– Akademikere er jo ogs\u00e5 almindelige l\u00e6sere, siger den amerikanske professor Rita Felski og lyser op i et vidende smil, mens efter\u00e5rsregnen falder tungt udenfor den caf\u00e9 i Indre K\u00f8benhavn, hvor vi m\u00f8des.<\/p>\n
Vi taler om at l\u00e6se. Om at lade sig opsluge af et v\u00e6rk. Miste sig selv, fordi man bliver revet med. Og m\u00e5ske finde noget, man ikke havde regnet med. Ofte noget om sig selv. Eller et nyt perspektiv p\u00e5 verden.<\/p>\n
L\u00e6sning som selverkendelse. Som identifikation. L\u00e6selyst som den millioner af kvinder verden over har l\u00e6st Fifty Shades of Grey<\/em> med. Kort sagt den form for l\u00e6sning, der ofte rynkes lidt p\u00e5 n\u00e6sen af fra akademisk hold. For er den ikke udistanceret, upolitisk og ukritisk? \u2028Ikke n\u00f8dvendigvis, mener Rita Felski, der efter mange \u00e5r med en baggrund i feministisk litteraturkritik har sat sig for at unders\u00f8ge, hvordan vi som mennesker og l\u00e6sere forbinder os med et v\u00e6rk.<\/p>\n Litteraturen genskaber verden, omdanner den, giver os en vej til at fortabe os i noget andet. Den oplevelse kan man g\u00e5 ind i og opleve nye m\u00e5der at se litteraturen p\u00e5, mener Felski, og l\u00e6gger dermed en distance til \u00e5rtiers dekonstruktiv kritik. At der stadig ligger et k\u00f8nsperspektiv i den problemstilling, kommer vi tilbage til.<\/p>\n Rita Felski, professor i engelsk litteratur ved University of Virginia<\/em>, er netop tiltr\u00e5dt som Niels Bohr-professor ved Syddansk Universitet. Her skal hun lede et forskningsprogram under titlen Uses of Literature. The Social Dimensions of Literature<\/em>. Et program, der forventes at udvikle nye analysemetoder, der kan g\u00f8re os klogere p\u00e5 litteraturens betydning for vores opfattelse af b.la. politik, klasseskel og sundhed. Hendes \u00e5bningsforel\u00e6sning, der blev afholdt d. 5. oktober i Odense blev givet under titlen Identification: a defence<\/em> (Identifikation: et forsvar, red.). \u201dDet jeg blandt andet ville sige i min forel\u00e6sning var, at vi som litterater er blevet en lille smule besatte af tanken om at v\u00e6re ironiske og skeptiske, om at underminere og kritisere. Der er meget lidt gener\u00f8sitet i vores perspektiver. Jeg mener, at vi har brug for mere gener\u00f8sitet,\u201d siger Rita Felski.<\/p>\n Hvis vi skal starte med at tale om din feministiske forskning, hvad kan litteraturen s\u00e5 fort\u00e6lle os om k\u00f8n?<\/em><\/p>\n \u201dFor det f\u00f8rste er det meget vigtigt at tildele kvinder en st\u00f8rre plads i den litter\u00e6re kanon. Det er en af de ting, feminismen er lykkedes med. Der var alle disse kvindelige forfattere, der var g\u00e5et i glemmebogen, f.eks. Virginia Woolf, der blev anset for at v\u00e6re en perif\u00e6r forfatter, er takket v\u00e6re feminismen nu en del af vores liter\u00e6re kanon.\u201d<\/p>\n \u201dPersonligt er jeg imod ideen om, at kvinder kun skal l\u00e6se kvindelige forfattere, eller at vi kun kan opn\u00e5 viden om k\u00f8n ved at l\u00e6se v\u00e6rker skrevet af kvinder. Selv n\u00e5r en forfatter ingen intention har om at skrive om k\u00f8n, sker det jo ofte alligevel. Selv den mest sexistiske, mandlige forfatter kan jo give os str\u00e5lende indsigt i betydningen af k\u00f8n.\u201d<\/p>\n \u201dMen det er da sandt, at kvinders perspektiv ikke har v\u00e6ret fuldt repr\u00e6senteret i litteraturen. Som Virgina Woolf sagde, s\u00e5 er litteratur om krig blevet anset som universel, vigtig og heroisk, mens litteratur om det hjemlige, om b\u00f8rneopdragelse eller om kvinders indbyrdes relationer ofte er blevet anset som triviel. Der er i h\u00f8j grad en k\u00f8nsm\u00e6ssig slagside i den m\u00e5de, vi vurderer litteratur p\u00e5.