{"id":15968,"date":"2021-03-01T13:56:41","date_gmt":"2021-03-01T12:56:41","guid":{"rendered":"https:\/\/kvinfo.dk\/old\/?post_type=videnspakke&p=15968"},"modified":"2021-08-02T15:18:48","modified_gmt":"2021-08-02T13:18:48","slug":"internationalt","status":"publish","type":"videnspakke","link":"https:\/\/www2.kvinfo.dk\/old\/videnspakke\/ligeloen-mellem-maend-og-kvinder-i-danmark\/internationalt\/","title":{"rendered":"Internationalt perspektiv"},"content":{"rendered":"

Ligel\u00f8n mellem m\u00e6nd og kvinder er et af EU\u2019s grundprincipper. Det blev allerede skrevet ind i Romtraktaten fra 1957, som er en af de grundl\u00e6ggende traktater for EF, som EU hed dengang. EU-lande har dermed pligt til at fjerne barrierer for ligel\u00f8n for lige arbejde eller arbejde af samme v\u00e6rdi for m\u00e6nd og kvinder. (EU-lovgivningen tager ikke h\u00f8jde for andre k\u00f8n end kvinder og m\u00e6nd).<\/p>\n

Danmark har ogs\u00e5 forpligtet sig p\u00e5 Beijing-erkl\u00e6ringen, som blev vedtaget i 1995 ved FN\u2019s 4. verdenskonference om kvinder, og som er en handlingsplan for at \u00f8ge kvinders rettigheder og indflydelse i hele verden. Beijing-erkl\u00e6ringen indeholder adskillige fokusomr\u00e5der, som skal v\u00e6re med til at sikre mere ligestilling for kvinder og piger. Det \u00f8konomiske omr\u00e5de er et af disse fokuspunkter.<\/p>\n

FN\u2019s verdensm\u00e5l for b\u00e6redygtig udvikling er endnu en international forpligtelse p\u00e5 \u00f8konomisk ligestilling mellem k\u00f8n. Flere af verdensm\u00e5lene har indskrevet \u00f8konomisk lighed mellem k\u00f8n som m\u00e5l for en b\u00e6redygtig verden.<\/p>\n

Ligestilling p\u00e5 l\u00f8nomr\u00e5det er dermed et m\u00e5l p\u00e5 mange internationale aftaler, som Danmark har forpligtet sig p\u00e5.<\/p>\n

Konkrete initiativer for at opn\u00e5 ligel\u00f8n<\/strong><\/p>\n

Flere lande har de seneste \u00e5r lavet initiativer p\u00e5 lovgivningsniveau for at skabe og sikre ligel\u00f8n<\/a>. Hensigten med disse love er at fremme ligel\u00f8nsprincippet ved at g\u00f8re op med uigennemsigtige l\u00f8nstrukturer og skabe \u00e5benhed om l\u00f8n.<\/p>\n

L\u00f8n\u00e5benhed<\/strong><\/p>\n

Institut for Menneskerettigheder mener at \u00e5benhed omkring l\u00f8n er afg\u00f8rende for, at vi kan sikre opn\u00e5else af ligel\u00f8n. \u00c5benhed om l\u00f8n bidrager nemlig til at f\u00e5 afd\u00e6kket forskelsbehandling ved l\u00f8n i forhold til k\u00f8n, etnicitet, seksuel orientering og andre forhold<\/a>.<\/p>\n

Danmark<\/strong><\/p>\n

I Danmark skal der udarbejdes en k\u00f8nsopdelt l\u00f8nstatistik for virksomheder med flere end 35 ansatte, og hvor mindst 10 m\u00e6nd og 10 kvinder har samme arbejdsfunktion. En unders\u00f8gelse foretaget af VIVE<\/a> viser dog, at det kun er mellem en tredjedel og en fjerdedel af virksomhederne i Danmark, der er indbefattet af denne lov, som rent faktisk lever op til den. Mange fort\u00e6ller, at de ikke kendte til loven eller vidste, at loven gjorde sig g\u00e6ldende for deres virksomhed. Der er ogs\u00e5 flere medarbejdere, som mener, at der mangler et bedre udbytte af loven. Der eftersp\u00f8rges gennemsigtighed om l\u00f8n, bedre statistikker og bedre og lettere adgang til disse statistikker.<\/p>\n

