{"id":9219,"date":"2018-06-14T11:12:11","date_gmt":"2018-06-14T09:12:11","guid":{"rendered":"http:\/\/kvinfo.dk.linux150.unoeuro-server.com\/?p=9219"},"modified":"2018-08-21T15:18:31","modified_gmt":"2018-08-21T13:18:31","slug":"kvinder-taler-om-mennesker-maend-taler-om-forsvar-klima-og-oekonomi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/kvinder-taler-om-mennesker-maend-taler-om-forsvar-klima-og-oekonomi\/","title":{"rendered":"Kvinder taler om mennesker, m\u00e6nd taler om forsvar, klima og \u00f8konomi"},"content":{"rendered":"

N\u00e6sten to ud af tre af deltagerne i paneldebatterne p\u00e5 Folkem\u00f8det er m\u00e6nd, og s\u00e5dan har det v\u00e6ret i alle de fem \u00e5r, hvor KVINFO har opgjort k\u00f8nsbalancen. Med 37,4 procent kvinder og 62,6 procent m\u00e6nd er der kun rettet en lille smule op p\u00e5 ubalancen fra sidste \u00e5r, hvor 36,5 procent af debatt\u00f8rerne var kvinder.<\/p>\n

\u201dEfter et \u00e5r, hvor der virkelig har v\u00e6ret gang i ligestillingsdebatten, med #metoo, repr\u00e6sentation ved kommunalvalget, ligel\u00f8n og meget andet, s\u00e5 undrer det mig at fremgangen er s\u00e5 lille,\u201d siger Henriette Laursen, der er direkt\u00f8r for KVINFO. \u201dS\u00e5 det er stadig mest m\u00e6nd folket kommer til at h\u00f8re. Men er det virkelig s\u00e5dan, vi synes et Folkem\u00f8de skal se ud?\u201d<\/p>\n

Samtidig er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund blandt debatt\u00f8rerne forsvindende lille \u2013 bare 1,8 procent, selv om de udg\u00f8r 8,3 procent af den danske befolkning. Det er et problem, mener organisationen Ansvarlig Presse, som arbejder for mere etnisk diversitet i medierne.<\/p>\n

\u201dFolkem\u00f8det bliver besunget som et vigtigt sted for demokratisk samtale mellem folket, meningsdannere og magthavere. Men s\u00e5 l\u00e6nge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der til stadighed er genstand for s\u00e5 meget politisk og offentlig debat, udg\u00f8r en forsvindende lille del p\u00e5 folkem\u00f8det, bliver det ikke til mere end tomme floskler,\u201d siger Laura Na Blankholm, forkvinde for Ansvarlig Presse.<\/p>\n

Og n\u00e5r det g\u00e6lder k\u00f8n best\u00e5r panelerne i hele 220 af debatter med tre eller flere debatt\u00f8rer udelukkende af m\u00e6nd.<\/p>\n

\u201dHvis man g\u00e5r ind til en tilf\u00e6ldig debat p\u00e5 Folkem\u00f8det, s\u00e5 vil man i mere end hver tiende m\u00f8de et panel helt uden kvinder. Og som det ikke var trist nok, s\u00e5 er der endnu l\u00e6ngere mellem paneler, hvor man kan m\u00f8de en deltager med ikke-vestlig oprindelse,\u201d siger Henriette Laursen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Kvinderne passer b\u00f8rnene \u2013 og ligestillingen<\/h3>\n\"\"\n

Selv om den overordnede k\u00f8nsfordeling faktisk ikke er s\u00e5 langt fra de 40\/60 procent, som man betragter som normalomr\u00e5det, s\u00e5 sl\u00e5r den sk\u00e6ve k\u00f8nsbalance meget h\u00e5rdere igennem p\u00e5 nogle emner end andre. Ingen af de emnekategorier, som Folkem\u00f8det deler debatterne op i, har flertal af kvinder, men der er t\u00e6t p\u00e5 en ligelig fordeling i debatter om sundhed, b\u00f8rn og socialpolitik. Til geng\u00e6ld sidder m\u00e6ndene tungt p\u00e5 en r\u00e6kke emner som forsvar, transport og byggeri, energi og klima og \u00f8konomi.<\/p>\n

Hvis man dykker ned i programmet, s\u00e5 er der faktisk en del arrangementer, hvor kvinderne er i flertal, selv inden for de mere mandsdominerede temaomr\u00e5der. Men kigger man n\u00e6rmere p\u00e5 dem, er der ogs\u00e5 en tendens til at det er i debatter om ligestilling inden for omr\u00e5det.<\/p>\n

I et af de emner med flest arrangementer, nemlig V\u00e6kst, erhverv og besk\u00e6ftigelse, hvor 68 procent af debatdeltagerne er m\u00e6nd, s\u00e5 finder man fx paneler domineret af kvinder i debatter om psykisk arbejdsmilj\u00f8 i lyset af #MeToo og ligestillings betydning for \u00f8konomien. Det samme g\u00e6lder fx debatten \u201dEr velf\u00e6rd vejen til kvinders frig\u00f8relse?\u201d under temaet \u00d8konomi, finans og skat.<\/p>\n

Minoriteternes rolle<\/h3>\n

 <\/p>\n\"\"\n

Ogs\u00e5 blandt de f\u00e5 debatt\u00f8rer med ikke-vestlig baggrund ses en tydelig tendens til, at de hyppigst optr\u00e6der i debatter om integration, men ikke f\u00e5r meget taletid i generelle samfundsanliggender.<\/p>\n

Det er s\u00e5ledes is\u00e6r i debatter under temaet Socialpolitik og integration, at man finder debatter med deltagere med minoritetsbaggrund. De f\u00e5 paneler, der har mere end \u00e9n debatt\u00f8r med minoritetsbaggrund handler blandt andet om omsk\u00e6ring, islamofobi eller om at st\u00e5 med et ben i to verdener.<\/p>\n

\u201dDet tyder p\u00e5, at etniske minoriteter kun er inviteret til majoritetens selskab, n\u00e5r de kan tale om sp\u00f8rgsm\u00e5l knyttet til deres etniske identitet. Den misvisende repr\u00e6sentation p\u00e5 folkem\u00f8det afspejler dermed nyhedsmediernes misrepr\u00e6sentation af etniske minoriteter, siger Laura Na Blankholm fra Ansvarlig Presse.<\/p>\n

\n\t\t\t\t \t