\u201d<\/p>\n I din bog Gender of Modernity (1995) unders\u00f8ger du, hvordan selve definitionen af modernitet og modernismen har v\u00e6ret med til at ekskludere kvindelige forfattere?<\/em><\/p>\n \u201dJa, jeg faldt over flere feministiske teoretikere, der afskrev modernismen som en meget maskulint domineret periode. Det fik mig til at stoppe op, for det moderne d\u00e6kker en ganske lang periode og modernismen var en meget vidtforgrenet litter\u00e6r bev\u00e6gelse.<\/p>\n \u201dEn del af problemet var, at de teorier, der definerede det moderne, var meget maskulint centrerede. Karl Marx skrev om udbytningen af arbejderne, som hovedsagligt var m\u00e6nd. I den litter\u00e6re arena var der et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 avantgarden og den eksperimenterende litteratur, og selvom der var kvinder som Gertrude Stein, blev de aldrig s\u00e5 centrale som deres mandlige samtidige.\u201d<\/p>\n \u201dDerfor er modernismen ofte blevet set som en maskulin bev\u00e6gelse. Men hvad hvis vi gent\u00e6nker hele begrebet \u2019modernisme\u2019? Shopping er f.eks. helt central for modernismen p\u00e5 den mest indlysende m\u00e5de. Det ses ofte som noget negativt, men fremkomsten af stormagasiner var meget vigtig for kvinder p\u00e5 den tid. Stormagasiner gav dem nye friheder, gav dem et offentligt rum og gav dem et nyt udtryk for deres beg\u00e6r. De kunne udtrykke deres beg\u00e6r og nydelse gennem tilegnelsen, varer og produkter.\u201d<\/p>\n \u201dS\u00e5 hvis man ser p\u00e5 forbrug, moderskab og popul\u00e6rlitteratur, s\u00e5 er de alle en del af den moderne verden og en del af, hvad det vil sige at v\u00e6re et moderne menneske. Og ikke mindst mode! Mode er ofte blevet afskrevet som frivolt. Som et sted, hvor kvinders kroppe blev kontrolleret. Men jeg tror, at vi kan sige langt mere gener\u00f8se og multifacetterede ting om mode.\u201d<\/p>\n Din f\u00f8lgende bog, Literature After Feminism (2003), skrev du ud af vrede mod den kritik, der blev rejst af feministisk litteraturkritik?<\/em><\/p>\n \u201dP\u00e5 det tidspunkt var der en hel del debat i USA om, hvordan feministisk litteraturkritik var \u00f8del\u00e6ggende for studiet af litteratur. Den blev kritiseret for at v\u00e6re rent sociologisk og politisk i sin tilgang, at kritikerne manglede sprog\u00f8re og ingen forst\u00e5else havde for den litter\u00e6re form. Det, syntes jeg simpelthen, var en alvorlig misrepr\u00e6sentation. Feministiske akademikere er i liges\u00e5 h\u00f8j grad som andre skolet i at v\u00e6re s\u00e6rdeles lydh\u00f8re over for litteraturen og sproget. Feministisk analyse er allerede altid en litter\u00e6r analyse; ikke en politisk analyse.\u201d Hvad har \u00e6ndret sig efter du skrev Literature After Feminism?<\/em><\/p>\n \u201dRent personligt fors\u00f8ger jeg nu at skrive p\u00e5 en mere tilg\u00e6ngelig m\u00e5de, der kan n\u00e5 ud til flere mennesker. I min bog Uses of Literature<\/em> (2008) har jeg fors\u00f8gt at udvikle en mere positiv tilgang til litteraturen. En der ikke prim\u00e6rt er investeret i kritik eller i at finde fejl ved litteraturen.\u201d<\/p>\n \u201dDet er for let at v\u00e6re feminist og sige: se den kvinde, der sidder og l\u00e6ser Fifty Shades of Grey<\/em>, hun m\u00e5 v\u00e6re dum. Men jeg er i stedet interesseret i at finde ud af, hvorfor<\/em> hun l\u00e6ser Fifty Shades of Grey<\/em>. Der er jo ingen, der holder hende en pistol for tindingen. S\u00e5 selvom patriarkatet er et sted derude, har hun alligevel i en hverdag med begr\u00e6nset tid til r\u00e5dighed truffet det valg at l\u00e6se den bog. Den m\u00e5 give hende noget. Og jeg er interesseret i dette \u2019noget\u2019.