Danske m\u00f8dre tager barslen<\/h3>\n
I Danmark tager kvinderne langt st\u00f8rstedelen af barselsorloven. Danske f\u00e6dre tog i 2014 i gennemsnit 29,5 dages orlov, hvorimod m\u00f8drene i gennemsnit tog 296,3 dages orlov. Det svarer til, at danske kvinder i gennemsnit tager 91 % af barslen modsat m\u00e6nds 9 %. Selv om der er sket en lille stigning siden 2003 (F\u00e6dre i 2014 holdt i gennemsnit 11 dages l\u00e6ngere orlov end f\u00e6drene gjorde i 2003), er danske m\u00e6nds andel af barslen alts\u00e5 stadig meget lav. I Danmarks store byer er det i dag ikke et s\u00e6rsyn at se unge m\u00e6nd p\u00e5 barsel, der triller afsted med barnevognen i den ene h\u00e5nd og kaffelatten i den anden. Men f\u00e6rdrebarsel i Danmark er stadigv\u00e6rk et storbyf\u00e6nomen. F\u00e6dre i hovedstadsomr\u00e5det med en lang videreg\u00e5ende uddannelse holder if\u00f8lge tal fra Danmarks Statistik med 51,5 dage l\u00e6ngst orlov af alle. Tallene tegner alts\u00e5 et klart billede af en social slagside ved f\u00e6drebarsel i forhold til uddannelsesniveau, indkomstniveau, branche og geografisk placering i landet. F\u00e6dre der er bosat i de st\u00f8rre byer, f\u00e6dre med h\u00f8j uddannelse eller h\u00f8j indkomst og f\u00e6dre ansat i det offentlige udbnytter orlovsmulighederne bedst og holder mest barsel.<\/p>\n Blandt hovedkonklusionerne i pjecen \u201dF\u00e6dres brug af orlov\u201d<\/a> er s\u00e5ledes, at:<\/p>\n Ogs\u00e5 i den nordiske arbejdsmarkeds- og k\u00f8nsforskning har man dr\u00f8ftet denne klassesk\u00e6vhed i f\u00e6dres barselspraksisser. Professor Tine Rostgaard (AAU): “En af diskussionerne har v\u00e6ret, om vi laver politik i forhold til middelklassens pr\u00e6ferencer”, siger Tine Rostgaard. Hun peger samtidig p\u00e5 de rent praktiske forhold og muligheder. Er man ansat i funktion\u00e6rjob med fleksible arbejdsforhold, kan man i langt h\u00f8jere grad tilpasse sit arbejdsliv, s\u00e5 f\u00e6dreorlov og for\u00e6ldreorlov ikke n\u00f8dvendigvis griber forstyrrende ind arbejdslivet. Det kan v\u00e6re et langt sv\u00e6rere projekt for far at skulle tage en del af for\u00e6ldreorloven, hvis man er selvst\u00e6ndig, ikke har fleksible arbejdstider, eller m\u00e5ske ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor man bliver anset for at v\u00e6re uundv\u00e6rlig, forklarer Tine Rostgaard i et interview i KVINFOs Webmagasin<\/a>.<\/p>\n Der er i dag kun \u00f8rem\u00e6rket 2 ugers orlov til far, som skal tages inden for de f\u00f8rste 14 uger efter f\u00f8dslen. Derudover kan far og mor dele de 32 ugers for\u00e6ldreorlov, som ligger i forl\u00e6ngelse af den del af orloven som er \u00f8rem\u00e6rket til mor: Det er fire ugers graviditetsorlov f\u00f8r f\u00f8dslen og derefter 14 ugers barselsorlov. For begge for\u00e6ldre g\u00e6lder, at de modtager barselsdagpenge under barsel og for\u00e6ldreorlov.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 mulighed for at enten moren eller faren kan forl\u00e6nge for\u00e6ldreorloven herudover med yderligere 14 uger, men uden barselsdagpenge.