordi manden i Marokko har v\u00e6ret vant til at have fordel af loven, handler m\u00e6glingen ofte om at sikre kvindens rettigheder og samtidig s\u00f8rge for, at det ikke f\u00e5r manden til at modarbejde kvinden p\u00e5 andre punkter. Manden kan fx v\u00e6lge at g\u00e5 i retten omkring for\u00e6ldremyndigheden, hvis han ikke f\u00e5r sin vilje i en tvist om underholdningsbidrag. P\u00e5 den m\u00e5de minder det meget om arbejdet, der udf\u00f8res i Statsforvaltningen i K\u00f8benhavn. Det handler om at sikre, at parterne ikke ender i retten, fordi den ene part – i Marokko typisk manden – bliver forurettet over, at kvinden f\u00e5r sine lovm\u00e6ssige rettigheder,” lyder det fra Lene Ingvartsen.
\nI Marokko er der yderligere den faktor, at parterne ofte ikke kender deres rettigheder. Andelen af analfabeter i Marokko er blandt de h\u00f8jeste i den arabiske verden, fordi der er s\u00e5 stor forskel p\u00e5 land og by. Uden for de store byer kender folk ofte ikke deres basale demokratiske rettigheder.
\n“Og n\u00e5r en mand med en gammeldags opfattelse af k\u00f8nnenes rettigheder kommer ind i retten og f\u00e5r at vide, at han skal betale underholdningsbidrag – s\u00e5 er den ekstra sv\u00e6r at sluge,” siger Lene Ingvartsen.<\/p>\n
I Marokko er det s\u00e6rligt de yngre dommere, der har taget m\u00e6glingsteknikken til sig.
\n“De er ofte mindre konservativt anlagt. En yngre dommer vil ofte v\u00e6re mere indstillet p\u00e5 uden vr\u00f8vl at give kvinder den ret, de har krav p\u00e5 if\u00f8lge lovgivningen. Og den lille mentalitets\u00e6ndring er med til at skubbe p\u00e5 for at give kvinder bedre vilk\u00e5r,” siger Lene Ingvartsen.
\nP\u00e5 den m\u00e5de fungerer uddannelsen ogs\u00e5 som en form for oplysningsarbejde til dommerne, hvor de f\u00e5r at vide, hvad det reelt er, som er form\u00e5let med loven. I Marokko har dommerne p\u00e5 visse omr\u00e5der meget vide bef\u00f8jelser til at fortolke loven, og desuden er dommerstanden meget h\u00f8jt agtet i landet:
\n“En af dommerne jokede selv med, at i Marokko er der Allah, dern\u00e6st kongehuset og s\u00e5 kommer dommerne. Deres position har naturligvis stor betydning for, hvor godt folk h\u00f8rer efter. S\u00e5 hvis man kan f\u00e5 dommerne til at kommunikere, at kvinders rettigheder er indskrevet i loven, s\u00e5 skubber det ogs\u00e5 p\u00e5 for at f\u00e5 kvinders rettigheder implementeret.”
\nDe syv dommere, som har modtaget undervisning og selv kan tr\u00e6ne andre dommere, har if\u00f8lge Leise D\u00f8llner omfavnet ideen om m\u00e6gling, selvom de i begyndelsen var skeptiske:
\n“I begyndelsen m\u00f8dte vi modstand fra mange af dommerne, som ikke kunne forst\u00e5, hvad m\u00e6glingen skulle g\u00f8re godt for. Men i takt med at de blev undervist, og vi lavede rollespil, hvor de oplevede, hvordan m\u00e6gling kan p\u00e5virke en proces, begyndte de at se det som en syntetisk metode, hvor forsoningen bliver en del af m\u00e6glingsprocessen,” siger Leise D\u00f8llner.
\nP\u00e5 konferencen Caught between Family Laws: Gender, Law and Religion – Experiences from Denmark and Morocco i K\u00f8benhavn i december 2014 om k\u00f8n, lov og religion i Marokko, fortalte Mohammed Ali El Hichou om, hvordan uddannelsen har \u00e6ndret hans syn p\u00e5 m\u00e6glingens potentiale ved skilsmissesager:<\/p>\n