Danmark er et af de lande i verden med den største andel af kvinder på det formelle arbejdsmarked, men kvinder tjener fortsat ikke lige så meget som mænd. Vi mangler undersøgelser, der rækker ud over de binære kategorier mænd og kvinder.
I denne KLOG PÅ KØN får du et overblik over lønforskellen mellem køn i Danmark. Det gøres ved at introducere og forklare de mest anvendte lønbegreber og ligelønstal, give et kort historisk overblik over ligeløn i Danmark samt ved at introducere Ligelønsloven og ved at kaste et blik på internationale perspektiver på ligeløn. Endelig kan du også læse om de mest omdiskuterede problematikker og forklaringer på Danmarks ligelønsudfordringer.
Mangel på tal og undersøgelser, der rækker ud over de binære kønskategorier mand og kvinde
Denne videnspakke beskæftiger sig med lønforskellen mellem de personer, der i Det Centrale Personregister (CPR-registeret) er registreret som henholdsvis kvinder og mænd.
Dette skyldes, vi i Danmark registreres med henholdsvis lige og ulige CPR-numre, som placerer personer i de to kønnede kategorier mand og kvinde.
Det er vigtigt at påpege, at der er personer, som fejlregistreres i dette system ved at blive registreret som et andet køn end det, de identificerer sig som, og at der er personer, som fuldstændig usynliggøres i systemet – for eksempel nonbinære personer, der hverken identificerer sig som mænd eller kvinder.
Derudover er der den del af den danske arbejdskraft, som er papirløse og derfor slet ikke findes i CPR-registeret. De er heller ikke repræsenteret i denne videnspakke.
Danmark har et meget kønsopdelte arbejdsmarked. Det vil sige, at mænd og kvinder generelt placerer sig forskellige steder på arbejdsmarkedet, hvilket resulterer i konstruktionen af såkaldte ’kvindefag’ og ’mandefag’ – altså fag, der er kvindedomineret som for eksempel sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere, og fag, der er mandsdomineret som for eksempel politibetjente, ingeniører og håndværkerfag. Kvinder arbejder desuden i langt højere grad end mænd i den offentlige sektor. Mænd derimod arbejder hovedsageligt i den private sektor, hvor lønningerne ofte er højere end i det offentlige. Dette bidrager yderligere til det kønnede løngab.
Ud over at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark, bliver arbejdsområder med en overvægt af kvindelige medarbejdere værdisat og aflønnet lavere end fag og brancher med en overvægt af mandlige medarbejdere.
Lad os sammenligne to fag i den offentlige sektor – et mandedomineret fag og et kvindedomineret fag. I 2020 tjente den nyuddannede politibetjent 25.809 kroner i startløn, mens den nyuddannede sygeplejerske tjente 25.114 i startløn.
Umiddelbart lyder lønforskellen måske ikke af meget. Men her er det vigtigt at tage med i betragtning, at uddannelsen til sygeplejerske tager over et år længere tid end uddannelsen til politibetjent. Dertil kommer, at den sygeplejerskestuderende må leve af SU gennem hele studietiden, mens politiuddannelsen veksler mellem SU i skoleperioderne og løn i praktikperioderne.
Det ulønnede arbejde er også kønsopdelt i Danmark. Kvinder varetager størstedelen af det reproduktive omsorgsarbejde i forbindelse med familiestiftelse, såsom barsel, børns sygedage, rengøring mv. Denne ulige fordeling af det ulønnede arbejde resulterer i, at kvinder i kortere eller længere perioder har mere fravær på arbejdsmarkedet og derved får sværere ved at stige i stillingshierarkiet.
Hvad finder du ikke i denne KLOG PÅ KØN?
Selv om andre faktorer såsom seksuel orientering etnicitet, funktionsevne social baggrund også påvirker, hvilken løn man tjener, fokuserer denne videnspakke på kønnede lønforskelle. Videnspakken beskæftiger sig primært med lønforskelle mellem kategoriserede mænd og kvinder, da vi i Danmark mangler statistik og undersøgelser, der rækker ud over de binære kønskategorier mand og kvinde.
Ligeløn handler også om andre faktorer end blot køn
Når vi beskæftiger os med uligeløn mellem køn, så er det vigtigt at anerkende, at der findes uligeløn på baggrund af andre identitetsmarkører og i interaktionerne mellem forskellige marginaliserede positioner.
Denne videnspakke bygger på forskning og statistik, der alene fokuserer på forskellene mellem kategoriserede mænd og kategoriserede kvinder. Der mangler (nyere) forskning og statistik i en dansk kontekst på ulighed generelt, herunder uligeløn, på baggrund af andre identitetsmarkører såsom tykhed, hudfarve, seksualitet, funktionsevne, social baggrund mm.
Et etnisk opdelt arbejdsmarked
I denne kontekst beskæftiger vi os kort med det kønsopdelte arbejdsmarked. Imidlertid er der også forskning, der viser, at hvilken løn man tjener, og hvor i stillingshierarkiet man ligger, varierer på baggrund af, om man tilhører en etnisk minoritet og for eksempel er indvandrer. Ligesom den kønnede opdeling af arbejdsmarkedet er vertikal såvel som horisontal viser sådanne undersøgelser, at man også kan tale om et etniske opdelt arbejdsmarked.
Læsetips
Klik på “vis mere” for at finde læsetips om det etnisk opdelte arbejdsmarked og andet litteratur om uligeløn.
På internationalt plan findes der en del forskning i lønforskel på baggrund af seksuel orientering, bl.a. fra Sverige, Tyskland og Storbritannien. Du kan også læse en dansk rapport om LGBT+-personers trivsel på arbejdsmarkedet her.
Der findes også forskning i lønforskel og tykhed, og det der kaldes the weight wage penalty. Læs mere her og se et ældre studie i en dansk kontekst fra 2008 her.
I KVINFOs opsamlende rapport Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked fra 2021 kan man læse mere om, hvordan den denne etniske segregering såvel som kønnede segregering af arbejdsmarkedet stiller minoritetsetniske kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund dårligt i forhold til arbejdsvilkår og løn.
