Samtykkebaseret voldtægtslovgivning forklaret
Den 13. november 2018 stemte Folketinget om et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten vedrørende en ny definition af voldtægt. KVINFO har i den anledning fået en ekspert til at se på, om samtykkebaseret voldtægtslovgivning betyder omvendt bevisbyrde, hvad lovgivning baseret på samtykke og frivillighed betyder, samt hvordan sådan en lovgivning kan være med til at rykke på opfattelser af kønsroller og seksualitet.
Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer her om samtykkebaseret voldtægtslovgivning.
Det siger Jørn Vestergaard
Samtykkebaseret lovgivning betyder, at det bliver strafbart, hvis man har samleje eller lignende med en person, der ikke medvirker frivilligt. Det medfører IKKE omvendt bevisbyrde, for det er stadig anklagemyndigheden, der skal bevise, at den tiltalte har begået et overgreb.
Viden om voldtægt
KVINFO har lavet en række artikler med overblik over forskellige aspekter af voldtægtsområdet, lovgivningen mm. Du finder dem her:
- Fakta om voldtægt – tal og overblik over voldtægtsområdet.
- Voldtægt og etnicitet – fakta og myter på et følsomt område.
Og i forbindelse med debatten om, om der skal indføres en samtykkebaseret voldtægtsdefinition:
- Samtykkebaseret voldtægtslovgivning forklaret – interview med professor Jørgen Vestergaard.
- En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse: Omvendt bevisbyrde eller ej – jurist Sofie Rosenkrantz gennemgår de juridiske aspekter.
- Voldtægt og samtykke i international ret – forpligtelser i internationale traktater og situationen i andre europæiske lande.
Samtykkelovgivning er allerede indført i en række lande, og erfaringer derfra viser ikke grund til bekymring for den tiltaltes retssikkerhed – der har ikke været tale om justitsmord.
En samtykkebaseret lovgivning flytter fokus og ændrer “bevistemaet”: frivillighed og tvang er måske to sider af samme sag, men det er ikke ligegyldigt, hvad der er udgangspunktet. Samtykkelovgivning vil gøre en stor forskel for den måde, sagerne føres på og for den måde, den forurettede behandles på i retten. Endvidere vil det forhåbentlig rykke på opfattelser af kønsroller og seksualitet.
På den lange bane kan det føre til færre overgreb.