Storbritannien<\/strong><\/p>\n

I Storbritannien skal virksomheder med over 250 ansatte offentligg\u00f8re deres l\u00f8noplysninger \u00e5rligt. Virksomhederne skal blandt andet oplyse om timel\u00f8n og l\u00f8nbonus og eventuelle forskelle mellem k\u00f8nnene. L\u00f8noplysninger skal kunne findes p\u00e5 virksomhedens egen hjemmeside og p\u00e5 en statslig hjemmeside.<\/p>\n

Tyskland<\/strong><\/p>\n

I Tyskland skal virksomheder med over 500 ansatte hvert 3.-5. \u00e5r offentligg\u00f8re en ligel\u00f8nsberetning. Den skal beskrive de indsatser, virksomheden har gjort for ligel\u00f8n, men ikke de specifikke l\u00f8noplysninger. Derudover opfordres private tyske virksomheder med over 500 ansatte til at lave interne l\u00f8nanalyser \u2013 en proces, som er beskrevet i loven. Endelig har medarbejdere i en tysk virksomheder med over 200 ansatte ret til at f\u00e5 oplyst medianl\u00f8nnen for en gruppe p\u00e5 mindst seks kolleger af modsat k\u00f8n, hvis deres job er sammenlignelige med medarbejderens.<\/p>\n

Det er op til den enkelte arbejdsgiver at vurdere, om kriterierne er opfyldt. Hvis oplysningerne viser en l\u00f8nforskel, kan medarbejderen l\u00e6gge sag an ud fra de g\u00e6ldende lovgivninger, for at opn\u00e5 samme l\u00f8n.<\/p>\n

Lovpligtigt at bevise ligel\u00f8n i Island<\/strong><\/p>\n

Island er det f\u00f8rste land i verden, hvor det er lovpligtigt for arbejdsgiverne at bevise, at de betaler ligel\u00f8n. Ellers skal virksomheden betale en b\u00f8de.<\/p>\n

I Danmark er bevisbyrden i Ligel\u00f8nsloven delt. Det er i f\u00f8rste omgang en medarbejders klage, der skal pege p\u00e5 faktiske omst\u00e6ndigheder om l\u00f8nforskel baseret p\u00e5 k\u00f8n. F\u00f8rst derefter, skal arbejdsgiveren bevise, at der ikke er foretaget forskelsbehandling p\u00e5 baggrund af k\u00f8n.<\/p>\n

I Island ligger ansvaret for at sikre ligel\u00f8n hos virksomhederne og ikke hos den enkelte ansatte. Virksomheder med over 25 ansatte skal derfor dokumentere, at de betaler lige l\u00f8n for samme arbejde og for arbejde med samme v\u00e6rdi. G\u00f8r de det, opn\u00e5r virksomheden et ligel\u00f8nscertifikat. Et s\u00e5dant certifikat skal fornyes hvert tredje \u00e5r.<\/p>\n

Derudover skal virksomhederne udvikle en l\u00f8npolitik, der klassificerer stillingstyper for derefter at lave l\u00f8nanalyser p\u00e5 baggrund af de definerede klassifikationer.<\/p>\n

Hensigten med loven er at komme de forklarlige l\u00f8nforskelle til livs. Derudover skal certificeringen skabe mere \u00e5benhed om l\u00f8nkulturen og s\u00e6tte fokus p\u00e5, hvordan forskelligt arbejde v\u00e6rdis\u00e6ttes.<\/p>\n

Et pilotstudie tyder p\u00e5, at Islands initiativer har den \u00f8nskede effekt<\/a>. Pilotstudiet har vist, at det er en fordel for arbejdspladsen at have et mere gennemsigtigt l\u00f8nsystem, det g\u00f8r arbejdsgiverne opm\u00e6rksomme p\u00e5 eventuel diskrimination mellem k\u00f8nnene. Samtidig bliver arbejdsgiverne ogs\u00e5 mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 de faldgruber, der kan v\u00e6re omkring fasts\u00e6ttelse af l\u00f8n. Derfor tyder det p\u00e5, at placeringen af ansvaret for at betale ligel\u00f8n hos arbejdsgiverne har en positiv effekt p\u00e5 opn\u00e5else af ligel\u00f8n.<\/p>\n

 <\/p>\n

L\u00e6setips<\/strong><\/p>\n

Vis mere<\/a>
<\/p>\n