\u201d<\/p>\n I min bog kalder jeg det \u2019enchantment<\/em>\u2019 (da: fortryllelse). Det, at man kan blive fuldst\u00e6ndig fanget af en roman eller film, miste sig selv i den, og ikke kunne holde op med at l\u00e6se igen. Det er et aspekt, der altid er blevet afskrevet i den litter\u00e6re teori. G\u00e5r man tilbage til Brecht, er der en opfattelse af, at identifikation er noget d\u00e5rligt, at identifikationen st\u00e5r i vejen for den kritiske t\u00e6nkning. Men jeg vil mene, at der er en plads for eskapismen ogs\u00e5. Hvorfor antage, at den altid er politisk konservativ?\u201d<\/p>\n S\u00e5 handler det om, hvordan litteraturen reflekterer verden?<\/em><\/p>\n \u201dHvis man siger, at litteraturen reflekterer verden, g\u00e5r man ud fra, at den kan fungere som et spejl for den sociale virkelighed, og det mener jeg ikke, at man kan sige. Reflekterer Harry Potter<\/em> virkeligheden? G\u00f8r Fifty Shades of Grey<\/em>? Ikke rigtigt, vel? Selv i v\u00e6rker, der forholder sig til den sociale virkelighed, bliver den virkelighed omdannet i v\u00e6rket.\u201d<\/p>\n \u201dI det nye forskningsprojekt er vi alle interesserede i, hvordan litteratur bruges, og hvordan vi t\u00e6nker om brugen af litteratur. Litteraturen st\u00e5r aldrig alene. Samtidig afskriver vi de politiske og sociologiske udl\u00e6gninger af litteraturen, som vi finder for reducerende. Vi vil pr\u00f8ve at finde nye m\u00e5der at kombinere sociologi og litter\u00e6r analyse p\u00e5, der kan sige noget mere rammende om, hvordan litteraturen binder an p\u00e5 den sociale virkelighed.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" – Akademikere er jo ogs\u00e5 almindelige l\u00e6sere, siger den amerikanske professor Rita Felski og lyser op i et vidende smil, mens efter\u00e5rsregnen falder tungt udenfor den caf\u00e9 i Indre K\u00f8benhavn, hvor vi m\u00f8des. Vi taler om at l\u00e6se. Om at lade sig opsluge af et v\u00e6rk. Miste sig selv, fordi man bliver revet med. Og …<\/p>\n","protected":false},"author":349,"featured_media":6020,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2883],"tags":[1666,1692,2286,1667],"yoast_head":"\nMere gener\u00f8sitet i kritikken<\/h2>\n
\nDet er via identifikationen, at vi forbinder os med et v\u00e6rk, uanset om det beskriver et menneske, vi ligner, eller en verden, vi kan genkende, argumenterede hun. Selv de mest skeptiske kritikere finder identifikationspunkter i de v\u00e6rker, de dekonstruerer, selvom de m\u00e5ske ikke er f\u00f8lelsesm\u00e6ssige. Alligevel har identifikationen et d\u00e5rligt ry som noget rodet og f\u00f8lelsesstyret; en feminin, irrationel m\u00e5de at l\u00e6se p\u00e5.<\/p>\nLitteraturkanon uden kvindeligt perspektiv<\/h2>\n
Feminismen har mistet sin kant<\/h2>\n
\n\u201dI USA i dag har feminismen faktisk opn\u00e5et ret stor succes. Det anses for en g\u00e6ngs m\u00e5de at l\u00e6se p\u00e5. Til geng\u00e6ld er feminismen ikke l\u00e6ngere s\u00e5 cutting edge<\/em>, som den har v\u00e6ret. Vi omv\u00e6ltede en masse ting, men i dag er der ikke mange, der vil sige, at de l\u00e6ser rent feministisk, delvis fordi der er udsprunget de nye teoretiske perspektiver som queer- og racekritik. Og delvist, fordi feminismen er blevet institutionaliseret. Den har m\u00e5ske ikke samme betydning, men der er stadig et behov for den, vil jeg mene.\u201d<\/p>\nLitteraturen som en del af verden<\/h2>\n