<\/p>\n Se mere hos Besk\u00e6ftigelsesministeriet<\/a><\/p>\n Det er afh\u00e6ngigt af ens overenskomst p\u00e5 arbejdspladsen, hvorvidt man kan f\u00e5 fuld l\u00f8n i en del af for\u00e6ldreorlovsperioden. Den offentlige har traditionelt haft aftaler og overenskomster, der tilgodeser familiernes behov herunder barselsaftaler. P\u00e5 grund af det meget k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked, med overv\u00e6gt af m\u00e6nd p\u00e5 det private arbejdsmarked, mens der er flest kvinder p\u00e5 de offentlige arbejdspladser, er det prim\u00e6rt kvinderne, der har haft gavn af de familievenlige overenskomster.<\/p>\n Men i de senere \u00e5r er barselsrettigheder blevet mere almindelige i overenskomsterne, ogs\u00e5 i traditionelle mandefag. Flere overenskomster \u00f8rem\u00e6rker en del af for\u00e6ldreorloven, s\u00e5 f\u00e6dre har \u00f8konomisk mulighed for at tage for\u00e6ldreorlov i en kortere eller l\u00e6ngere periode med l\u00f8n. En ny tre-\u00e5rig overenskomst p\u00e5 industriens omr\u00e5de fra februar 2017 bet\u00f8d fx, at f\u00e6dre i industrien kan f\u00e5 fuld l\u00f8n i op til otte uger. Aftalen sikrer fem ugers barsel med l\u00f8n til moren og femugers barsel med l\u00f8n til far eller medfor\u00e6lder og dertil tre uger til mor, far eller medfor\u00e6lder. Derudover har faren eller medfor\u00e6lderen ret til to ugers f\u00e6dreorlov med fuld l\u00f8n.<\/p>\n Bem\u00e6rk: Afsnittet om overenskomster og industriens aftale fra 2017 er opdateret og korrigeret pga. fejl den 10. januar 2020.<\/em><\/p>\n Der er udbredt enighed blandt arbejdsmarkeds- og k\u00f8nsforskere om, at en stigning i m\u00e6nds barsel er helt centralt i forhold til en \u00f8get ligestilling mellem m\u00e6nd og kvinder i Danmark \u2013 b\u00e5de i forhold til at forbedre m\u00e6nds rettigheder i relation til deres b\u00f8rn men ogs\u00e5 i forhold til at udligne l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder og i forhold til en opbl\u00f8dning af k\u00f8nssteoretype forventninger til b\u00e5de m\u00f8dre og f\u00e6dre.<\/p>\n If\u00f8lge professor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst er det: \u201dden bedste murbr\u00e6kker for at opn\u00e5 mere ligestilling p\u00e5 arbejdsmarkedet(\u2026) at f\u00e5 fordelt barsels- og for\u00e6ldreorloven mere ligeligt mellem m\u00e6nd og kvinder\u201d (Ugebrevet A4, 2013). Borchorst peger p\u00e5, at m\u00e6nds manglende barsel er med til at fastholde l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder – og at det har betydning for kvinders karrieremuligheder. L\u00e6s mere her: \u201dKrisen tvinger f\u00e6dre v\u00e6k fra barsel\u201d<\/a><\/p>\n F\u00e5 desuden overblik over tal og fakta om l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder, der i Danmark er p\u00e5 ca. 14 %. Ud over det k\u00f8nsopdelte arbejdsmarked peges der i artiklen “Uligel\u00f8n – en langtidsholdbar arv” <\/a>p\u00e5 kvinfo.dk ogs\u00e5 p\u00e5 den ulige fordeling af barsel, som et vigtigt element ved uligel\u00f8nnen.<\/p>\n Rockwool Fondens analyse fra marts 2017 peger p\u00e5 den samme tendens til, at f\u00e6dres barsel mindsker l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder. Unders\u00f8gelsen peger p\u00e5, at i familier, hvor far tager en st\u00f8rre del af barslen, reduceres l\u00f8nforskellen mellem far og mor i to til fire \u00e5r efter barnets f\u00f8dsel. Desuden Da fars barsel har en mindre betydning for hans egen indtjening, betyder denne reduktion i l\u00f8nforskellen at ogs\u00e5 den samlede indkomst i husholdningen stiger, hvis far tager mere barsel. Link til hele analysen: Paternity leave and the gender wage gap: new casual evidence<\/a><\/p>\n <\/p>\n Danmark ligger bagerst i det nordiske felt p\u00e5 omr\u00e5det f\u00e6dres barsel. Som det fremg\u00e5r af grafen fra Nordisk Ministerr\u00e5ds ligestillingsindikatorer<\/a> holder m\u00e6nd i de \u00f8vrige nordiske lande, p\u00e5n\u00e6r Finland, mere barsel end i Danmark. H\u00f8jdespringeren er Island, hvor m\u00e6nd tager knap 30 % af den samlede barsel mod Danmarks 9 %. Kigger man p\u00e5 udviklingen i de nordiske lande over en 20-\u00e5rig periode l\u00e5 samtlige nordiske lande mere ensartet lavt i 1995, men is\u00e6r Island, Sverige og Norge har \u00f8get andelen af f\u00e6drebarsel gevaldigt i l\u00f8bet af de 20 \u00e5r.<\/p>\n If\u00f8lge professor Tine Rostgaard, der bl.a. har redigeret den mest omfattende forskningsantologi, der er lavet om faderskabet i norden i nyere tid (Fatherhood in the Nordic Welfare States – Comparing Care Policies and Practice fra 2013) er hovedforklaringen, at der i alle de nordiske lande p\u00e5 n\u00e6r Danmark er barselslovgivning, som \u00f8rem\u00e6rker orlov til f\u00e6drene: “Det, der kendetegner alle fem lande, er, at de har fors\u00f8gt at facilitere den “aktive far” i familielivet. Danmark og Sverige repr\u00e6senterer yderpolerne i det nordiske billede. I nogle af landene – is\u00e6r i Danmark – er faciliteringen af ligestillingen mere symbolsk end konkret politik, mens Sverige i mange \u00e5r har lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 at udforme en politik, som sikrer st\u00f8rre ligestilling mellem m\u00e6nd og kvinder, og som derfor ogs\u00e5 sikrer mulighed for den aktive far”.<\/p>\n Tine Rostgaard peger p\u00e5 \u00f8rem\u00e6rkning til f\u00e6dre som det mest effektive policyinstrument til at \u00f8ge andelen af f\u00e6drebarsel: “Hvis man vil have m\u00e6nd til at tage en st\u00f8rre andel af for\u00e6ldreorloven, er en \u00f8rem\u00e6rket f\u00e6drekvote det mest succesfulde policyinstrument. En kvote institutionaliserer nogle rettigheder og p\u00e5virker alle niveauer, ogs\u00e5 helt ud p\u00e5 arbejdspladsen og i familien.”<\/p>\n L\u00e6s hele interviewet med Tine Rostgaard i KVINFOs Webmagasin: Ny forskning: \u00d8rem\u00e6rket barselsorlov til far er vejen frem<\/a><\/p>\n <\/p>\n I Sverige, Norge, Island og Finland er en del af orlovsperioden reserveret til f\u00e6drene. Det betyder, at retten ikke kan overdrages til moderen, og at f\u00e6drenes orlovsperiode bortfalder, hvis faderen ikke \u00f8nsker at udnytte perioden.<\/p>\n Kilder: Is\u00e6r den islandske ordning har vakt opsigt. L\u00e6s mere om den i KVINFOs Webmagasin: Islands barsels-revolution<\/a><\/p>\n Her er en oversigt over de kilder og artikler, der er omtalt herover, og anden relevant litteratur.<\/p>\n F\u00e6dres brug af orlov<\/a> Paternity leave and the Gender Wage Gap: New Causal Evidence<\/a> Nordiske ligestillingsindikatorer<\/a> F\u00e6dre og barsel<\/a> Fatherhood in the Nordic Welfare States – Comparing Care Policies and Practice \u00d8rem\u00e6rkning af barsel til f\u00e6dre. Et litteraturstudie<\/a> Krisen tvinger f\u00e6dre v\u00e6k fra barsel<\/a> M\u00e6nd, barselsrettigheder og brug af barsel \u2013 en interviewunders\u00f8gelse blandt mandlige medlemmer i 3F<\/a> Om \u00f8rem\u00e6rket barsel: Om arbejdsmarked, barsel og ligel\u00f8n: F\u00e6dreroller: Fakta om det nye EU-forslag Vi har samlet et overblik over de foresl\u00e5ede \u00e6ndringer, som vil \u00f8rem\u00e6rke en del af den orlov, som for\u00e6ldrene f\u00f8r har kunnet fordele mellem sig til de to for\u00e6ldre hver is\u00e6r. Fakta om EU’s forslag om \u00f8rem\u00e6rket barsel Danske m\u00f8dre tager barslen I Danmark tager kvinderne langt st\u00f8rstedelen af barselsorloven. …<\/p>\n","protected":false},"author":405,"featured_media":9280,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_expiration-date-status":"","_expiration-date":0,"_expiration-date-type":"","_expiration-date-categories":[],"_expiration-date-options":[]},"categories":[2882],"tags":[1874,2367,2368,2234,1658,2366,1754,2857],"yoast_head":"\n
\nKilde: Danmarks Statistik i pjecen \u201dF\u00e6dres brug af orlov\u201d<\/a> fra marts 2017, som er udarbejdet for Ligestillingsafdelingen.<\/p>\nSocial slagside ved f\u00e6drebarsel<\/h3>\n
\n
Barlselsreglerne for danske f\u00e6dre<\/h3>\n
Barselsrettigheder i overenskomster<\/h3>\n
\u00d8get f\u00e6drebarsel som murbr\u00e6kker for ligestilling<\/h2>\n
Fars barsel mindsker uligel\u00f8n<\/h3>\n
\nL\u00e6s mere om unders\u00f8gelsen her: \u201dFars barsel mindsker l\u00f8ngabet mellem m\u00e6nd og kvinder, og \u00f8ger husholdningens samlede indkomst\u201d<\/a><\/p>\nErfaringer fra de andre Nordiske lande<\/h2>\n
Danmark er nordens bagtrop<\/h3>\n
![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/nordisk_barsel_web.png\")
\n\u00d8rem\u00e6rkning som effektivt policyinstrument i de andre nordiske lande<\/h3>\n
Fakta om \u00f8rem\u00e6rket barsel til m\u00e6nd i Norden<\/h3>\n
\n
\nSFI: \u00d8rem\u00e6rkning af barsel til f\u00e6dre. Et litteraturstudie <\/a>
\nInstitut for Menneskerettigheder: Blog: Er m\u00e6nds barsel en d\u00f8d sild? <\/a><\/p>\nOversigt over ny viden og forskning om f\u00e6dres barsel<\/h2>\n
\nDanmarks Statistik udarbejdet for Ligestillingsafdelingen, marts 2017<\/p>\n
\nThe ROCKWOOL Foundation Research Unit, marts 2017<\/p>\n
\nNordisk Ministerr\u00e5d<\/p>\n
\nInstitut for Menneskerettigheder, 2014<\/p>\n
\nBristol : Policy Press, 2013
\nRedigeret af Gu\u00f0n\u00fd Bj\u00f6rk Eydal and Tine Rostgaard
\n– l\u00e5n den p\u00e5 KVINFOs bibliotek (frem til 31\/12 2017)<\/p>\n
\nSFI. Jacobsen, Sara Jul m.fl. 2013<\/p>\n
\nUgebrevet A4, 8.3.2013.<\/p>\n
\nLotte Bloksgaard (2011)
\nFREIA Working Paper Series. No. 76.<\/p>\nArtikler fra KVINFOs webmagasin:<\/h3>\n
\nNy forskning: \u00d8rem\u00e6rket barselsorlov til far er vejen frem <\/a>
\nForskere mener \u00f8rem\u00e6rket barsel til far er en win-win-situation <\/a>
\n\u00d8rem\u00e6rkning d\u00f8dsd\u00f8mt p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a>
\nIslands barselsrevolution <\/a><\/p>\n
\nUligel\u00f8n – en langtidsholdbar arv<\/a>
\nEn central barselsfond erobrer den politiske dagsorden <\/a><\/p>\n
\nHele familien trives bedre n\u00e5r far er p\u00e5 banen <\/a>
\nN\u00e6rv\u00e6r giver f\u00e6dre autoritet <\/a>
\nSkaffedyret er en parentes i historien<\/a><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/far_barsel.png\")
\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"